Download som pdf
Se også Blog 1.e
Kaare Djuraas: “Isdronningens land” (t.v.)
Kærshovedgaard – beliggende i en isoleret del af Danmark, landet som forventes at have et velfungerende velfærdssystem, hvor folk bekymrer sig om menneskerettighederne. De færreste danskere ved, hvad der gemmer sig bag hegnet – de forhold og urimelige regler, der gælder derinde, og som er skabt for at nedbryde menneskesjæle.
Kaare Djuraas: “Frihed – aldrig frygte nogensinde mere”(t.h.)
Min ven Josef, fængslet i Ellebæk, sagde til mig, da jeg besøgte ham før hans deportation:
”Frihed er størst af alt. Frihed kan ikke gradbøjes. Når du er fri, kan du gå ind i fællesskaber, du kan drømme, tage på fantasirejser, vælge solidaritet, føle empati, tro på menneskerettighederne, værne om retsind, være åben overfor venskab og turde tro på troskab, elske og blive elsket – alt det som er menneskeligt: At være fri til – og ikke fri for.”
Iranere
Danmark har ikke kunnet tvangshjemsende iranere uden pas de senere år. Ved slutningen af 2020 var der 383 iranere i udsendelsesposition, og i slutningen af 2022 kun 189, dvs. 194 færre. Flere iranere har været i mange år på Kærshovedgård – enkelte siden det blev udrejsecenter. Kun 20 af de 194 iranere, der nu er kommet ud af udrejsecentrene, er blevet sendt ud af landet påset eller ledsaget af Hjemrejsestyrelsen, resten har fået opholdstilladelse i Danmark, har været på udrejsecenter så længe, at fortsat opholdspligt anses at overtræde forbuddet mod tortur mv. i menneskerettighedskonventionen, er måske i fængsel for pligtforsømmelser, eller er selv flygtet fra udrejsecentrene, eller på Ellebæk for at presse dem – “motivere dem” til at rejse hjem. Et ældre ægtepar der fik nej til asyl og som derefter rejste til Tyskland for at søge asyl dér, blev tilbagesendt til Danmark, hvor de sad 2 1/2 måned i Ellebæk, hver for sig, da mænd og kvinder ikke må holdes i detention sammen. Kvinden forsøgte to gange at tage sit liv. De har deltaget i Kvinde – Liv- Frihed demonstrationer sammen og risikerer alene af den grund forfølgelse, og kvinden har konverteret til kristendommen, hvilket kan medføre dødsstraf. Efter regeringsændringer i Tyskland er det nu blevet svært at få an ny asylsag dér. Deres datter bor i Danmark, men deres søn døde pludseligt i Tyskland, hvorefter regimet i Iran fandt ud af, at han var konverteret til kristendommen. Nogle er måske flygtet fra Danmark og har søgt asyl i et andet land, fx Tyskland eller Canada. Canada har efter begivenhederne i Iran i efteråret 2022 tilbudt iranere uden for Iran at søge asyl i Canada.
På et møde uden for Kærshovedgård vidnede en iraner om en tidligere beboer på Kærshovedgård, der også var iraner og kurder. Han var blevet presset hårdt af Hjemrejsestyrelsen og blev tvunget tilbage til Iran. Han døde pludselig. Myndighederne sagde til familien, at det skyldtes selvmord, og ville kun udlevere liget, hvis familien accepterede, at der var tale om selvmord.
I januar 2025 døde en schweizisk mand, der var sat i fængsel i Semnan og blev undersøgt på mistanke om spionage. Myndighederne sagde, der var tale om selvmord.
Siden Kvinde-Liv-Frihed-oprøret i 2022, har der været mange demonstrationer, og mange deltagere er blevet fængslet, tortureret, evt. blevet dømt til døden, og flere dødsdomme er blevet eksekveret. Samtidig er antallet af eksekutioner på grund af narkotika steget voldsomt. Det officielle samlede antal henrettelser i Iran – både for drab, narkotika-kriminalitet og anden ikke-politisk kriminalitet og deltagelse i protester, er opgjort til: 2020: 262; 2021: 303, 2022: 582, 2023: 853, 2024: 901, kurdere er overrepræsenteret i eksekutionerne.
