Bragt i Netavisen Sameksistens d. 26. oktober 2022 her
Midterpartier har langsomt overtaget højrefløjens stramme udlændingepolitik. Med undtagelse af ukrainere behandles flygtninge i strid med menneskerettighederne. Det er tid til at sige stop, skriver to kronikører op til Folketingsvalg
Dansk Folkeparti satte denne valgplakat i avisen:
”VI HAR RIGELIGT AF DEM I FORVEJEN!” ”DE KAN NU KALDE SIG DANSKERE – Dansk Folkeparti stemte selvfølgelig imod! I Dansk Folkeparti sætter vi Danskerne Først. Derfor siger vi nej, når regeringen vil give dansk statsborgerskab til en masse nye Mohammed’er, Ali’er og Jamal’er. Nok er nok – og vi har for længst passeret grænsen!”
Og så fulgt af en plakat med håndskrevne arabiske navne med latinske bogstaver.
Desværre synes Socialdemokratiet, S, at have overtaget DF’s udlændingepolitik og forsøger nu at få den i fokus i valgkampen, som ellers mere handler om sundhedsvæsen, klima og prisstigninger. S har lige før udskrivningen af valget fremsat lovforslag om at udvise alle, der får en fængselsstraf eller lignende, evt. betinget, og overvejer nu, om de også vil forbyde tørklædet i grundskolen. Måske tror de, at fokusering på en stram udlændingepolitik vil hindre, at flere søger arbejde i Danmark?
Strammere og strammere…
Siden Danmark fik sin første udlændingelov i 1983, er den blevet strammet og strammet – de senere år flere gange om året. Det var først da V-K-regeringen kom til magten i slutningen af 2001, at DF blev tildelt udlændingestramninger som modydelser for at stemme for finansloven og holde V-K og V-K-LA ved magten. Før da var der ikke politisk tilslutning til Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis politik mod udlændinge og muslimer.
I 2002-2003 blev der gennemført voldsomme stramninger for at færre flygtninge skulle få asyl, og for at mindske antallet af familiesammenførte til Danmark. ”De facto-status” for flygtninge, dvs. en opholdstilladelse ”af lignende grunde som i Flygtningekonventionen”, blev afskaffet og erstattet af en beskyttelsesstatus for en snævrere gruppe asylansøgere, som grundet særlige karakteristika eller problemstillinger ville være i særlig risiko for forfølgelse i hjemlandet.
Børnekonventionen overtrådt
Kravene til humanitært ophold blev med tiden øget, så næsten ingen syge asylansøgere fik denne opholdstilladelse, og den skulle revurderes hvert halve år. Som noget nyt måtte asylansøgere ikke gifte sig. Kun børn over 15 år fik efter nye love krav på familiesammenføring, hvilket overtrådte Børnekonventionen.
Flygtningenævnet blev frataget de to medlemmer fra Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet, der typisk ville have mest kendskab til forholdene i deres hjemlandene. Flygtninge gik fra kontanthjælpsydelse ned til starthjælp, der var cirka halvt så stor. Den officielle begrundelse: flygtningene skulle i arbejde og selv tjene penge. Men meget få kom i arbejde.
Det ene urimelige krav efter det andet
Adgangen til familiesammenføring blev også strammet voldsomt og delvist ulovligt efter menneskeretten. Hvis et ægtepar skulle bo i Danmark, og den ene var fra et land uden for EU/EØS, skulle parrets samlede tilknytning til Danmark – normalt summen af år i Danmark – være stærkere end til ethvert andet land (tilknytningskravet). Der blev indført en mindstealder for familiesammenføring på 24 år, skønt aldersgrænsen for at indgå ægteskab var 18 år. Desuden en grænse på først 28 års og siden 26 års ophold i Danmark, hvis man skulle undgå tilknytningskravet – loven blev ophævet efter at være dømt diskriminerende af Menneskerettighedsdomstolen. Derefter blev den ulovlige begrænsning erstattet af mange andre urimelige krav.
