Peter var med i front, da Folkebevægelsen mod Fremmedhad (FMF) blev dannet 25. september 1985. Han var med i Initiativgruppen, som 17. august det år udsendte en pressemeddelelse, hvor stiftelsen blev bebudet. Her nævnes i sidste sætning ordet ”racisme”, mens terminologien ellers er om ”fremmedhad”. Folkebevægelsen skal styrke kommunikation og samarbejde mellem etniske grupper og virke for demokratiske rettigheder.
Peter er uddannet politolog (cand.scient.pol.) og det præger det papir med Grundlag og struktur for FMF, som vedtages på det stiftende møde.
Der er gode principper, som vi fortsat hylder: ”Bevægelsen skal være tværpolitisk og åben for alle demokratiske kræfter”.
Enkeltpersoner, lokalgrupper og større organisationer kan blive medlemmer. Der bliver indført en ambitiøs struktur med en landsstyrelse med 21 medlemmer. Et sekretariat skal have 7 medlemmer, som indbefatter forretningsfører og kasserer. Det viser sig hurtigt at strukturen ikke kan fyldes ud, men en bestyrelse bliver i praksis identisk med sekretariatet.
Strukturen omfatter også en Kulturgruppe, en Informationsgruppe og en Børne- og skolegruppe.
Informationsgruppen skal (i en tid uden internet) udgive et medlemsblad. Mange af de første blade bliver til i Peters bofællesskab i Gentofte, hvor to computere blev brugt til indskrivning af bladets tekster. Bladet blev med tiden forbedret i retning af rigtig journalistik.
Børne- og skolegruppen står for debatter om folkeskolen som flerkulturel skole. Der udføres et stort projekt med en stile konkurrence for skolebørn. Oplæg blev sendt til over 600 skoler i 37 kommuner. Et bidrag kunne være en prosatekst, et digt eller en tegning. Der kom mere ned 600 svar fra enkelte elever og klasser. Udvalgte resultater blev samlet i bogen ”Venskab mellem danskere og udlændinge”, som blev udgivet i 1988.
Folkebevægelsens arbejde bestod i den første tid af at skabe alliancer gennem deltagelse i møder og konferencer. Der kan nævnes Arbejderbevægelsens Internationale Forum, Mellemfolkeligt Samvirke og Socialpolitisk Forening.
I 1987 blev der holdt et kontaktøde i Aarhus mellem Folkebevægelsen (FMF), lokale indvandrere og Birgitte Olesen, Randers, som havde en god kontakt med SOS Racisme i Frankrig og tænkte på at stifte en dansk SOS Racisme. Der var klart en hensigt om samarbejde eller fusion.
En fusion blev imidlertid først en realitet i 1991, hvor Peter blev valgt som første formand for SOS Racisme Danmark.
Peter sluttede sit aktive virke for SOS Racisme efter et år på formandsposten, hvorefter Robert Jakobsen fra Hvidovre blev formand.
Peter har beholdt sit medlemskab af SOS Racisme som foreningens medlem nr. 4 lige til sin død.
Peter Lind 1946-2021
Du kan gøre en forskel
Bliv medlem
Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Læs også
Brug ordningen for udsendelseshindrede for alle, der har ventet 1 ½ år!
19. december 2024
Krystalnatmøde i Svendborg, 2024
19. december 2024
20. november 2024
Danskere med rødder i udlandet
13. oktober 2024
12. oktober 2024