4.  Udrejsecentre øger risikoen for kriminalisering, stof- og alkoholmisbrug

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

Download som pdf

Kaare Djuraas: “Skygger hvisker i natten“. I Hjemrejsestyrelsen styres de tre politisk nidkært udtænkte meldepligtsystemer i Kærshovedgaard, som de tvangsanbragte beboere skal overholde – på trods af at de er mærkede af fysiske og psykiske lidelser fra tiden inden deres flugt fra hjemlandet og forstærket af mishandling under deres flugt op gennem et fjendtligt Europa – og igen ved mødet med det danske asylsystem.

Kaare Djuraas: “Undskyld mig – jeg er kun døende”. Forladt i ligegyldighed og had. Som beboer på Kærshovedgaard er man altid under mistanke. Regeringen har udråbt dem til at være andenrangs mennesker.
I Kærshovedgaard er beboerne aldrig alene – men ensomme, ubarmhjertigt overladt til deres indre og ydre dæmoner. Her sover de tvangsanbragte kun ganske få timer i døgnet – plaget af evigt tilbagevendende angstmareridt og smertefulde tanker om det liv, de aldrig får lov til at leve.

Stof- og alkoholmisbrug
I DR’s udsendelse fra 2017: Inde fra med Anders Agger: Udrejsecenter Kærshovedgård ses et kort interview med en, der havde været udsat for vold blandt de indkvarterede, i forbindelse med stofhandel på Kærshovedgård. Det er indtrykket, at der har været stofhandel på – og fra – Kærshovedgård til flere jyske byer: Herning, Ikast, Silkeborg, Århus og Ålborg har været nævnt.

Siden januar 2023 var fem beboere på Kærshovedgård varetægtsfængslet for narkotikahandel; og politiet fandt og beslaglagde næsten 8 kg heroin, kokain og forskellige slags piller, samt ca. 500.000 kr. Efter retssager i 2024 blev de fire idømt domme på 8 års fængsel, den femte fik dom på 5 års fængsel, dommene blev anket af de dømte.

Der har både været solgt stoffer både til folk uden for Kærshovedgård og til beboere på Kærshovedgård. Flere beboere er blevet afhængige af stoffer og alkohol under opholdet.

De beboere, der gerne vil ud af misbruget, kan blive kørt til et center for misbrugsbehandling i Ikast 2 gange ugentlig. Her kan de få abstinensbehandling og substitutionsbehandling – dvs. hvis de er afhængige af morfin-lignende stoffer kan de få enten Metadon eller et stof, der blokerer for opioid-receptorerne. Men de kan ikke få social behandling og samtalebehandling for at komme ud af afhængigheden, i modsætning til indsatte i flere almindelige fængsler i Danmark.

Udrejsecentrenes beboere er nemlig undtaget fra et muligt tilbud om stofbehandling og alkoholbehandling udover behandling af abstinenser eller vedligeholdelsesbehandling, – med den begrundelse, at de alligevel ikke skal blive i Danmark. Selv om nogle har været i asylsystemet i Danmark i 17 år! Og selv om alkohol og stoffer – måske nok kan give en kortvarig ændring af stemning, søvn eller humør og en kort periode med frihed for negative tilbagevendende tanker og følelser – men på længere sigt forværrer psykisk sygdom, som jo er udbredt på Kærshovedgård, i Sjælsmark, Ellebæk og Avnstrup.

Dengang Kærshovedgård var et almindeligt åbent fængsel uden hegn og sluser – var et der et tilbud til dem, der skulle afsone planlagte, kortere domme, om at bo i en bestemt afdeling, hvor de kunne få behandling for stof- eller alkoholmisbrug.

En undersøgelse af vold og trusler på asylcentre og udrejsecentre ved Saba Khalaj – side 47-102.
Saba Khalaj gennemførte en stor undersøgelse af hvor hyppigt der var hændelser med vold og trusler mod beboerne og personalet på asylcentre og udrejsecentre fra 2016 – 2019. Hyppigheden for vold og trusler mod beboerne på Kærhovedgård var stigende, især efter straffene blev skærpet i 2019. Siden er straffene igen skærpet i juni 2021. Undersøgelsen var sendt til Folketingets Retsudvalg, som en fortrolig del af advokat Jakob Fastrups henvendelse til Retsudvalget 30. januar 2023, og genfremsendt af SOS Racisme til Udvalget for Udlændinge og Integration (UUI) som fortrolig del af et høringssvar. UUI anmodede Udlændingeministeren om en kommentar, men han afslog at kommentere på det, med den begrundelse at det ikke var centralt i forhold til det lovforslag, der var i høring.  