Ulovlig ventetid på familiesammenføring
I 2011-15 tog S-SF-RV-regeringen over og erstattede starthjælpen med kontanthjælp. I 2015 indførte S-R-regeringen dog to alvorlige stramninger i asylpolitikken: en ny midlertidig beskyttelsesstatus, paragraf 7, stk. 3 i udlændingeloven, tiltænkt til krigsflygtninge, der ikke var personligt forfulgt. Flygtningene skulle have haft lovligt ophold et år i Danmark for at søge om familiesammenføring. Ventetiden blev forlænget til tre år i 2016, hvilket var ulovligt og overtrådte menneskerettighederne. De skulle sendes tilbage, så snart forholdene i hjemlandet var forbedret. Til sammenligning kan en flygtning, der har asyl efter definitionen i Flygtningekonventionen, kun få ophævet asylet hvis forbedringerne i hjemlandet er fundamentale, stabile og varige, og i realiteten kun, hvis hjemrejsen sker af egen fri vilje. Tilbagesendelse må i intet tilfælde overtræde Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention’s artikel 2 og 3: retten til livet, og forbuddet mod tortur, nedværdigende og umenneskelig behandling og straf. Efter paragraf 7, stk. 3 blev indført, har flere somaliere og syrere fået ophævet deres ophold, selvom forholdene dér er farlige, og UNHCR specifikt har frarådet Danmark at tvangstilbagesende nogen, da det risikerer at overtræde artikel 2 og 3.
S bliver et strammerparti
Efter valgnederlaget i 2015 blev Mette Frederiksen valgt til ny partiformand. Hun ville vinde regeringsmagten tilbage ved at få tidligere socialdemokrater, der var gået over til DF, tilbage til S, og ændrede derefter partiets holdning, retorik og politik, så partiet kunne betragtes som strammerparti på udlændingeområdet. De borgerlige partiers diskrimination af udlændinge og forsøg på at holde flygtninge ude af Danmark fik herefter tilslutning fra S, som desuden begyndte at tale menneskerettighederne ned. Partiet gik dog en anelse tilbage ved valget i 2019.
For at afskrække flygtninge fra at komme til Danmark og sende dem og andre udlændinge hurtigt hjem, vedtog V-K-LA-regeringen og DF i 2015-2019 en ny slags starthjælp og 118 stramninger af udlændingelovgivningen, – mange med stemmer fra S, som fx. paradigmeskiftepakken i 2019. Herefter er alle opholdstilladelser til flygtninge midlertidige. De gennemgås hyppigt for, om de kan inddrages.
Fra 2019 til i dag har Socialdemokratiet som mindretalsregering skiftet mellem to heste: de har med flertal fra de borgerlige strammet udlændingelovene og straffeloven, og med støttepartierne til venstre i salen gennemført fordelingspolitik. Og retorikken mod udlændinge og muslimer har bevæget sig yderligere i negativ retning, som ved signalet til tryghedspakkerne: ”når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt”.
S bliver et strammerparti Efter valgnederlaget i 2015 blev Mette Frederiksen valgt til ny partiformand. Hun ville vinde regeringsmagten tilbage ved at få tidligere socialdemokrater, der var gået over til DF, tilbage til S, og ændrede derefter partiets holdning, retorik og politik, så partiet kunne betragtes som strammerparti på udlændingeområdet. De borgerlige partiers diskrimination af udlændinge og forsøg på at holde flygtninge ude af Danmark fik herefter tilslutning fra S, som desuden begyndte at tale menneskerettighederne ned. Partiet gik dog en anelse tilbage ved valget i 2019.
For at afskrække flygtninge fra at komme til Danmark og sende dem og andre udlændinge hurtigt hjem, vedtog V-K-LA-regeringen og DF i 2015-2019 en ny slags starthjælp og 118 stramninger af udlændingelovgivningen, – mange med stemmer fra S, som fx. paradigmeskiftepakken i 2019. Herefter er alle opholdstilladelser til flygtninge midlertidige. De gennemgås hyppigt for, om de kan inddrages.
Fra 2019 til i dag har Socialdemokratiet som mindretalsregering skiftet mellem to heste: de har med flertal fra de borgerlige strammet udlændingelovene og straffeloven, og med støttepartierne til venstre i salen gennemført fordelingspolitik. Og retorikken mod udlændinge og muslimer har bevæget sig yderligere i negativ retning, som ved signalet til tryghedspakkerne: ”når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt”.
