Juridisk Faderløse i Grønland

For ti år siden blev begrebet ’juridisk faderløs’ afskaffet. Indtil 2014 har det været accepteret af danske myndigheder. Børn født i Grønland uden for ægteskab fik altså ret til deres biologiske far. Men der er huller i loven.

Efter ti år med ny lov givet på den internationale børnedag 2014

Juridisk faderløse er børn født i Vestgrønland inden medio 1964 og i Østgrønland før 1975 af en mor som var ugift da hun fik barnet. Årsagen er den, at fordi en lovændring tilbage i 1938, der sikrer et barn såvel en mor som en far ved fødsel uden at der er indgået ægteskab, ikke blev gældende for Grønland, og derfor heller ikke kom til at gælde for børn født udenfor ægteskab før henholdsvis 1964 og 1975… De første ti år er netop rundet efter at juridisk faderløse i Grønland fik deres nye lov, med mulighed for at få fastslået ved lov hvem ens far er. Det har nemlig ikke altid været muligt før den 1. juni 2014, hvor loven trådte i kraft for Grønland på selve den internationale børnedag.

Kun delvis ligestilling

Loven for juridisk faderløse åbner reelt en retslig mulighed for at få sin far juridisk på plads med en domsafsigelse, og det er uanset om det fædrene ophav er afgået ved døden eller stadig er i live. For nu skulle der være lighed og ligestilling mente såvel Folketinget som staten. Dog placerede lovgiverne en første forskelsbehandling, og det i selve lovens tekst. Er faderen død og boet gjort op, kan man ikke kræve arv…

Alvorlige huller i loven

Her mente juridisk faderløse i Grønland ellers, at der burde være en valgmulighed, så man som ny arving enten kan kæmpe for en fornyet behandling af dødsboet, eller at man som sidst ankomne kan vælge en kompensation for at afgive arveretten. Det blev ikke hørt. Og det blev heller ikke hørt at de mange tusinde juridisk faderløse i det hele taget krævede erstatning for at have stået uden lovens beskyttelse og dermed havde fået krænket deres menneskerettigheder i mere end en menneskealder. På den baggrund har derfor en gruppe af de juridisk faderløse i Grønland stævnet staten.

Flere brud på Menneskerettighederne

For et par år siden vandt overleverne af et eksperiment fra begyndelsen af 1950’erne med grønlandske børn, deres sag mod staten og fik tildelt erstatning og undskyldning for ugerningerne. Siden har de juridisk faderløse fulgt trop, og venter aktuelt i denne måned at høre om berammelsen for erstatningssagen ved de danske domstole. I øvrigt er der nu flere grupper af borgere i Grønland, der også sagsøger staten for brud på menneskerettigheder. Vi har tidligere set ulovlige og falske adoptioner af grønlandske børn tilbage i 50’erne og 60’erne. Og endnu en skandalesag er statens systematiske tvangssterilisationer og opsætning af spiral uden samtykke på ganske unge piger helt ned i 12 års alderen. [se SOS Racismes tidsskrift, efterårsnummeret 2023] Så hjerteskærende og fuldstændig uhyrligt. Tak for alle modige mennesker der i al deres sårbarhed viser så stor en styrke.

Nu skal skaderne udbedres for alvor

Hvis tidligere generationer var mere tavse, så må man konstatere at der nu tales højt og ærligt — og alle har krav på at blive hørt. Ikke mindst for at få fair behandling ud fra lighedens principper… Og endelig har Grønland nu fået sin egen lov om lige behandling denne sommer. Før det var der ingen lov der dækkede eller beskyttede menneskene mod diskrimination og racisme. Nu skal og bør vi også handle derefter. Humanisme er ældgammel og gælder overalt — lad os holde den i hævd.