Jette Marianne Møller
Det er en hård øvelse at skulle placere Jette i en slags fortid. Det var Naderah Parwani helt bevidst, da hun inviterede til hyldestfest for Jette den 7. august, og selv om jeg slog mig i tøjret, fordi jeg – dengang – tænkte at Jette skulle have fred for et stort opløb, som uden tvivl ville blive resultatet af invitationen – kom jeg naturligvis. Naderah havde nemlig svaret på min forsigtighed:
”Du skal ikke tænke på de ting. Det eneste du skal tænke er om du vil være til stede for at hylde Jette og hendes indsats. Jeg tror, at det vil glæde hende meget jo flere vi er.
Jeg synes, at det er indsatsen værd. Vi er hinandens håb ?❤? ”
Og karakteristisk nok for dem begge fik hun ret.
Jette var et stormvejr, utålmodig og sårbar. Hun var blevet valgt til Formand for SOS Racisme. Det var ikke hendes egen beslutning, men da hun nu én gang var blevet valgt, brugte hun hele sig selv på arbejdet, og det var ofte, at hun både brændte sig selv og os, når vi ville antiracismen på en anden måde end hende.
Midt i Jettes stormvejr var der et sårbart menneske, og det er måske det menneske som jeg, redaktøren af vores tidsskrift holdt mig for øje – og holdt allermest af. Hun følte en skuffelse over at vi somme tider var uenige om metoden. Men heldigvis var vi altid enige om målet.
Ved festen den 7. august havde jeg på fornemmelsen at det kunne være sidste gang, jeg så hende, og det betød noget at min tale til hende, mens hun levede, skulle være ord, der var lige så ægte som nu, da vi skal have hende med i vores taknemmelige minde:
”Kære Jette,
Du er det mest åbne menneske, vi/jeg kender.
Du brænder dit lys i begge ender – det er forklaringen på at du lyser dobbelt så meget som mennesker almindeligvis.
Vi ved altid hvor vi har dig. Det er vores uundværlige grundlag for samarbejde. Og det tvinger dine kammerater i SOS Racisme til at tænke hurtigt for at være med – eller finde på noget selv. Det er den store gave du er til alle os, der 24/7 også bekæmper al slags diskrimination.
TAK for din tydelige vilje og tak for din åbenhed – og tak for, uden nogen slags nag, at tage modsigelserne med.”
Jette har givet sine mange NGO’er kærlighed nok til at de/vi, hver og én kan arbejde videre.
Æret være Jette Møllers minde.
Læs her Svend Løbners interview med Jette Møller kort tid før hendes død:
Antiracist: Vi skal også beskytte dem, vi ikke kan li’ (sameksistens.com)