Kaare Djuraas: “Undskyld mig – jeg er kun døende” og “Skygger hvisker i natten“
I Hjemrejsestyrelsen styres de tre politisk nidkært udtænkte meldepligtsystemer i Kærshovedgaard, som de tvangsanbragte beboere skal overholde – på trods af at de er mærkede af fysiske og psykiske lidelser fra tiden inden deres flugt fra hjemlandet og forstærket af mishandling under deres flugt op gennem et fjendtligt Europa – og igen ved mødet med det danske asylsystem.
“Undskyld mig – jeg er kun døende”. Forladt i ligegyldighed og had. Som beboer på Kærshovedgaard er man altid under mistanke. Regeringen har udråbt dem til at være andenrangs mennesker.
I Kærshovedgaard er beboerne aldrig alene – men ensomme, ubarmhjertigt overladt til deres indre og ydre dæmoner. Her sover de tvangsanbragte kun ganske få timer i døgnet – plaget af evigt tilbagevendende angstmareridt og smertefulde tanker om det liv, de aldrig får lov til at leve.
Politiet i området har opgjort kriminaliteten i en radius af 6 km fra Kærshovedgård i en 5-årig periode, fra Kærshovedgård blev anvendt til udrejsecenter i slutningen af 2016 til i 2022. Her var der 676 anmeldelser, mod 693 i den forudgående 5-årige periode, hvor Kærshovedgård fungerede som åbent fængsel for folk med lettere kriminalitet dvs. med stort set ingen, der var dømt for vold.
I sommeren 2023 er det kommet frem, at fem, der var indkvarteret på Kærshovedgård har siddet fængslet siden januar 2023 og er blevet tiltalt for narkotikahandel; og politiet har fundet og beslaglagt næsten 8 kg heroin, kokain og forskellige slags piller, samt 700.000 kr. Der har formentlig både været solgt stoffer til mennesker uden for Kærshovedgård og til beboere på Kærshovedgård. Flere er blevet afhængige af stoffer og alkohol under opholdet.
Beboerne kan ikke få den nødvendige behandling for at komme ud af afhængigheden, i modsætning til indsatte i almindelige fængsler i Danmark. Udrejsecentrenes beboere er nemlig undtaget fra et muligt tilbud om stofbehandling og alkoholbehandling udover evt. abstinensbehandling, – med den begrundelse, at de alligevel ikke skal blive i Danmark. Selv om nogle har været i asylsystemet i Danmark i 17 år! Og selv om alkohol og stoffer – måske nok kan give en kortvarig ændring af stemning, søvn eller humør, men på længere sigt normalt forværrer psykisk sygdom, som synes udbredt på Kærshovedgård, i Sjælsmark, Ellebæk og Avnstrup.
En nylig undersøgelse af vold og trusler på asylcentre og udrejsecentre ved Saba Khalaj viste, at forekomsten af hændelser med vold og trusler mod beboerne på Kærhovedgård pr.100 indkvarterede var stigende, især efter strafskærpelserne i 2019. Siden er straffene igen skærpet i juni 2021. Undersøgelsen var sendt til Folketingets Retsudvalg, som en fortrolig del af advokat Jakob Fastrups henvendelse til Retsudvalget 30. januar 2023, og genfremsendt af SOS Racisme til Udvalget for Udlændinge og Integration (UUI) som fortrolig del af et høringssvar. UUI anmodede Udlændingeministeren om en kommentar, men han afslog at kommentere på det, da det ikke var centralt i forhold til det lovforslag, der var i høring.
