Ombudsmanden har været på tilsynsbesøg sammen med repræsentanter fra Dignity og fra Institut for Menneskerettigheder hos personer på “tålt ophold” på Kærshovedgård, 15. – 16. november 2023, og har udgivet en rapport fra besøget d. 25. april 2024. Han fandt – i modsætning til de fleste beboere, vi har talt med – ikke, at der var tale om tortur, nedværdigende eller umenneskelig behandling. Det er selvfølgelig en vurdering af grovheden og intensiteten, og vurderingen er modsat af det, som SOS Racisme finder. Den Danske Helsinki-Komité har advaret om – før Kærshovedgård blev til udrejsecenter – dels at det reelt udgjorde frihedsberøvelse, dels at det kunne overtræde forbuddet mod tortur, nedværdigende eller umenneskelig behandling. SOS Racisme og diverse netværk omkring Kærshovedgård omtaler jævnligt det, der foregår på Kærshovedgård, som tortur eller i alt fald som umenneskelig eller nedværdigende behandling: bl.a. fremhæver et notat fra Institut for Menneskerettigheder nogle af de forhold, der tyder på at det kan overtræde forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling: at det er påført med vilje (fx Inger Støjbergs bemærkninger om at “Tålt ophold skal være så utåleligt som overhovedet muligt”), at det har en hensigt, (nemlig at nedbryde beboerne så de frivilligt rejser væk eller flygter fra centret), at det foregår i offentlighed, og at det skader beboerne, hvoraf flere bliver psykisk syge. Et tegn på at det har skadet mange beboere er, at den årlige hyppighed af selvmordsforsøg i 2018 – 2022. Den er på Sjælsmark og Kærshovedgård ca. 3 gange så høj som i resten af asylcentrene inkl. Avnstrup og 28 gange så høj som i resten af Danmark). Desuden er der jo tale om, personer på tålt ophold sig i mange år – mellem 3 og 4 år i Kærshovedgård. Ombudsmandens tilsyn omfattede alene de 46 personer på tålt ophold på Kærshovedgård, hvor de havde talt med 19 af dem.
Uddrag af Ombudsmandens undersøgelse vurdering d. 25. april 2024:
7.3. Almenmenneskelige og humanitære synspunkter
7.3.1. Indledning
“Jeg finder som anført ovenfor ikke grundlag for at udtale, at forholdene på Kærshovedgård udgør en krænkelse af Danmarks internationale menneskeretsforpligtelser. Det er imidlertid ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter, jf. bedømmelsesgrundlaget i ombudsmandslovens § 18, 2. pkt., min vurdering, at forholdene for persongruppen fortsat – og i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret i endnu større omfang end tidligere – må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse.
Det skyldes dels Kærshovedgårds isolerede beliggenhed sammenholdt med, at beboerne er pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt, dels en række andre forhold: de fysiske rammer, at måltiderne skal indtages i kantinen, og at der ikke er mulighed for selv at lave mad samt de generelle begrænsninger i aktiviteter, økonomiske midler og adgang til sundhedsmæssige ydelser.
Det blev af både beboere og personale anført, at der er grupperinger blandt beboerne, som har indbyrdes konflikter. Både beboere og personalet kædede nogle af grupperingerne sammen med salg af rusmidler på udrejsecentrets område. Det blev også anført af beboerne, at der foregår meget kriminalitet, og at mange beboere har et misbrug af både alkohol og rusmidler. Der min vurdering, at forholdene for persongruppen fortsat – og i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret i endnu større omfang end tidligere – må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse.
Det skyldes dels Kærshovedgårds isolerede beliggenhed sammenholdt med, at beboerne er pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt, dels en række andre forhold: de fysiske rammer, at måltiderne skal indtages i kantinen, og at der ikke er mulighed for selv at lave mad samt de generelle begrænsninger i aktiviteter, økonomiske midler og adgang til sundhedsmæssige ydelser.
Desuden indgår i min vurdering også den beskrevne sikkerhedssituation, hvor beboerne oplever utryghed, forråelse og betydelige misbrugsproblemer, samt at de giver udtryk for, at de oplever deres situation som vanskelig og udsigtsløs, og at dette påvirker deres mentale helbred.
Situationen for beboerne synes endvidere i forhold til den beskrevne sikkerhedssituation og oplevelse af utryghed og forråelse at være blevet forværret siden ombudsmandens besøg i 2017″.
Anbefalinger:
“På baggrund heraf anbefaler jeg, at Udrejsecenter Kærshovedgård i samarbejde med de involverede myndigheder særligt i relation til sikkerhedssituationen på Kærshovedgård:
– Fortsætter sit fokus på og iværksætter initiativer for at sikre, at udrejsecentret er et trygt sted at opholde sig
– Iværksætter initiativer med henblik på at begrænse tilgængeligheden af
euforiserende stoffer på udrejsecentret mest muligt
– Overvejer, hvordan forholdene for de kvinder, der er på stedet, kan forbedres.
Jeg anbefaler i øvrigt, at Udrejsecenter Kærshovedgård:
– Skaber mere indbydende og funktionelle fællesfaciliteter i de bygninger, hvor personer på tålt ophold er indkvarteret, herunder overvejer om beboerne kan have elkedler på værelserne
– Informerer beboerne om, at der igen udelukkende foretages elektronisk kontrol af beboernes overholdelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, og i den forbindelse oplyser om, hvordan de tidligere fejl i kontrolsystemet er løst
– Indfører faste procedurer for, at nye beboere screenes for selvmordsrisiko i forbindelse med ankomst til udrejsecentret”.
Desuden beder Ombudsmanden om at blive underrettet om, hvilke forbedringer og initiativer centret
allerede har iværksat og påtænker at iværksætte for at styrke sikkerheden, senest om 3 måneder.
SOS Racisme mener fortsat, at forholdene på Kærshovedgård overtræder Konventionen mod tortur og artikel 3 i EMRK.