- Bragt i Nettidsskriftet Sameksistens 24. juni, 2022, skrevet af Marianne Olsen
Rapport fra ngo’en Velfærd og Demokrati’s arbejde med udblik til FN.
I de to år, der er gået, siden FN kunne markere 75-året for sin oprettelse, har verden været nødt til at se nye udfordringer i øjnene: både pandemi og krig har nu plaget vores egen verden. Vi har været vant til både sygdomme og krige uden for Europa, og det har vist sig at mange af os har troet på at vi kunne holde den slags dødelige farer væk, at Europa på en måde var en sikker havn, skønt krigen i Balkan havde vist os noget andet.
Det er blevet tydeligt at det både var uansvarligt og perspektivløst. Det er den slags problemer netværket Velfærd og Demokrati er sat i verden for at modarbejde. Vi bringer her nogle af netværkets overvejelser:
Corona satte netværket på pause
Da Coronapandemien ramte Europa, var landene ikke forberedt. Netværket Velfærd og Demokrati var henvist til at holde lange pauser mellem møderne, der på et tidspunkt syntes at ebbe ud, selv om det heldigvis aldrig blev til absolut stilstand. Der blev offentliggjort artikler i dagspressen af Hardy Hansen fra netværket sammen med Kjeld Aakjær, der tillige er medlem af FN-forbundets Menneskerettighedsgruppe. Og der blev arbejdet på forskellige humanitære områder mod racisme og for bedre forhold for minoriteter i Danmark – også her på SAMEKSISTENS.
Verdenssamfundets sikkerhedssituation til revision
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres understregede allerede i sin åbningstale til FN’s Generalforsamling 2020, 75 året for FN’s stiftelse, at FN igen har en væsentlig rolle at spille: Vores Fælles Dagsorden (Our Common Agenda) er et projekt, der på flere forskellige måder skal se i øjnene, at verdenssamfundet er konfronteret med sine værste kriser siden Anden Verdenskrigs ophør – og handle sammen derefter.
Erkendelsen af hvad der kræves i 2022
Ruslands overfald på Ukraine, der er et brud på Folkeretten og FN’s Charter, har straks efter 24. februar skabt millioner af flygtninge til Polen, Moldova og Rumænien. Ret hurtigt har Danmark lavet en ’særlov’ for at kunne tage imod flygtninge derfra.
Verdenssamfundet har ikke redskaber til at stoppe Ruslands præsident Putin. I stedet bruges økonomiske sanktioner overfor Kremls ledere, men de rammer desværre også den russiske befolkning.
Handelskrig
Kina og USA fører handelskrig. Handelskrig er absurd i en verden, hvor kræfterne hellere skulle bruges til at stoppe Putins invasion af Ukraine. FN er det indlysende udgangspunkt hvorfra verdenssamfundet kunne opbygge en ny sikkerhedspolitik.
De gamle demokratier
Mange af de gamle demokratiske samfund er truet af demagoger og autokrater.
I 2011 var der 50 diktaturer i verden, i dag er der 79. I disse dage ser vi med høringerne over Donald Trumps forsøg på statskup, hvordan USA’s demokratiske udvikling har været udsat for prøvelser.
EU’s særlige udfordringer
EU er blevet udsat for store udfordringer i samarbejdet. Nu gælder det ikke kun handelssamarbejdet, men også europæernes egen sikkerhed og demokratiske værdier, der har givet nogle voldsomme interne diskussioner. Politikerne har faktisk sovet i timen og handlet kortsigtet nationalistisk som fx dengang Danmarks statsminister rejste til Israel for at sikre fremtidig produktion af vacciner. Mette Frederiksen tog afsted sammen med den højreorienterede østrigske kansler, så de to blev brikker i den israelske valgkamp. Historien fortæller ikke noget om resultatet og forhandlingerne i Israel.
Situationen skaber flygtninge
For første gang i verdenshistorien er der mere end 100 millioner mennesker på flugt. De få flygtninge, der kommer til Danmark, lider under en lovgivning, der ikke respekterer Menneskerettighederne. Der er heldigvis kommet en sprække i den udygtige og uhensigtsmæssige flygtningelovgivning: Det russiske overfald på Ukraine har vist at der kan gives rimelige love til modtagelse af flygtninge. Det eneste, der var galt ved loven, var at det blev en særlov. Vi skylder både vores syriske og vores afghanske flygtninge den samme tryghed, og i øvrigt bliver vi nødt til at erkende, at det er en menneskeret at søge asyl, når man har behov for det.
Menneskerettigheder gælder for alle flygtninge – uden forskel
Flygtninge, der er kommet til Danmark, skal have lov til at blive her, indtil det er sikkert at vende tilbage. Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, skriver i Politiken den 20. juni:
”Amnesty International, Human Rights Watch og en lang række syriske menneskerettighedsorganisationer har løbende dokumenteret, hvordan hjemvendte syriske flygtninge, heriblandt kvinder og børn, vilkårligt udsættes for tortur, voldtægter, kidnapninger, fængslinger og endda drab begået af de syriske myndigheder og sikkerhedsstyrkerne.”
Konklusioner og forslag:
- Flygtninge er her i for kort tid: Flygtningene skal kunne være her i længere tid end 1-3 år, så der kan komme stabilitet i deres tilværelse.
- Familien er det nødvendige grundlag: Familiesammenføring er en absolut nødvendighed, og i alle andre sammenhænge mener vi jo også at familien er vores grundlag for et menneskeværdigt liv.
- Tilknytning til arbejde, skole og sprog: I sager, hvor man vil inddrage opholdstilladelse, skal myndighederne betragte tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse, sprog og familiehensyn som tungtvejende argumenter for at blive. Det er solidaritet både på skoleområdet, i erhvervslivet og for flygtningene selv, ligesom det er godt for det danske samfund.
Solidaritet til gavn for os alle
Vi får en solidaritet, der gavner både samfundet, den enkelte borger og dem der kommer til os med beskyttelsesbehov. Befolkningen har nu for alvor demonstreret at den er villig til at vise gæstfrihed og tage imod med åbne arme. Endelig har de, der er så heldige at være fastboende borgere, fået mulighed for at vise at de er venlige og ordentlige mennesker.
Kommunikation, en hjertesag
Som et slutpunkt blev medlemmerne af netværket Velfærd og demokrati enige om ved flittig korrespondance at holde hele NGO’en underrettet om de enkeltes tiltag og resultater – altid i solidaritetens navn, og de skiltes med en lettelse over at være i gang igen – ikke mindst i disse dystre tider.