Også kvinder bliver henrettet, i januar 2025 er der opstået strejker blandt butiksejere på grund af dødsdomme mod to kvinder, der slås dog hårdt ned på butiksejerne med hærværk og mærkning. Henrettelserne har taget fart i efteråret 2024 og vurderes først og fremmest at være et afskrækningsmiddel over for oprørere, inklusiv deltagere i demonstrationer efter Kvinde – liv – frihed-oprøret. Man skulle tro, at iranere i Danmark herefter nemmere ville kunne få genoptaget deres asylsager, men der ser ikke ud til at være sket et afgørende skred i den retning.
Flere folketingsmedlemmer er sponsorer for dødsdømte iranere.
Kunne man forestille sig, at nogle folketingsmedlemmer også ville være sponsorer for “iranere, der er gjort illegale af det udlændingepolitiske folketingsflertal”, og som befinder sig – i årevis – under fængselslignende, nedværdigende og meget begrænsende forhold i danske udrejsecentre eller Ellebæk, og frygter hjemsendelse? Mange er allerede blevet psykisk syge af det! Formentlig overskrider det artikel 3’s forbud mod tortur, nedværdigende eller umenneskelig behandling, ligesom hjemsendelse af dem vil gøre i mange tilfælde? De tør ikke rejse tilbage, fordi de frygter fængsel, tortur, forfølgelse eller at blive slået ihjel, hvilket alt sammen lyder meget realistisk, da flere tilbagesendte til Iran i tidens løb har oplevet tortur. Se også Blog 1.e.
Afghanere
Afghanske mænd, som tidligere kunne blive tvangshjemsendt indtil kort ført Talibans magtovertagelse, vil formentlig også hellere gå under jorden eller flygte ud af Danmark, end risikere hjemsendelse. Danmark indstillede i en periode efter Talibans magtovertagelse behandling af asylsager og tilbagesendelser til Afghanistan, men har siden udvist flere afghanere, udlændingeministeren har dog undladt at besvare et spørgsmål om, hvorvidt Danmark har hjemsendt afghanere i 2022 og 2023. Danmark tabte nyligt en dom ved EMD om to afghanske mænd, der blev dømt til udvisning efter kriminalitet, hvor udvisningsdommen blev taget af bordet.
Afghanske kvinder bliver nu- efter individuel sagsbehandling anerkendt som flygtninge efter Flygtningekonventionen, på grund af deres køn, baseret på at kvinders menneskerettigheder er blevet begrænset til næsten ingenting. Desuden har der været sult – grænsende til hungersnød – i dele af landet.
Syrere
Omkring 100 syrere har fået ophævet deres opholdstilladelse siden 2019 efter afgørelser i Flygtningenævnet. Syriske piger, der lige var fyldt 18 år, kom i et vist antal til Kærshovedgård i 2021 og 2022. Nu er de fleste piger flyttet fra Kærshovedgård og har fået genoptaget deres asylsag, fået asyl, – eller fået opholdstilladelsen forlænget af anden grund. DRC, Dansk Flygtningehjælp har opfordret Flygtningenævnet i et brev til på ny at gennemgå sager, hvor opholdstilladelsen er taget fra syrerne eller ikke er blevet forlænget. DRC henviser til en nylig undersøgelse fra CBS, som finder at der ikke er en rimelig afbalancering og vurdering af kildematerialer i den nyeste landerapport om tilbagesendte til Syrien. Og at Udlændingestyrelsen ikke har lagt nok vægt på de undersøgelser, der pointerer at der er en risiko alene ved at vende hjem som syrer, hvis man har forladt landet under krigen, og at den enkelte efterretningsofficer har magt til at bestemme undersøgelsen af den returnerede. Uanset om de findes på en liste over efterlyste eller ej, og uanset de garantier, de har fået. Amnesty International og Human Rights Watch har begge udgivet rapporter om hjemvendte, der var blevet udsat for tortur, voldtægt, kidnapning eller fængsling efter at være vendt tilbage til Syrien. DRC mener heller ikke, man tillægger retten til familieliv tilstrækkelig vægt ved afgørelser om inddragelse/nægtelse af forlængelse af beskyttelsesophold. Flygtningenævnet mener ikke at risikoen for alle ved hjemvending er høj nok til at give opholdstilladelse alene af den grund, og vil ikke gennemgå sagerne på ny. En sag om ret til familieliv er genoptaget, i en anden sag var de pågældende forsvundet. Selvom syrerne ikke kunne tvangshjemsendes – fortsatte Udlændingestyrelsen med at gennemgå Syriens-sager fra bestemte regioner, for at ophæve flere opholdstilladelser.