Midt- og Vestjyllands Politi har opgjort kriminaliteten i en radius af 6 km fra Kærshovedgård i en 5-årig periode, fra Kærshovedgård blev anvendt til udrejsecenter i slutningen af 2016 til i 2022. Her var der 676 anmeldelser, mod 693 i den forudgående 5-årige periode, hvor Kærshovedgård fungerede som åbent fængsel for folk med lettere kriminalitet dvs. med stort set ingen, der var dømt for vold. Opgørelsen kan dog ikke sammenlignes direkte med de to opgørelser, der refereres til i det følgende.

Efter at flere bandemedlemmer fra forskellige bander fik opholdspligt på Kærshovedgård, har der været mere vold og utryghed på centret, og der har også været overfald, vold, og afstraffelser af beboere, der skyldte penge eller som hævn fra bandemedlemmer. Nogle af disse overfald anmeldes ikke – af frygt for hævn. I andre tilfælde kan det være svært at få nogen til at vidne eller udtale sig om sagen, selv i sager, der kunne være endt med drab. Beboerne frygter for deres eget liv eller for hævn.

Det er et stort problem at offer og gerningsmand i samme sag placeres på Kærshovedgård, og ikke på et center hver for sig, eller i det mindste fritages for opholdspligt og meldepligt. Det er ofte endt med at den, der føler sig mest truet, går under jorden. Hvis han dukker op igen, bliver han straffet for manglende gennemførelse af pligterne.
En mand, fik dødstrusler omkring 2020 og boede uden for centret, men kom tilbage på Kærshovedgård og fik asyl. Han måtte dog i 2024 i fængsel og sone sin straf for overtrædelse af melde- og opholdspligt.

To nye oversigter over kriminalitetsdomme i to grupper relateret til Kærshovedgård:

A: Fra Rigspolitiets svar på udvalgsspørgsmål fra UUI, 239/2023-24 , se kolonne 3 i Tabel 1.
Vedr. 217 personer, der boede på Kærshovedgård pr. 16. marts 2024, havde 138 (64%) fået mindst én dom for forhold, som var “begået” mens de opholdt sig på Kærshovedgård, mens de 79 (endnu) ikke havde fået en straf. Ud af 4678 overtrædelser vedrører 4048 udlændingelovgivningen (87%). Det er overtrædelser af meldepligt (3244), opholdspligt (469) og underretningspligt (280). Gruppen omfatter altså ikke personer der tidl. har opholdt sig på Kærshovedgård, men ikke gør det længere, fordi de er flygtet, udsendt eller har fået opholdstilladelse i Danmark.

B: Opgørelse af domme for 311, der er forsvundet (flygtet) fra Kærshovedgård, jf. Samråd 12. marts 2025.
De 311 personer er forsvundet fra Kærshovedgård mellem centrets oprettelse i 2016 og 29. november 2024. Her er tale om alle domme under hele deres ophold i Danmark, også dem, der er begået før de kom på Kærshovedgård, da en af målgrupperne for Kærshovedgård netop er såkaldt “kriminelle udvisningsdømte”, der har afsonet deres straf, men har fået dom til udvisning, dvs. mange forbrydelser er begået før de kom på Kærshovedgård. 54% af dommene angår meldepligt (2416), opholdspligt (329) og underretningspligt (293).

Tabel 1: Domme i to grupper tilknyttet Kærshovedgård

A: Domme for beboere marts 2024, for lovbrud den tid de boede på Kærshovedgård, 3. kolonne.
B: Domme for de 311 forsvundne personer fra Kærshovedgård for hele deres tid i Danmark, 4. kolonne.

Kilder: Svar til UUI, Spørgsmål 239 – 26. april, 2024, Samråd 12. marts 2025.

Kriminalisering grundet pligtforsømmelser af meningsløse pligter

Kriminalisering af forsømmelser af meningsløse pligter
Beboerne på udrejsecentrene er underlagt voldsomme begrænsninger i deres liv på grund af et pligtregi, pligtforsømmelser straffes med lange fængselsstraffe ved gentagne forsømmelser.