Minoritetsdanskere mistænkeliggøres
Under Coronakrisen var der en overvægt af smittede fra nogle minoriteter, og statsministeren klandrede dem for ikke at overholde Coronareglerne. Men hun ville ikke sørge for oversættelse fra pressemøderne til andre sprog – udover tegnsprog for døve. Først efter tre måneder blev de vigtigste konklusioner fra pressemøderne oversat til almindelige minoritetssprog, det foregik især med private midler sammen med Sundhedsstyrelsen, NGO’er og boligorganisationer. Mange minoritetsdanskere arbejdede i test- og vaccinationscentre, sundhedsvæsen og hjemmepleje, andre inden for transport, taxi, detailhandel og større virksomheder; men de blev ikke anerkendt for deres indsats.
10 procent må ikke stemme ved Folketingsvalget
I mange år har partierne konkurreret om at fratage udlændinge rettigheder og muligheder i Danmark. Det er let, for 66 procent – to ud af tre – med udenlandsk oprindelse har ikke dansk statsborgerskab. Det er 443.000 voksne indvandrere og 17.000 efterkommere, som ikke kan stemme imod de udlændingefjendtlige partier ved Folketingsvalg. Andelen uden dansk statsborgerskab er steget efter stigende krav i indfødsretsloven og til permanent ophold, og for mange er dansk statsborgerskab en umulighed at opnå. Søren Pape mener, dansk statsborgerskab skal være et privilegium, men det er da imod selve ideen med demokratiet! Er Danmark overhovedet et demokrati, Når 10 procent af voksenbefolkningen – som nu – ikke har stemmeret?
Rwandaplaner er skræmmetaktik
S forsøger at skræmme flygtninge fra at søge asyl i Danmark med et modtagecenter i Rwanda. Dette trods stærk kritik fra UNHCR, da det underminerer Flygtningekonventionen, og fordi Danmark, som et rigt land ikke vil tage sin del af verdens flygtninge. De mindre udviklede lande huser i forvejen over 86 procent af alle flygtninge og fordrevne, FN frygter at flere af dem vil følge Danmarks eksempel. Den Afrikanske Union har fordømt loven om et modtagecenter og kaldt den nykolonialistisk.
I år har vi modtaget ca. 30.000 ukrainske flygtninge med en særlov, så de slipper for asylprocessen og mange negative bestemmelser mod flygtninge. Modsat får syriske flygtninge fra Damaskusområdet nu ophævet deres beskyttelsesasyl: Danmark påstår – mod bedre vidende – at det er sikkert nok at vende hjem, trods international dokumentation af det modsatte. Somalia og Afghanistan er heller ikke sikre lande, selv om Danmark udviser dertil.
En inhuman og diskriminerende udlændingelovgivning
Det er uholdbart og det strider mod menneskerettighederne at forskelsbehandle flygtninge efter hudfarve og religion: at give de hvide flygtninge fra Ukraine 2 års ophold fra start med undgåelse af en asylproces, og under bedre forhold end fx. de syriske krigsflygtninge. Fx. ved at prioritere ukrainere før andre, give særlig hjælp til at finde arbejde, undtage dem fra smykkeloven, og give dem mulighed for at bo i et såkaldt forebyggelsesområde. Grunden til, at ukrainere ikke diskrimineres lige så fælt som andre flygtninge, er at de kommer fra ”nærområdet” Ukraine, hvor flertallet er kristne. Mens syrerne og brune flygtninge, der ikke kan eller tør rejse hjem, sendes på udrejsecentre. Det er da inhuman og diskriminerende udlændingelovgivning!
Stop diskriminationen! Lær af positive erfaringer med de ukrainske flygtninge og lav udlændingelovgivningen om, så alle flygtninge behandles lige så godt som ukrainerne! Vend tilbage og respektér menneskerettighederne, inkl. religionsfriheden, retten til familieliv og privatliv, børns rettigheder til uddannelse og asylretten. Og bevar retsstaten og demokratiet som helt centrale værdier!