Men – hvilken glæde har Danmark af at placere dem på Kærshovedgård, Avnstrup eller Ellebæk, ødelægge de unges uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet, og true dem eller presse til at rejse “hjem” til Syrien? Syrien er ramt af en humanitær katastrofe og forholdene er ikke sikre nok endnu, selv om store torturfængsler nu er lukket ned – og mange torturbødler formentlig er flygtet. Drenge, der var flygtet for at undgå at gøre militærtjeneste, eller fædre, der har kæmpet imod regimet eller kritiseret regimet, kunne – hvis man troede på dem – få asyl. Men nære familiemedlemmer til dem risikerede undersøgelser, inkl. tortur og afpresning ved tilbagevenden til Syrien.
En syrisk midaldrende mand, der ellers var rask, blev syg og døde pludseligt, kort efter han i 2021 havde modtaget et brev med indkaldelse til møde med Udlændingestyrelsen om ophævelse af opholdstilladelsen.
D. 8. december 2024 indtog oprørsstyrker fra den islamistiske bevægelse Hayat Tahrir al-Sham (HTS) Damaskus, Bashar Assad flygtede, og allerede dagene efter begyndte flere danske politikere at tale og skrive om, at nu skulle syriske flygtninge sendes tilbage hurtigst muligt. Det gjorde de også under Israels bombardementer i Syrien og under Israels invasion og besættelse af et område helt tæt på Damaskus, og samtidig med, at krigen mellem det kurdiske selvstyre i Rojawa på den ene side og Tyrkiet og islamistiske syriske styrker – blev kraftigt intensiveret.
Flygtningenævnet har sat Syrienssager i bero efter magtskiftet, og forlænget berostillelsen af sagerne d. 16. januar 2025.
UNHCR har advaret alle lande om, at tvangstilbagesendelser til Syrien må afvente, og at tilbagesendelser må foregå i et roligt tempo – og ikke endnu, december 2024. Dels på grund af risici ved ueksploderet ammunition mange steder, dels fordi der fortsat er konflikter – især mod nord, og endelig, fordi der slet ikke er ordnede forhold endnu, og store dele af byer, land og marker er sønderbombet. Økonomien er i bund, og 16 millioner mennesker i Syrien er afhængige af hjælp udefra.
UNHCR beder – efter magtskiftet – fortsat alle stater om at give syrere adgang til staten og give dem ret til at søge asyl og respektere non-refoulement-bestemmelserne. UNHCR påpeger, at de aktuelle forhold i Syrien ikke opfylder betingelserne for ophør af asyl efter Flygtningekonventionen, og at de enkelte lande bør ophøre med at give syrere og statsløse fra Syrien afslag på asyl nu.
Somaliere
De seneste år, hvor et uvist antal somalieres opholdstilladelser er blevet ophævet, har Hjemrejsestyrelsen og politiet har gennemført flere tvangsudvisninger med grænsefremstilling i Somalia. Omfanget er hemmeligholdt efter aftale med Somalias regering. Det gør det så ekstra svært for eventuelle journalister og andre at følge med i, hvordan det går med de tilbagesendte. Nogle hjemsendte, som er gået med til frivillig hjemsendelse, har haft kontakt med en rådgivning for hjemsendte i Mogadishu. En af dem havde tatoveringer; da det er strafbart at have tatoveringer i Somalia måtte han holde sig mest muligt indendørs; Udlændingestyrelsen lovede siden at betale for operation til fjernelse af tatoveringerne. En ung mand, der var vokset op i et arabisk land sammen med sine forældre, hvor moderen havde giftet sig med én fra landet, havde fået afslag på asyl og blev tvangsudsendt til grænsefremstilling i Somalia. Han kunne ikke tale eller forstå somali, og havde ikke boet der siden han var 4 år, og blev tilbagesendt til Danmark.