De lange straffe var en gave til Dansk Folkeparti, DF, for at stemme ja til Finansloven 2019 ved finanslovsforhandlingerne i 2018. Det var en slags kompensation, fordi DF ikke kunne få et udrejsecenter i flygtningenes “nærområder”: Afrika, Mellemøsten eller Asien, da regeringens jurister dengang mente, at det ville overtræde menneskerettighederne. Det samme gjaldt et udrejsecenter i Grønland; så til sidst måtte de nøjes med et udrejsecenter på den øde ø Lindholm, der før blev brugt til mikrobiologiske forsøg med sygdomsfremkaldende organismer. Efter regeringsskiftet i 2019 blev Lindholm dog skrottet, da det ville blive for dyrt, og desuden var der modstand mod centret fra beboerne i Kalvehave over for Lindholm.
Så, som den daværende næstformand for Dansk Folkeparti nævnte i en tale i 2019 i København: fik DF i stedet for straffe, der sagde sparto til alt: med 10 – 15 gange så lange fængselsstraffe som hidtil for forsømmelser af opholdspligt, meldepligt og underretningspligt, og markant øgede straffe for at overtræde et indrejseforbud.

Efter reglerne kan man som afvist asylansøgere de første to gange man dømmes for pligtforsømmelser, kun straffes med op til 4 måneders fængsel. Men hvis man er væk fra udrejsecentret i lang tid eller i forvejen er dømt flere gange kan man idømmes op til 4 års fængsel efter straffelovens § 143. Reelt vil man være blevet kriminaliseret og kommet over på det skærpede regi, hvis man fx har overtrådt pligterne mere end 100 gange, så de nederste domme i Tabel 2 om straffe for asylansøgere er reelt sat ud af kraft.

De allerfleste andre på udrejsecentrene hører under det skærpede strafregi: her straffes 1-2 overtrædelser 1. gang med fængselsstraf på 7 dage. At have fået en fængselsstraf vil typisk have en negativ indvirkning på muligheden for at få genåbnet ens asylsag, eller på familiesammenføring med ægtefælle eller barn, som er det, som mange beboere med børn på udrejsecentre håber på. Der kan også være lande, der har forpligtet sig til at modtage egen statsborgere, som er dømt for kriminalitet, men ikke andre. Så hvis en beboer har fået en fængselsstraf for overtrædelse af en pligt, regnes det for kriminalitet, og så kan han i nogle tilfælde nemmere udsendes til hjemlandet. 

Straffe jf. Rigsadvokatmeddelelsen, 2024:

Afviste asylansøgere

Tabel 2. Sager om afviste asylansøgeres overtrædelse af kontrolforpligtelserne i 1.-2. gangstilfælde skal som udgangspunkt fortsat fastsættes efter følgende strafpositioner:

3. gangstilfælde og derover skal anklagemyndigheden ligeledes fortsat overveje, om der er grundlag for at nedlægge påstand om fængselsstraf.

Skærpet regi

Det skærpede regi er ekstremt hårdt, her skal beboerne overholde alle tre forpligtelser: meldepligt, opholdspligt og underretningspligt. Straframmen er fængsel i 2 år. Og de kan varetægtsfængsles, hvis der er mistanke om, at de har begået nye pligtovertrædelser.

Tabel 3: Straffe for overtrædelser begået fra den 1. juni 2021 på det skærpede strafregi:

Hvis antallet af overtrædelser er betydeligt højere end 10 inden for en kalendermåned, vil der kunne fastsættes en højere straf end det, som fremgår af de takstmæssigt fastsatte strafniveauer.

Straffeloven § 143
Personer, der er pålagt alle tre forpligtelser, dvs. også afviste asylansøgere, som har fået fængselsstraf og dom til udvisning efter tredje dom, og som også har fået pålagt underretningspligt, kan dømmes efter Straffelovens § 143, som kan give op til 4 års fængsel. Betingelsen herfor er, at de har været væk fra udrejsecentret i længere tid fx flere måneder, eller – at de trods flere tidligere domme for pligtforsømmelser har mange pligtforsømmelser.

Oprindelig var de lange straffe – det skærpede strafregime, som tabellen ovenfor viser – kun tiltænkt personer på tålt ophold og tidligere dømte for kriminalitet; siden to nye grupper: personer til fare for Danmark på grund af helbred eller adfærd, samt fremmedkrigere. Men reelt er det nu de fleste på Kærshovedgård, også mange tidligere afviste asylansøgere, der skal leve op til melde-, opholds- og underretningspligt. Det er formentlig blot et spørgsmål om tid, hvornår man dømmes tredje gang for de fleste asylansøgere.

