Kaare Djuraas: “Skygger hvisker om natten“. Konsekvensen af at blive fængslet i et center som dette er, at man ikke kan stole på alle. Lejrens verden består ikke altid af solidaritet, venskab og støtte.
Kaare Djuraas: “Gateway checkpoint Gehenna”. Ved ankomsten til deportationscentret Kærshovedgaard skal beboerne tjekke ind og aflevere deres liv til systemet. På dette tidspunkt har mange stadig håb. De har tillid til det danske system, og tror på at så længe de er i Danmark, er de beskyttet mod den rædsel, de kender fra deres oprindelseslande. Tilliden og håbet forsvinder meget hurtigt. Gehenna er et andet ord for helvede.
Placering af personer, der tidligere er dømt for kriminalitet sammen med afviste asylansøgere og andre udlændinge, der ikke har været dømt – især på Kærshovedgård
Det kritiseres jævnligt at man på Kærshovedgård både har beordret tvunget ophold for udlændinge, der er udvisningsdømte for kriminalitet, folk på tålt ophold, folk til fare for Danmark, “fremmedkrigere” og afviste asylansøgere og flygtninge på samme center. Det har også haft negativ betydning ved, at der formentlig i hele Kærshovedgårds levetid, har været handlet med ulovlige stoffer, som flere beboere er blevet afhængige af. Specielt har sammenblandingen af personer med og uden tidligere kriminalitet givet anledning til frygt og endnu sværere livsbegrænsninger for nogle i de øvrige grupper.
Og det har været kritiseret, at man har placeret kvinder på Kærshovedgård, selv om det er i en bygning for sig. Mange kvinder tør ikke færdes alene på udearealerne på Kærshovedgård, og går oftest sammen med andre til og fra måltiderne.
Udsendelsen i DR TV fra 2017: Inde fra med Anders Agger: Udrejsecenter Kærshovedgård viser en voldsepisode mellem indkvarterede med relation til salg af stoffer. Den daværende chef for Kærshovedgård udtalte i udsendelsen, at Kærshovedgård måtte være et ideelt sted for stofhandlere, da de ville være beskyttet mod indtrængen af bander, der handlede stoffer, som ikke kunne komme ind på området. Og at der var rygter om at personer fra Kærshovedgård havde at gøre med stofhandel i Århus. Kort efter blev han afskediget fra sin stilling. Men allerede dér, var der mistanke om handel med stoffer – også uden for Kærshovedgård, ligesom en scene, hvor en indkvarteret havde været ude for vold, havde med stofhandel internt at gøre.
Flere beboere er blevet afhængige af stoffer og alkohol, mens de var på Kærshovedgård, og nogle kan have oparbejdet en narkogæld. For en beboer kan den eneste mulighed for at komme ud af en narkogæld være selv at blive pusher. For han kan jo ikke tjene penge lovligt. Andre har måttet forlade stedet og gå under jorden, i Danmark eller i udlandet. Men på den måde, må de nu frygte forfølgelse fra mange sider: Dem, som de flygtede fra i deres hjemland; dansk politi og udlændingemyndighederne, evt. et andet lands politi og myndigheder, samt stofhandlere på Kærshovedgård – og dem, der leverer til dem.
Saba Khalaj, som har gennemført undersøgelsen: “Udviklingen af vold og trusler på asyl- og udrejsecentre i Danmark i 2016-2019”, udgivet 2020, og offentliggjort som bilag på s.47-s.110 i Jakob Fastrups henvendelse til Retsudvalget, – har konkluderet: at volden på Kærshovedgård var steget op til 2019. Det gjaldt ikke mindst vold og trusler mod andre beboere. Hun mente at det – udover et stigende antal beboere – skyldtes de voldsomme straffe for pligtforsømmelser og øget mistrivsel på Kærshovedgård.
Man sætter voldsmand og offer i samme sag på samme gang i Kærshovedgård
I Danmark undgår man normalt at indsætte et voldsoffer i et arresthus eller fængsel sammen med voldsmanden, som ofret har anmeldt til politiet for vold, eller som er dømt for vold mod offeret. Men trods anmodninger og forklaringer fra et voldsoffers advokat, bliver de placeret på samme gang på Kærshovedgård. Offeret blev siden straffet med fængselsdom, fordi han ikke turde gennemføre sin meldepligt, men var bange for at blive overfaldet.
Se nærmere herom i advokat Jakob Fastrups henvendelse til Retsudvalget Januar 2023, s. 128:
“Undertegnede er beskikket i ovennævnte sag som bistandsadvokat for forurettede K, der i henhold til anklageskrift har været udsat for flere voldstilfælde. Tiltalte i sagen er F , der ligesom min klient K har ophold på Kærshovedgård. Min klient blev som konsekvens af Rigsadvokatens skrivelse af 1. december 2020 løsladt den 2. december 2020 og har nu igen ophold på Kærshovedgård. Min klient har meddelt mig, at han på Kærshovedgård efter løsladelsen er blevet indlogeret på samme gang som F , og at han i den anledning frygter for sit liv. Han oplyser blandt andet, at han ikke tør forlade sit værelse af frygt for yderligere vold, særligt frem mod behandlingen af straffesagen mod F den 6. januar 2021.