Somalia er ramt af omfattende krig og sult, som i en længere periode var på katastrofeniveau, grænsede til hungersnød. Det skyldtes især en voldsom tørke i over 2½ år; siden har der været oversvømmelser, i 2025 drejer det igen hen imod tørke. Danmarks ophævelser af opholdstilladelser og tilbagesendelser til Somalia, hvor der fortsat er krig mange steder, er stærkt kritiseret af UNHCR.
Risikoen for at komme på udrejsecenter eller i Ellebæk har fået mange somaliere til at flygte til andre lande, så generelt har der været relativt få afviste somaliere på udrejsecentrene de senere år. Mange flygter til et andet land, når de indkaldes til samtale om ophævelse af opholdstilladelsen, eller når de frygter at blive indkaldt.
Somalia har haft og har fortsat en meget usikker skæbne. Den er opbygget som forbundsstat, men der er mange konflikter mellem de enkelte delstater og regeringen, mellem delstater, mellem forskellige klaner. Tre af staterne har erklæret sig selvstændige: Somaliland, Puntland og Jubaland; af dem har Somaliland – i den nordlige del af Somalia – krævet fuld selvstændighed og etableret egen administration. Regeringsstyrkerne og flere af delstaternes egne styrker er i krig mod to oprørsstyrker: al-Shabaab – og i mindre omfang ISIL: Islamisk Stat I Levanten, Islamisk Stat er primært i Puntland, men har også lavet terror og forsøgt at opkræve skatter i det største marked i Mogadishu. Et præsidentvalg var forsinket i knap 1½ år fra 2021 til maj 2022, med tre afværgede kupforsøg inden valget. Den endelige magtoverdragelse foregik heldigvis – næsten – fredeligt, men der er fortsat konflikter på mange planer og mellem mange grupper. Somalia er vurderet som verdens skrøbeligste eller næst-skrøbeligeste land siden 2008; i 2024 som nr. 1 med Sudan og Sydsudan lige efter, ifølge FSI-indexet, som sammenvejer en række forhold vedrørende landets stabilitet/skrøbelighed. I 2006 lå det på 6. pladsen, dengang var der lidt mindre ulighed og økonomien var lidt bedre end nu.
Tørke og sult i Somalia
En rapport fra januar 2025 har skønnet, hvad den langvarige periode over 2½ år fra 1. januar 2022 til 1. juli 2024 har medført af ”ekstra” dødsfald på grund af sult og manglende vand: i alt cirka 71.000 ekstra dødsfald i Somalia; selve perioden med alt for lidt regn i 5 regntider i træk strakte sig fra marts 2021 – oktober 2023.
Halvdelen af befolkningen i Somalia sultede i starten af 2023. Der var mange større byer, der var på randen af hungersnød, især manglede der mad og vand i mange IDP-lejre.
Cirka 29.000 – 41% – af de ekstra dødsfald var hos børn under 5 år. Overdødeligheden er beregnet ved, at man har sammenlignet den samlede dødelighed under de 2½ år med tørken med dødeligheden i 2015-2016, hvor der ikke var tørke, og hvor befolkningen var kommet over de værste følger efter den tidligere tørke med sult og hungersnød i Somalia i 2010-2012. Antallet af ekstra dødsfald var størst i 3 regioner i det centrale – sydlige Somalia. Tilsammen var der 52.000 ekstra dødsfald i 2022 og 2023:
i Banadir, som omfatter Mogadishu og nærmeste omgivelser: 29.000,
i Bay-regionen: 15.500,
og i i Lower Shabelle-regionen: 7.700.
