SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
2. februar 2025
Høringssvar fra SOS Racisme på:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.) – med høringsfrist 3. februar kl. 12.
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att. uim@uim.dk; familiesammen@uim.dk; noaf@uim.dk
Cc: Justitsministeren, jm@jm.dk;
SOS Racisme takker for at have fået sendt lovforslaget i høring!
SOS Racisme er imod enhver stramning af udvisningsreglerne
Udvisningsreglerne i Danmark er ekstremt strenge og stramme, og der er bestemt ikke behov for flere stramninger og skærpelser! Straffene for lovovertrædelser er – trods faldende kriminalitet generelt – ofte steget. Der er tilkommet betinget eller ubetinget fængselsstraf for mindre lovovertrædelser og fængselsstraffe af længere varighed for flere forhold, samtidig med, at strafafsoning og fængselsdisciplin generelt er blevet hårdere. Samtidig er danske fængsler fyldt op, det er svært at rekruttere fængselspersonale, og det er ikke vist, at fængsel medfører, at den indsatte bliver et bedre menneske – tværtimod. Desuden får de indsatte ofte en stor gæld, bl.a. for retssag og evt. erstatninger og advokatbistand, som mange af dem aldrig kan betale – og en plettet strafattest medfører indskrænkede arbejdsmuligheder.
Hele øvelsen, som det aktuelle lovforslag er en del af, synes at gå ud på at udvise flest muligt udlændinge fra lande uden for EU og EØS. Lovforslaget forholder sig ikke til, hvad en udvisning kan medføre af skader for den udviste, og hvordan en udvisning kan stække hans/hendes muligheder.
Begrundelsen for at søge flere udvisninger er: ”Det er regeringens holdning, at der skal sendes et klart signal om, at kriminelle udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund, uanset hvor længe udlændingen har opholdt sig i Danmark” (side 31 i lovforslaget). ”Det foreslås derfor at skærpe udlændingelovens udvisningsregler, således at kriminelle udlændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf under en straffesag, altid skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der er i dag vid adgang til udvisning af udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer dog samtidig,
at det er rum for at skærpe reglerne yderligere. Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et forslag om at nyaffatte visse regler i udlændingeloven om udvisning ved dom, således at alle udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, kan udvises, dvs. uanset varigheden af udlændingens ophold, længden af den idømte straf, kriminalitetens art samt eventuel tidligere kriminalitet. Det vil således alene være Danmarks internationale forpligtelser, som sætter grænsen for, hvornår udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, udvises”.
Det aktuelle lovforslag ønsker at udskifte trappestigemodellen med en model hvor:Enhver mulighed for at udvise flere udlændinge, som ikke er EU- eller EØS-borgere, og som har begået kriminalitet, skal prøves. Stort set uden hensyntagen til kriminalitetens grovhed, og længden af opholdet i Danmark, og om den omtalte borger er født i Danmark. Regeringen ønsker bare at domstolene dømmer til udvisning ved enhver forbrydelse, der har medført en fængselsstraf – betinget eller ubetinget – eller anden retlig sanktion som kan jævnføres med en fængselsstraf.
Denne såkaldte nultolerance over for kriminalitet, der medfører fængselsstraf, finder SOS Racisme diskriminerende, urimelig og forkert – især når det gælder folk, der har boet i Danmark i længere tid.
Man kunne fristes til at nævne et bibelcitat: ”Lad den, som er ren, kaste den første sten!” Hvis mennesker kigger indad, vil mange sikkert kunne finde tidligere kriminelle forhold, der – hvis de havde været opdaget – måske kunne have medført fængselsstraf.
Det er jo i orden, hvis en bande af organiserede kriminelle kom til Danmark for at stjæle, svindle med skat og moms, begå terror eller begå andre alvorlige forbrydelser efterforskes og straffes og udvises, hvis der er belæg for det. Men vi kan ikke se, hvorfor personer med statsborgerskab i 3. lande, som har boet lang tid i Danmark og ikke har nær forbindelse til det land, de kom fra, skal straffes mere for en mindre forbrydelse, end en dansk statsborger i samme situation. Vi kan ikke se, hvorfor Danmark i den grad skal diskriminere udlændinge, så de automatisk udvises ved en fængselsstraf! Det er hverken retfærdigt eller fornuftigt – men udtryk for diskrimination!
Grunde til øget hyppighed af kriminalitetsdomme i nogle nationaliteter kan være:
- At myndighederne sammenkører registre – og dermed finder flere uregelmæssigheder.