Jeg anmoder indtrængende om at der straks træffes foranstaltninger, således at min klients helbred ikke bringes i fare, således at min klient ikke skal opholde sig i umiddelbar nærhed af F 1. Jeg har ved fremsendelse af kopi af nærværende skrivelse orienteret politiet og anklagemyndigheden, da det er min opfattelse at min klients retssikkerhed og helbred er truet på en sådan måde, at også retssagen mod F bringes i fare.”
I referatet fra Høringen i Århus, 2020: “Hvor er min mor?” fremgår det, at en far til et lille barn havde opholdt sig uden for Kærshovedgård, fordi han fik dødstrusler fra andre beboere som havde et andet syn på et bestemt land, end han selv havde. Han fik siden asyl, og har først nu i 2024 afsonet en straf for forsømt opholdspligt på Kærshovedgård den gang.
Nyt eksempel: Vedrørende skuddramaet på Kærshovedgård natten mellem 21. og 22. november 2023
Selvom politiet netop havde gennemført en ransagning tirsdag d. 21. november på Kærshovedgård og fundet bl.a. våben (knive/peberspray m.v.), så lykkedes det ikke for dem at finde den pistol, som blev affyret på Kærshovedgård natten mellem tirsdag og onsdag. Bl.a. blev D. forsøgt skudt; men pistolen klikkede to gange.
Efter dette drabsforsøg forsøgte D. at indgive anmeldelse til politiet på Kærshovedgård, som afviste ham. Efter at være taget hjem til sin familie ringede han til Kærshovedgård og oplyste, at han ikke turde vende tilbage, hvorefter han fik oplyst, at så ville han komme i fængsel for udeblivelse.
Efter råd fra hans advokat indgav han herefter anmeldelse til Ikast Politi som efterfølgende på ny ransagede på Kærshovedgård og herunder fandt våbnet og pågreb gerningsmanden.
Skuddramaet og andre dramaer i sagen er også omtalt på hjemmesiden for TV Midt og Vest
Brev fra otte kvinder på Kærshovedgård til Udlændinge- og Integrationsministeriet og udlændingeordførerne 6. februar 2024 .
I brevet skriver 8 af tidligere op mod 35 kvinder med opholdspligt på Kærshovedgård, at de jævnligt chikaneres af mænd i udrejsecentret, og frygt for mændene afholder dem ofte fra at bruge aktivitetsmuligheder, der er i centret. Kvinderne beder inderligt om at blive flyttet nu, da de er meget utrygge.
Brevet nævner bl.a. at en kvinde blev voldtaget af to mænd, som boede på Kærshovedgård, men kun den ene blev dømt. Der var ikke bevisbyrde til at dømme den anden anklagede mand. Kvinden blev for ikke dagligt at skulle risikere at møde den anden mand, flyttet til et andet center. Så den voldtægtsramte kvindes trav blev her respekteret af myndighederne.
En anden kvinde blev befamlet i en bil af flere mænd fra Kærshovedgård. Hun anmeldte det til politiet. Efterfølgende fik hun store psykiske problemer og turde ikke gå ud. Hun flygtede selv fra Kærshovedgård og gik under jorden.
Formentlig som reaktion på kvindernes brev til Udlændinge- og Integrationsministeriet udsendte ministeriet en pressemeddelelse 15. marts 2024 om, at man vil flytte de enlige kvinder til Avnstrup, hvilket er glædeligt. Men det ser ud til fortsat at trække længe ud, måske til slutningen af 2024 eller endnu længere. Desuden er der fortsat to kvinder i parforhold og én kvinde med en søn på Kærshovedgård, som ministeriet ikke har nævnt, hvad der skal ske med. De bør også tilbydes at flytte ud af Kærshovedgård, for det er ikke nemmere at være tre kvinder end lidt flere kvinder tilbage på Kærshovedgård.
I sin rapport til Danmark roser Europarådets Menneskerettighedskommissær (side 12, nederst, i hendes rapport) myndighederne for, at de overvejer at flytte de få tilbageværende kvinder på centret til et andet sted end Kærshovedgård, og opmuntrer dem til at gøre det hurtigst muligt. Hun besøgte Danmark omkring 1. juni 2023, så mon ikke det kunne være en idé at fuldende den nu, hvor der ikke er ret mange kvinder tilbage på Kærshovedgård? Der er jo god plads i hele asylsystemet i marts 2024.
Se også rapporten om kvinder i asylprocessen: “De ved ikke, hvor meget stress, vi har“, 2023, Michala Bendixen, Refugees Welcome. Bogen kan bestilles her (100 kr. + porto) eller downloades fra samme side (50 kr.)
Siden er sidst revideret og opdateret 11. april 2024