Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven (gennemførelse af EU’ s pagt om migration, asyl m.v.)
SOS Racisme takker for tilsendelse af lovudkastet til høring.
SOS Racisme mener, at lovforslaget i sin nuværende form indeholder flere alvorlige problematiske elementer, som kan underminere grundlæggende menneskerettigheder og principperne i international flygtningelovgivning. Vores primære bekymringer relaterer sig til den foreslåede grænseprocedure og den manglende beskyttelse af asylansøgere.
SOS Racisme er også meget bekymrede for de etiske og juridiske risici fx at aftaler med lande, der ikke overholder menneskerettighederne, kan føre til “push backs” og andre krænkelser af flygtninges rettigheder. Denne instrumentalisering af migranter lovliggør push-backs som om det er en omvendt beskyttelse ikke af flygtninge, men af EU´s medlemslande. Der er i det hele taget en stor risiko for at pagten kan føre til en mere brutal afvisning ved EU’s ydre grænser, hvilket risikerer at krænke grundlæggende rettigheder.
Desuden finder SOS Racisme det meget problematisk, at både børn med familier og uledsagede børn risikerer frihedsberøvelse ved at de kan sendes i lukket detention i grænsecentrene. Det mener vi er et retsmæssigt problem, da det er afgørende at myndighederne prioriterer barnets tarv i deres sagsbehandling og dette sker selvfølgelig ved at børn ikke risikerer at blive fjernet fra deres familie.
SOS Racisme er også bekymret for retssikkerheden, når asylansøgere sendes fra et land til et andet. Tilbagesendelsesproceduren åbner for retten til at skubbe afviste flygtninge væk og dermed videresende problemet og skade flygtninges mentale helbred yderligere. Den hurtige proces øger desuden risikoen for en ulighed i behandlingen af asylansøgninger fra personer fra lande med lav anerkendelsesrate.
Endelig medfører brug af nye procedurer med færre retsgarantier ved EU´s ydre grænser forhøjet risiko for, at flygtninge sendes til et land, hvor de kan blive forfulgt, såkaldt refoulement.
Solidaritetsmekanismen som pålægger medlemslande at modtage asylansøgere eller bidrage økonomisk, er en del af pagten, som i sin nuværende form virker utilstrækkelig. Selvom formålet er at støtte lande, der er under pres, risikerer det at fungere som en betalingsløsning til at omgå forpligtelsen til at udvise reel solidaritet. Ligeledes er der en stor bekymring vedrørende det udvidede samarbejde med tredjelande, der har til formål at mindske migrationen. SOS Racisme frygter at denne tilgang kan føre til aftaler med lande, som ikke respekterer menneskerettigheder, og at beslutninger der påvirker asylansøgernes skæbne, træffes i lukkede fora uden gennemsigtighed og med begrænset adgang til retssikkerhed. Den korte behandlingstid og de færre retsgarantier, der er forbundet med de nye procedurer, begrænser yderligere asylansøgeres adgang til klagemuligheder og hjælp fra relevante aktører. Dette øger markant risikoen for at asylansøgere sendes til et land, hvor de kan blive forfulgt, hvilket er en alvorlig overtrædelse af princippet om non-refoulement.
Problemstillinger vedrørende grænseproceduren og international lov
Lovforslaget lægger op til en obligatorisk grænseprocedure, hvor asylansøgninger fra visse nationaliteter skal behandles i lukkede faciliteter ved EU’s ydre grænser. Vi anser denne procedure for at være dybt problematisk, da den potentielt krænker asylansøgernes ret til en fair og grundig behandling af deres sag. Den hurtige sagsbehandling og den begrænsede adgang til juridisk bistand skaber en risiko for, at mennesker med et reelt beskyttelsesbehov kan blive afvist, uden at deres sag er blevet behandlet tilstrækkeligt.
Vi henviser i denne sammenhæng til FN’s Flygtningekonvention, som indeholder principper, der strider direkte imod de foreslåede procedurer:
· Artikel 31, stk. 2 fastslår, at de kontraherende stater ikke må lægge begrænsninger på asylansøgernes bevægelsesfrihed, ud over hvad der er nødvendigt, og skal give dem “en rimelig frist og alle nødvendige lettelser for at opnå adgang til et andet land.” De foreslåede lukkede faciliteter og den danske Hjemrejselov, der foreskriver frihedsberøvelse af afviste asylansøgere, overskrider i vores optik direkte disse principper.
· Artikel 32, stk. 3 foreskriver, at en udvist flygtning skal have en “rimelig frist til at søge lovlig adgang til et andet land.” En udrejsefrist på få dage, som foreslået i de nye procedurer, er ikke en rimelig frist og er dermed en overtrædelse af konventionen.
· Artikel 33 (non-refoulement), der forbyder udvisning eller afvisning af flygtninge til områder, hvor deres liv eller frihed ville være truet, overtrædes gentagne gange. SOS Racisme er bekymret for, at et udvidet dansk ansvar for hjemsendelser fra grænsecentre vil forværre dette problem og presse flygtninge tilbage til lande som Syrien, Somalia, Iran og DR Congo, hvor de risikerer forfølgelse, tortur og andre alvorlige overgreb, uagtet myndighedernes påstande om det modsatte.
