Hvis vi skal vælge Muhammed til at gøre rent for os i lige så høj grad som Mads, skal han være 25% billigere, viser ny undersøgelse.
56.000 husstande dokumenterer klar strukturel racisme i befolkningen. Kun 20% valgte Muhammed, når timeprisen var ens. Først når prisen var 25 % lavere hos Muhammed, var interessen for de to tilbud lige stor.
Men der er ikke kun racisme i befolkningen. “Integrationsminister” Tesfaye afslører også racistisk holdning til danskere med mellemøstlige navne:
“…Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder undersøgelsen »interessant og vigtig«, blandt andet for den viser, hvordan det går med integrationen. Men han tror ikke, at danskerne er racister:
»Men lukker man folk ind i sit hjem, når der skal gøres rent, er tryghed forståeligt nok afgørende. Her kan mange have tendens til at lægge tilbud fra folk med mellemøstlige navne til side«…
Ministeren for integration finder det altså forståeligt, at befolkningen har mistillid til folk med mellemøstlige navne. Det kaldes racisme, når man skærer alle med en bestemt hudfarve, national eller etniske oprindelse eller tro over én kam.
“…Resultatet forbløffer en af forskerne, assisterende professor Paolo Falco, Københavns Universitet.
»Det enestående ved denne undersøgelse er dels, at vi så at sige kommer helt ind i folks hjem for at se, hvordan familierne lader deres valg styre af eventuelle fordomme. Og ikke mindst hvor meget de er villige til at give køb på deres holdninger til mennesker med indvandrerbaggrund, hvis de kan hyre dem meget billigere«, siger Paolo Falco…”
Mathias Tesfaye mener, at integration mest er indvandrernes ansvar, men indrømmer dog, at:»…denne undersøgelse minder os om, at vi skal blive mere bevidste om ikke ubevidst at diskriminere«, siger integrationsministeren.
Den ene af de to forskere i projektet, professor Paolo Falco, mener, at eksperimentet afslører det, han kalder »en selvmodsigelse i de udviklede lande«.
»På den ene side er en stigende andel af vælgerne i mange lande modstandere mod at tage imod migranter fra sær mellemøstlige lande. På den anden side er der hele sektorer af samfundsøkonomien, der er stærkt afhængig af vandrende arbejdstagere, som er villige til at acceptere lavere lønninger«, skriver Paolo Falco i rapporten…”
Læs mere i Politiken 26.10.2020 (for abonnenter)
Læs også