- Politiets profilering af folk med mørk hudfarve, sort hår, mellemøstligt udseende, muslimske navne, at politiet undersøger, visiterer og arresterer og sigter flere end i resten af befolkningen. Og forfølger flere sager blandt dem, uden de fører til dom. På den måde er der mindre tid til at undersøge og efterforske majoritetsdanskere.
- At der ved sammenligninger ikke er taget højde for, at der er en overvægt af unge og i nogle nationaliteter, og også en overvægt af mænd, desuden en social skævhed, forstået på den måde at flere er uden for arbejde eller i lavtlønnede jobs eller er selvstændige med lav indtjening.
Lovforslaget fremstår, som om Danmark ikke vil rette sig efter menneskerettighederne, medmindre det direkte får en dom imod sig ved EMD. Det må være det, der menes med, om der ”er rum for at skærpe reglerne yderligere”. Her er fx ikke lagt vægt på, om straffene er proportionale, – heller ikke om den fængselsstraf, der blev givet, var proportional, eller om det var proportionalt at udvise for en mindre lovovertrædelse, som dog medførte fængselsstraf.
EU og EØS tillader ikke diskrimination af deres borgere, og da Danmark skal overholde EU’s opholdsdirektiv, er nogle regler herfra indarbejdet i lovforslaget. Ingen domstol skal tage fejl, da Danmark ikke ønsker problemer med EU-retten, for det er ikke populært og kan koste dyrt!
Men Danmark skal leve op til EU’s opholdsdirektiv i dansk lov, og følge disse mere fornuftbaserede retlige principper, for EU/EØS-borgere og familiemedlemmer med afledt beskyttelse herfra, samt nogle tyrkiske statsborgere. Opholdsdirektivet lægger stor vægt på, om en udvisning er proportional i forhold til forbrydelsens alvor, farlighed, og skade på samfundet, og om borgerens opholdstid og tilknytning til værtslandet.
Efter EU-direktivet vil permanent opholdstilladelse – normalt – kunne sikre en udlænding mod udvisning, og en permanent opholdstilladelse for borgere fra andre EU-lande end værtslandet kan normalt fås efter 5 års ophold i værtslandet. EU/EØS-borgere vil formentlig være lige så godt beskyttet nu, som andre udlændinge var i Danmark for cirka 15-20 år siden, – medmindre der var tale om meget grov kriminalitet, fx drab eller voldtægt, og principperne ville være de samme: Man ville veje forbrydelsens grovhed – og måske om der var tale om gentagen kriminalitet – og den skade, den havde gjort og den trussel den indebar for Danmark – op mod, hvor længe den kriminelle havde boet i Danmark, og en lang række øvrige forhold, og kun udvise for grovere kriminalitet. En udvisningsdom var ikke noget, der automatisk skulle følge med en dom for kriminalitet, men kun ske i helt særlige tilfælde – jf. EU-domstolens faste retspraksis (side 52).
Det aktuelle lovforslags principper står i direkte modsætning til trappestigemodellen og til principperne i EU’s opholdsdirektiv. I opholdsdirektivet betragtes udvisning som en meget alvorlig og livsændrende sanktion, og den fordrer, at hvis man skal udvises fra et andet EU-land, hvor man har boet længe eller har permanent ophold, skal det være for en alvorlig forbrydelse. Udvisning skal være en undtagelse, og ved personer, med over 10 års ophold i landet, kan en lang række faktorer hindre en udvisning – udover hvis det er i strid med menneskeretten.
Domme fra EMD
Som det korrekt er resumeret i lovforslaget, har Danmark fået mange domme imod sig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i de forløbne år, især i udvisningssager. Det drejer sig ofte om personer, der har boet mange år i Danmark, men som ikke har dansk statsborgerskab. Hvis lovforslaget vedtages, vil det være mange flere, da det konstant bliver sværere og sværere at få dansk statsborgerskab, og da der er livsvarig nultolerance for lovovertrædelser for opnåelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Engang var det en sjældenhed at se domme mod Danmark i EMD, og det var åbenbart for politikere, retsvæsen og myndigheder, at Danmark altid skulle overholde menneskerettighederne. Nu skal Danmark ifølge egen lovgivning kun overholde dem, hvis det ubestridt er sikkert, at vi ellers overtræder dem! Og det på trods af, at vi jævnligt har overtrådt dem i udvisningssager!