Formentlig vil de fleste folketingsmedlemmer blive overrasket over at høre, hvor let afviste asylansøgere kriminaliseres gennem straffene for pligter, og at de ved tredje dom risikerer fængselsdom, udvisningsdom, får pålagt underretningspligt så fravær et døgn tæller for tre pligtforsømmelser. For det står ikke direkte i udlændingeloven eller hjemrejseloven eller i Rigsadvokatens vejledninger.

En ting er de lange fængselsstraffe for ikke at gennemføre fx meldepligt – som kan skyldes ren forglemmelse eller frygt for overfald, hvis man er i “bad standing” med bandemedlemmer, man har gæld til, eller sygdom, depression eller voldsomt traume, der gør at man sover det meste af dagen. Mange har valgt at flygte fra Kærshovedgård af samme grund.

Det skærpede strafskema var ikke tiltænkt asylansøgerne i L 51 /2016, L 140 /2018 eller i
L 165/2018. I L140, som blev vedtaget i 2019, stod der direkte i resumeet: “Lovforslaget indeholder endvidere en skærpelse af reglerne og straffen for at overtræde opholds- og meldepligt for personer, der er til fare for statens sikkerhed, fremmedkrigere eller afviste udlændinge, der har begået kriminalitet. Asylansøgerne fik efter det hidtidige skema først 4 måneders fængsel ved 1000 – 1500 overtrædelser af melde- og opholdspligt, det svarede til cirka 1 ½ – godt 3 års fravær.

Fra afvist asylansøger til “kriminel”
Reglen om, at anklageren 3. gang, en person skal anklages for overtrædelse af pligterne, skal overveje at kræve fængselsstraf, var der ikke hjemmel for i de nævnte lovforslag, og det var heller ikke blevet drøftet i Folketinget. Samtidig skulle der fra ca. 2019 mindre og mindre til for at en person blev dømt til udvisning, og længden af et tilknyttet indrejseforbud blev stort set bestemt af længden af fængselsstraffen.

I et svar på en mail herom fra SOS Racisme herom medgav Anklagemyndigheden, at der ikke fandtes nogen hjemmel til det i lovforslagene, men at Rigsadvokatens vejledning af anklagerne fulgte de almindelige strafudmålingsprincipper: når lovovertrædelser af de samme paragraffer gentog sig, skulle straffen stige. Se Anklagemyndighedens svar her:

Pligterne skal overholdes hver dag i mange år på udrejsecentrene, og – uanset hvad der står i lovforslaget om ting, der kan undskylde en pligtforsømmelse, er mange hyppigt forekommende forhold ikke medregnet, fx: at beboeren er dement, psykotisk eller voldsomt deprimeret, voldsomt svækket fx af svære traumer, har høj feber, eller ikke kan gå alene. Eller det kan være udefrakommende forhindringer: ens ene barn blev syg, da man var på hjemmeweekend, og moren blev indlagt med det, og der var ikke andre til at tage sig af det andet barn; eller togtrafikken fra Århus var på pause og der blev ikke indsat togbusser til Ikast/Bording; eller under en vinterstorm var al unødvendig udkørsel frarådet og vejen var spærret af væltede træer.

I Rigsadvokatens vejledning af marts 2020 blev straframmen for afviste asylansøgere ændret til 1 år, nu er den igen ændret til 4 måneder, da den højere straframme var uden hjemmel. Det er samme slags regi, som anvendes i nogle bander: dummebøden eller gælden stiger – eller fysisk straf og trusler om afstraffelse øges for hver gang, man ikke betaler til tiden, eller ikke gør, det som bossen siger!

Efter en fængselsstraf dømmes en udlænding normalt til udvisning af Danmark med indrejseforbud et antal år, og derved forvandles en ikke-kriminel afvist asylansøger, eller en krigsflygtning, der har fået sin opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, og som ikke tør samarbejde om frivillig hjemrejse til fx. Syrien eller Somalia, til “kriminel udvisningsdømt”. Som “kriminel” skal man fremefter overholde meldepligt, opholdspligt og får normalt tilføjet underretningspligt. Ved fremtidige overtrædelser kan flygtningen varetægtsfængsles straks og dømmes efter det skærpede strafregime, hvor selv en enkelt overtrædelse kan føre til mange måneders fængsel.

Straf for overtrædelser har fundet sted i mange tilfælde, uanset om overtrædelserne har fundet sted eller ej. For kutymen er – modsat i andre straffesager, – at det er beboeren, der skal bevise det, hvis han havde en lovlig grund til at undlade en pligt, fx ved besøgsorlov. For ganske ofte har Hjemrejsestyrelsen ikke tjekket, inden de anmeldte pligtforsømmelserne, om der var driftsforstyrrelse af systemet, om der var givet besøgsorlov eller anden orlov, eller om en person var indkaldt til retten, eller til møde med Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen på Sjælland, før de anmeldte sagen til politiet, og ofte har politiet heller ikke tjekket det.