Mogadishu husede i 2023 cirka 14% af Somalias befolkning, men stod for 41% af de ekstra dødsfald; det skyldtes formentlig den store overdødelighed i Iejrene for internt fordrevne, hvor der manglede mad, vand og ordentlige sanitære forhold, og hvor der var stor smitterisiko, selv om der var tæt til havnen og til hospitaler. Omkring halvdelen af befolkningen i Mogadishu var IDP og alene to nye områder: Khada og Daynile distrikter rummede cirka 1,3 millioner IDP i 2022. På grund af hemmeligholdelsen ved vi ikke, om Danmark har tilbagesendt somaliere, der ikke har familie, de kan bo hos, til IDP-lejre i Mogadishu.
I 2011 havde Storbritannien tabt en sag ved Menneskeretsdomstolen, EMD og kunne ikke hjemsende to borgere til Nigeria, SUFI- og ELMI-dommen . Ifølge dommen ville ufrivillig tilbagesendelse af enhver til Mogadishu overtræde forbuddet mod refoulement, fordi de ville være i risiko for tortur, drab, nedværdigende og umenneskelig behandling. Hvis de to borgere ikke havde familie, der kunne forsørge dem i Mogadishu, men de var tvunget til at tage ophold i en IDP-lejr i udkanten af Mogadishu mente EMD også at dette ville være så umenneskeligt, farligt og nedværdigende, at det overtrådte art. 3 i EMRK, blandt andet fordi der også dengang var tørke og sult i Mogadishu, der blev erklæret hungersnød 22 dage efter SUFI- og ELMI-dommen, på det tidspunkt var ca. 130.000 døde af sult, den samlede periode med hungersnød kostede knapt 260.000 døde.
SOS Racisme har henvendt sig til Flygtningenævnet to gange om, at der fortsat er farligt i Somalia og megen vold, der kan ramme enhver samt over 3 millioner internt fordrevne, og at vi mener, at tilbagesendelse overskrider artikel 3; – men det var Flygtningenævnet ikke enig i. Det var heller ikke enigt med UNHCR i, at man ikke kunne henvise tilbagesendte til at tage ophold i et IFA i Mogadishu og Kismayo.
I de nyeste betragtninger fra UNHCR, 2022, som afløser tidligere retningslinjer, kan der generelt ikke henvises til interne flugt alternativer (IFA/IRA) i Mogadishu, Garowe (i Puntland), Hargeisa (i Somaliland), eller i alle områder, der helt eller delvist kontrolleres af al-Shabaab, og alle områder med krig og konflikt; der er konflikter i alle seks delstater. Ingen skal hjemsendes til IDP-lejre, hvor befolkningen i forvejen har svært ved at få mad og vand nok, og hvor mange af de selvbestaltede lejre jævnligt jævnes med jorden af ejeren, så folk må flygte på ny. Børn skal ikke kunne tvangshjemsendes, pigerne skal ikke udsættes for kvindelig omskærelse. Mindstekrav for at hjemsende nogen til Somalia, er: at vedkommende ikke har børn, ikke tilhører en mindretalsklan i det område han/hun hjemsendes til, ikke har individuelle udeståender med fx al-Shabaab eller regeringen eller andre, da ingen vil kunne beskytte han/hende imod vold og udnyttelse, og i Somaliland: at vedkommende stammer derfra og har et netværk. Desuden, at vedkommende er ved godt helbred, ikke har sårbarheder, at begge i en par-familie kan arbejde, at de har adgang til bolig – uden risiko for udsmidning, og adgang til essentielle ting såsom vand, sanitære forhold, sundhedsvæsen og uddannelse, og at de har mulighed for at kunne brødføde sig selv. Siden UNHCR’s rapport er der kommet knap en million flere IDP, de fleste er flygtet grundet sult og klimaforandringer.
Der er i det hele taget så mange forbehold i stort set hele Somalia, at udvisninger og tvangshjemsendelser nok ikke kan finde sted uden at overtræde UNHCR’s betragtninger.
Senest opdateret 28. januar 2025
Anne Nielsen