Årsagerne til dommene er:
- Ingen tidligere advarsler om udvisning
- grovheden af den aktuelle forbrydelse evt. sammenholdt med tidligere forbrydelser er sådan, at udvisning ikke er rimelig,
- at vedkommende har haft en lang tid i Danmark uden kriminalitet
- det idømte indrejseforbud er urimeligt langt, evt. livsvarigt – igen i f.t. forbrydelsens alvor
- der er ikke taget højde for udlændingens nære tilknytning til Danmark, fx at udlændingen var omsorgsperson for børn eller andre med omsorgsbehov i Danmark, eller:
- at personen har ingen eller kun ringe tilknytning til det land, han udvises til,
- at udlændingen reelt ikke har mulighed for at se familien i Danmark før efter mange års udvisning, eller måske slet ikke kan se sin familie igen.
- at personens hele situation ikke var gennemgået og beskrevet godt nok i dommen.
På den ene side har vi altså folketingsmedlemmer, som vil presse flest muligt udlændinge ud af Danmark, og som tæller deres succes på, hvor mange, de kan få udvist, og hvor mange de kan få til at udrejse af Danmark: Ved frivillig eller tvungen udrejse, eller ved at udlændingen selv forsvinder.
På den anden side bør Danmark leve op til menneskeretten og forblive et retssamfund, med samme love og sanktioner for danske statsborgere og andre – uanset hvilket land de kommer fra.
Aktuelt er 11% af den danske befolkning over 18 år uden dansk statsborgerskab. Med stramninger af indfødsretsloven vil mange udlændinge, født i Danmark af udenlandske forældre, først kunne opnå dansk statsborgerskab midt i, evt. sidst i 20’erne, hvis de fx vil have en uddannelse og derefter skal arbejde fuldtids 3 ½ år ud af de sidste 4 år, før de kan søge dansk statsborgerskab. Og mange af de udlændinge, der er indvandret til Danmark, vil aldrig kunne opnå dansk statsborgerskab på grund af høje sprogkrav – og måske af samme årsag, eller hvis de ikke er arbejdsføre, ikke engang kunne opnå permanent statsborgerskab.
En udvisning er en så stor omvæltning for en person, at den reelt kan være en meget større straf, end flere års fængsel. Derfor bør udvisninger ikke bruges mere, end de bruges i dag, vi udviser allerede alt for mange danskere, der aldrig har kunnet opnå dansk statsborgerskab, til et land, de måske ikke kender eller er blevet fremmede for. Danmark bør kun udvise folk i meget grove sager, især når det er folk, som har boet her i lang tid – som efter Opholdsdirektivet.
Et eksempel på Danmarks brug af lange fængselsstraffe og udvisningsdomme kan ses ved sanktionering af pligtforsømmelser på udrejsecentrene[1]
Det udlændingepolitiske flertal i Folketinget har stemt urimelig strenge straffe igennem for folk, der er dømt for at have overtrådt meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt på udrejsecentrene. De tre pligter skulle berøve folk enhver form for meningsfuldhed, angiveligt for at ”motivere” personer med opholdspligt på udrejsecentrene til at gå med til frivillig hjemrejse til det land, de var flygtet fra, og som de mest af alt frygtede at blive sendt tilbage til. Og ifølge den daværende integrationsminister for at få flest muligt i fængsel. Og ifølge forskere for at kriminalisere dem med en udvisningsdom og registrere dem som kriminalitetsdømte, da nogle lande vil føle sig mere forpligtet til at modtage kriminalitetsdømte, end blot afviste personer.
Mange beboere på udrejsecentre er dog blevet dømt, selv om de i mange tilfælde ikke engang havde overtrådt reglerne, men hvor det skyldtes, at Hjemrejsestyrelsen og politiet ikke havde efterforsket sagerne grundigt nok – fx om vedkommende sad i fængsel eller var til møder med Udlændingemyndighederne eller i retten eller ikke kunne komme tilbage på udrejsecentret en aften på grund af en vinterstorm, hvor væltede træer spærrede vejene. Eller på grund af, at SALTO-systemet er usikkert, idet den type meddelelser der sendes fra fx Kærshovedgård, kan forsvinde.
Alt det har ført til, at en masse fængselspladser i Danmark bruges på folk der intet ondt har gjort, og som behandles ondsindet og uretfærdigt. Mange af de udviste udlændinge på centrene er blevet psykisk syge af at være der, eller af at befinde sig en konstant stress-tilstand frem og tilbage mellem fængsel, Ellebæk og udrejsecenter, og med risiko for tvangshjemsendelse, og der er 3 gange flere selvmordsforsøg end i almindelige asylcentre, som har cirka 10 gange så mange selvmordsforsøg, som i hele befolkningen over 15 år i Danmark.