Kriminalisering
Beboerne på udrejsecentrene er underlagt meget voldsomme begrænsninger i deres liv på grund af et pligtregime, hvor forsømte pligter straffes med lange fængselsstraffe ved gentagne forsømmelser. De lange straffe var en gave til Dansk Folkeparti for at stemme ja til Finansloven 2019 ved finanslovsforhandlingerne i 2018. Det var en slags kompensation, fordi de ikke kunne få et udrejsecenter i flygtningenes “nærområder”: Afrika, Mellemøsten eller Asien, da regeringens jurister dengang mente, at det ville overtræde menneskerettighederne; og heller ikke i Grønland, så de til sidst måtte nøjes med et udrejsecenter på den øde ø Lindholm, der før blev brugt til mikrobiologiske forsøg med sygdomsfremkaldende organismer. Efter regeringsskiftet i 2019 blev Lindholm dog skrottet, da det ville blive for dyrt, og desuden var der modstand fra beboerne i Kalvehave, over for Lindholm. Så, som den daværende næstformand nævnte: de fik i stedet for straffe, der sagde sparto til alt: med 10 – 15 gange så lange fængselsstraffe som hidtil for forsømmelser af opholdspligt, meldepligt og underretningspligt, og øgede straffe for at overtræde et indrejseforbud. Derfor kan man i dag for en enkelt pligtovertrædelse – hvis man i forvejen er dømt flere gange – idømmes op til 4 års fængsel efter straffeloven. At være straffet vil typisk have en negativ indvirkning på genoptagelse af en asylsag, eller på familiesammenføring med ægtefælle eller barn, som er det, som mange indkvarterede håber på, kan afløse deres ikke-lovlige, men tvungne ophold i limbo i Danmark.
Oprindelig var de lange straffe – det skærpede strafregime – kun tiltænkt personer på tålt ophold og tidligere dømte for kriminalitet; siden to nye grupper: personer til fare for Danmark på grund af helbred eller adfærd, samt fremmedkrigere. Men reelt er det stort set alle, der skal leve op til melde-, opholds-, og underretningspligt på et udrejsecenter, som med tiden bliver underlagt straftabellerne efter det skærpede regime, for det er formentlig blot et spørgsmål om tid, hvornår man er blevet dømt mindst to gange. 1. gang slipper man – hvis man er uden for de nævnte grupper – med en advarsel, 2. gang med en bødestraf, men 3. gang rådes anklageren af Rigsadvokaten til at overveje en fængselsstraf. Se straftabeller fra Rigsadvokatens vejledning 2022 . Efter en fængselsstraf dømmes en udlænding normalt til udvisning af Danmark med indrejseforbud et antal år, og derved forvandles en ikke-kriminel afvist asylansøger, eller en krigsflygtning, der ikke vil samarbejde om frivillig hjemrejse til Syrien eller Somalia, til “kriminel udvisningsdømt”, og skal fremefter både overholde meldepligt hver dag, opholdspligt og får også pålagt underretningspligt. Ved fremtidige overtrædelser – uanset om de har fundet sted eller ej, – for kutymen er, at det er beboeren der skal bevise det, hvis han havde en rimelig grund, eller havde fået orlov til det, skal flygtningen varetægtsfængsles straks og dømmes efter det skærpede strafregime, hvor selv enkelte overtrædelser kan føre til mange måneders – eller års – fængsel.
Hverken pligterne eller straffene er til glæde for nogen, ingen af delen har et egentligt formål. De nedbryder de indkvarterede og indsatte psykisk, mange bliver apatiske, depressive, angste eller selvmordstruede. Pligter og straffe ødelægger muligheden for en mere fornuftsbaseret beskæftigelse på udrejsecentret. Uretfærdigheden og den meningsløse og uforståelige ondskab, som pligt- og strafsystemet er udtryk for, ødelægger flere år af livet for den straffede. Hvis vedkommende ender med at blive i Danmark, vil han måske altid have en vrede og bitterhed, og manglende tillid til det samfund, der har mishandlet ham så groft! Når det gælder personer, der selv har børn, er der mange undersøgelser der peger på, at børnene også skades af bekymring for forældrenes helbred og ændringer i personligheden. Fængselsopholdet betyder endnu ringere kontakt med forælderen end før – måske kun en time hver 14. dag – hvis familien overhovedet har råd til transporten til fængslet. Nogle forældre blev psykotiske, da de ikke kunne have kontakt med deres børn.