Nogle asylansøgere gør hvad de kan for at huske det eller kunne bevise det: med alarmer på mobiltelefonen for at huske meldepligten, og ved at tage billeder af sluseporten, mens de scanner deres kort, eller ved at scanne sig på alle meldestanderne, i håb om at mindst én virker. I et tilfælde er en psykotisk beboers familie kommet hver morgen, har givet hende medicin, for at sikre sig, hun fik det, og er gået til meldestanderne med hende for at tjekke, at hun fik scannet sit kort.

Hvis man er på tålt ophold, skal Udlændingemyndigheden eller for nogles vedkommende politiet holde øje med, hvornår man har opholdt sig 4 år på et udrejsecenter/ eller – i sin tid udrejsecenter – uden at have gået under jorden eller foretaget kriminelle handlinger; fordi ophold i udrejsecentre i over 4 år antages at overskride Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK, artikel 8: Retten til privatliv og familieliv. Det er dog ofte glippet for myndighederne ifølge Ombudsmandens rapporter. I flere tilfælde er den pågældende først sluppet af med sin opholds- og underretningspligt i forbindelse med, at han har været i retten i en ny sag om overtrædelse af pligterne, og dommeren har set på, hvor lang tid han har været pålagt pligter. Nogle slipper så også for meldepligt. Hvis den pågældende er sluppet for alle tre pligter, vil han få oplysningspligt, dvs. han skal oplyse myndighederne om sin faste bopæl. Hvis han ikke har familie eller venner, han kan bo hos, vil udlændingemyndighederne typisk blot give ham kost og logi på Kærshovedgård eller evt. et andet udrejsecenter – dog uden opholdspligt og underretningspligt.

Kommentar
Hverken pligterne eller straffene er til glæde for nogen, ingen af delene har et egentligt formål – men er ren chikane eller mobning, for at gøre ophold på udrejsecentre så belastende som muligt, for at politikere selv kan stå frem som så barske som muligt over for udlændingene. Princippet med de stigende straffe, hver gang en pligt bliver dømt overtrådt, er helt urimeligt, især når lovovertrædelsen kan være bevidst eller ubevidst eller slet ikke have fundet sted! Pligter og straffe ødelægger muligheden for en mere fornuftsbaseret beskæftigelse på udrejsecentret. De nedbryder de indkvarterede og indsatte psykisk, mange bliver apatiske, depressive, angste eller selvmordstruede. Uretfærdigheden og den meningsløse og uforståelige ondskab, som pligt- og strafsystemet er udtryk for, ødelægger flere år af livet for den straffede person. Hvis vedkommende ender med at blive i Danmark, vil han måske altid have en vrede og bitterhed, og manglende tillid til et samfund, der har mishandlet ham så groft!

Hjemrejsestyrelsen bliver ikke straffet – højst kritiseret, for ikke at have sørget for at befri en beboer på tålt ophold for opholdspligt og underretningspligt efter normalt max. 4 år.

I stærk kontrast hertil skal beboere på det skærpede regi sidde lange straffe af for en enkelt eller flere forsømmelser, fx hvis de en aften er kommet 15 minutter for sent hjem, eller ikke har kunnet bevise, at de havde en lovlig grund til fravær – for det kan være hændt for fx et år siden. Og måske var de hjemme, men registreringen var ikke korrekt, på grund af menneskelige svigt fra personale eller svigt af SALTO-kontrolsystemet, fordi det var overbebyrdet og smed UDP-data væk.

Når det gælder personer, der selv har børn, er der mange undersøgelser der peger på, at børnene også skades af bekymring for forældrenes helbred og forældrenes personlighedsændringer.
Et fængselsopholdet betyder endnu ringere kontakt med forælderen end før – måske kun en time hver 14. dag – hvis familien overhovedet har råd til transporten til fængslet – og ofte ingen telefonsamtaler. En mor blev svært psykotisk, da hun ikke kunne se sine børn eller på anden måde have kontakt med dem under tre måneders surrogatfængsel. En anden mor blev psykotisk kort efter fremstilling for en udenlandsk delegation, efter hun var blevet fængslet. Begge mødre har fået ophold i Danmark nu.

Opdateret 24. marts 2025

Anne Nielsen