En anden grund var, at man ville sikre sig man vidste hvor man havde dem; men det kunne man netop ikke vide, fordi en stor del af dem forsvandt, mens de endnu havde bevaret deres mentale sundhed. Da regimet på udrejsecentrene var for umenneskeligt, gik mange under jorden i Danmark – eller formentlig oftere – et andet land.
Der kom strenge straffe for pligtovertrædelser på udrejsecentrene – i særlige tilfælde op til 4 år efter straffeloven, og efter udlændingelovgivningen med straframme for dømte – fra 2021: 2 år, og for afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold: 1 år. De helt urimelige og uproportionale straffe var en gave til Dansk Folkeparti i 2019, som erstatning for, at Dansk Folkeparti ved Finanslovsaftalen i 2018 ikke kunne få et udrejsecenter i udlandet eller i Grønland, da det ville overtræde menneskerettighederne.
Hele strafsystemet – for at undlade meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt, med stigende straffe for hver gang man dømmes – og fra 3. dom så vidt muligt fængselsstraf og udvisningsdom – udgør en politisk og administrativt bestemt kriminalisering af mennesker, som ikke har turdet rejse hjem til det land, de flygtede fra, eller som ikke vil kunne få behandling for deres alvorlige sygdom, eller som ikke vil skilles fra deres ægtefælle, og ikke ville byde børnene at vende tilbage til et land med krig, forfølgelse, eller krigslignende forhold, hvor de meget hurtigt kunne risikere at miste en forælder.
Det var Rigsadvokaten der initialt bestemte, at det kun var ved de to første domme, en afvist asylansøgers straf skulle vurderes efter det milde strafskema. Ved 3. sag om overtrædelser blev Anklagemyndigheden tilrådet at kræve fængselsstraf, – og derefter blev den straffede normalt udvist ved dom som kriminel udvisningsdømt, fik pålagt underretningspligt – og skulle siden straffes efter det hårde strafskema for ”kriminelle udvisningsdømte”. På et spørgsmål fra SOS Racisme svarede Rigsadvokaten, at der ikke var en specifik hjemmel til det i loven, men at det var sædvane, at for hver gang man gentog den samme forbrydelse, skulle straffen stige. Senere blev det indskrevet i hjemrejseloven, og er dermed vedtaget af det udlændingepolitiske folketingsflertal.
Denne strafskærpelse mod en gruppe personer, som intet andet havde gjort forkert end at søge asyl i Danmark, og ikke turde rejse tilbage til hjemlandet, har ført til at en tiltagende del af personer på udrejsecentrene nu er kategoriseret som ”kriminelle udvisningsdømte” – og de nederste strafudmålinger i skemaet for afviste asylansøgere er reelt sat ud af funktion – og erstattet med længere og tiltagende fængselsstraffe for personer på tålt ophold og ”kriminelle udvisningsdømte”.
Senere har Anklagemyndigheden med sin udvisningspakke satset hårdt på at få dømt alle med en betinget eller ubetinget fængselsstraf til udvisning, og anket de fleste domme, hvis anklageren ikke havde fået sit krav om udvisningsdom opfyldt. Det gælder uanset, om der er tale om farlighed eller ej, og uanset om nogen er blevet skadet eller ej af en overtrædelse – fx manglende udrejse inden en fastlagt frist, eller en mulig overtrædelse af meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt for beboere på udrejsecentrene, samt udviste, der er kommet til Danmark under et indrejseforbud.
For at føje spot til skade har man desuden – uden for Schengenreglementet i to år – imod Schengenreglerne – indberettet alle udviste til Schengen-systemet, uanset om det skulle gøres eller ej, jf. lovforslaget, som i 2024 var i høring om: Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (EU-samarbejdede om Schengen), og som ifølge planen skulle træde i kraft 1. januar 2025.
Der stod dog intet i Lovforslaget om, at Danmark skulle fjerne indberetningerne til SIS for dem, det – uden for reglerne – fejlagtigt havde indberettet til SIS – og som ikke har foretaget sig noget, som andre lande ville kriminalisere. Det vil have vanskeliggjort livet for mange udviste i andre Schengenlande!
SOS Racisme foreslår derfor,
At lovforslaget ikke fremsættes, og at hvis det fremsættes, må blive forkastet.
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme,
Anne Nielsen, talsperson
[1] Se dokumentation for afsnittet på linket her:
https://sosracisme.dk/blog/detaljeret-indholdsfortegnelse-otte-grunde-til-at-lukke-ellebaek-og-udrejsecentrene/