Den danske indsats for hjemsendelse
Det er en udbredt misforståelse, at Danmark er særligt dygtig til at hjemsende udlændinge. Siden oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen er der sket en stigning i den andel af udsendelserne, der sker med tvang. Men det samlede antal af alle udsendte er relativt lavt – i gennemsnit 229 personer om året over de seneste fem år. Før Hjemrejsestyrelsen rejste langt flere frivilligt hjem. Dertil kommer, at mange af dem, der forsøges hjemsendt i dag, ikke kan sendes tilbage uden at princippet om non-refoulement krænkes, hvilket yderligere illustrerer problematikken.
Vi noterer os, at færre asylansøgere i dag heldigvis sidder i udrejsecentre end før. Heldigvis – fordi mange bliver psykisk syge i udrejsecentrene. Det skyldes dog primært det faldende antal asylansøgere til Danmark. Og det faldende antal skyldes dels øget ydre grænsekontrol i EU, dels de tidligere danske foranstaltninger, herunder Danmarks chikanerende lovgivning om en lang ventetid på 3 år, fra en flygtning havde fået midlertidig opholdstilladelse, til han kunne ansøge om familiesammenføring, som efter en dom i EMD er ændret til max 2 år. Det skabte desuden en stor ulighed for flygtninge, der ønskede at genforenes med familie i Danmark, sammenlignet med andre EU-lande.
Mangel på solidaritet og effektiv integration
Endvidere finder SOS Racisme det yderst usolidarisk, at Danmark både gør det vanskeligt for flygtninge at komme hertil og samtidig skaber hindringer for deres integration, for eksempel ved kun at tildele kortvarige opholdstilladelser. Dette står i skarp kontrast til den succesfulde integration af ukrainske fordrevne, som har måttet arbejde og bo uden for asylcentre fra de fik opholdstilladelse efter en særlov kort efter ankomsten, og hvor et flertal hurtigt er kommet i arbejde og har lært dansk, hvilket er til fordel for dem selv og samfundet. Den foreslåede pagt, som tillader en betalingsløsning frem for reel solidaritet og modtagelse af flygtninge, forstærker kun Danmarks usolidariske tilgang.
Personlige og psykologiske konsekvenser for asylansøgere
Sidst vil vi nævne, at lovforslaget og den tilhørende retorik kan bidrage yderligere til -end tilfældet allerede er i dag – at se flygtninge og migranter som en byrde eller en trussel snarere end som individer med egne historier og traumer. Dette kan skabe en følelse af at være uønsket og marginaliseret hos disse mennesker.
Den frygt og usikkerhed som udsigten til at blive behandlet i lukkede centre og frygten for at blive sendt tilbage til et farligt land udgør, skaber en konstant tilstand af usikkerhed og angst, hvilket kan forværre traumer fra krig, forfølgelse og flugt. En hurtige sagsbehandling og manglen på juridiske garantier kan desuden underminere flygtningenes tillid til, at de vil modtage en retfærdig og human behandling. Hvis de oplever, at de bliver behandlet som et nummer i et system, kan det ødelægge deres tro på et retssamfund.
Lukkede grænsecentre isolerer flygtninge fra det omgivende samfund og forhindrer dem i at få kontakt med frivillige, lokale borgere eller civilsamfundsorganisationer. Denne isolation forhindrer dem i at føle sig som en del af et fællesskab, hvilket er afgørende betydning for flygtningenes mentale sundhed og integration.
Til sidst: processen med at blive overført fra land til land og frygten for afvisning kan genaktivere tidligere traumer. I stedet for at finde sikkerhed, kan flygtninge opleve, at flugten fortsætter, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres mentale helbred.
SOS Racisme har derfor følgende argumenter for andre tilgange:
Fokus på hurtig integration: I stedet for at holde flygtninge i lukkede centre bør man fokusere på hurtig adgang til sprogundervisning, skoler og arbejde. Dette ville give flygtninge en følelse af at bidrage til samfundet og genvinde deres værdighed. Vi har set i Danmark, det er lykkedes godt på denne måde at få ukrainske flygtninge i arbejde og uddannelse, brug resultaterne fra denne succeshistorie!
Respektfuld og individuel sagsbehandling: En grundig og individuel sagsbehandling, der tager højde for den enkeltes unikke historie og behov, er ikke blot en juridisk nødvendighed, men også en grundlæggende respekt for det enkelte menneske.
Åbenhed og gennemsigtighed: At skabe et system, hvor flygtninge har fuld adgang til information, juridisk bistand og kontakt med omverdenen, kan mindske frygt og usikkerhed og give dem en følelse af at være i kontrol over deres eget liv.
På baggrund af de ovennævnte punkter, der inkluderer alvorlige bekymringer for retssikkerheden, beskyttelsen af børn og den manglende overholdelse af internationale forpligtelser, opfordres politikerne indtrængende til at fravælge, at Danmark tilslutter sig EU’s pagt om migration og asyl i sin nuværende form. En sådan tilslutning vil underminere de grundlæggende principper for human og retfærdig asylbehandling og står i kontrast til de forpligtelser, der er indgået under international flygtningelovgivning.
Venlig hilsen for SOS Racisme Danmark
Kristine Riis og Henriette Mentzel, bestyrelsesmedlemmer SOS Racisme Danmark