Kaare Djuraas: “Isdronningens land” (t.v.)
Kærshovedgaard – beliggende i en isoleret del af Danmark, landet som forventes at have et velfungerende velfærdssystem, hvor folk bekymrer sig om menneskerettighederne. De færreste danskere ved, hvad der gemmer sig bag hegnet – de forhold og urimelige regler, der gælder derinde, og som er skabt for at nedbryde menneskesjæle.
Kaare Djuraas: “Frihed – aldrig frygte nogensinde mere”(t.h.)
Min ven Josef, fængslet i Ellebæk, sagde til mig, da jeg besøgte ham før hans deportation:
”Frihed er størst af alt. Frihed kan ikke gradbøjes. Når du er fri, kan du gå ind i fællesskaber, du kan drømme, tage på fantasirejser, vælge solidaritet, føle empati, tro på menneskerettighederne, værne om retsind, være åben overfor venskab og turde tro på troskab, elske og blive elsket – alt det som er menneskeligt: At være fri til – og ikke fri for.”
Iranere
Danmark har ikke kunnet tvangshjemsende iranere de senere år. Ved slutningen af 2020 var der 383 iranere i udsendelsesposition, og i slutningen af 2022 kun 189, dvs. 194 færre. Hun 20 af de 194 iranere, der nu var ude af udrejsecentrene, er blevet sendt ud af landet påset eller ledsaget af Hjemrejsestyrelsen, resten har fået opholdstilladelse i Danmark, er måske i fængsel for pligtforsømmelser, eller er selv flygtet fra udrejsecentrene, nogle er måske flygtet fra Danmark og har søgt asyl i et andet land, fx Tyskland eller Canada. Siden Kvinde-Liv-Frihed-oprøret i Iran i efteråret 2022, har der været mange demonstrationer, og mange deltagere er blevet fængslet, tortureret, evt. blevet dømt til døden, og flere dødsdomme er blevet eksekveret. Man skulle tro at iranere i Danmark herefter nemmere ville kunne få genoptaget deres asylsager, men der ser ikke ud til at være sket afgørende skred i den retning. Canada har efter begivenhederne sidste efterår tilbudt iranere uden for Iran at søge asyl i Canada.
Afghanere
Afghanske mænd, som tidligere kunne blive tvangshjemsendt indtil kort ført Talibans magtovertagelse, vil formentlig også hellere gå under jorden eller flygte ud af Danmark, end risikere hjemsendelse. Danmark indstillede i en periode efter Talibans magtovertagelse behandling af asylsager og tilbagesendelser til Afghanistan, men har siden udvist flere afghanere, udlændingeministeren har dog undladt at besvare et spørgsmål om, hvorvidt Danmark har hjemsendt afghanere i 2022 og 2023. Danmark tabte nyligt en dom ved EMD om to afghanere, der havde begået kriminalitet, hvor udvisningsdommen blev taget af bordet.
Afghanske kvinder bliver nu- efter individuel sagsbehandling anerkendt som flygtninge, mange med med et kønsspecifikt asylmotiv.
Syrere
Omkring 100 syrere har fået ophævet deres opholdstilladelse siden 2019 efter afgørelser i Flygtningenævnet. Syriske piger, der lige var fyldt 18 år, kom i et vist antal til Kærshovedgård i 2021 og 2022. Nu er de fleste piger flyttet fra Kærshovedgård og har fået genoptaget deres asylsag, fået asyl, – eller fået opholdstilladelsen forlænget af anden grund. DRC Dansk Flygtningehjælp har opfordret Flygtningenævnet i et brev til på ny at gennemgå sager, hvor opholdstilladelsen er taget fra syrerne eller ikke er blevet forlænget. DRC henviser til en nylig undersøgelse fra CBS, som finder at der ikke er en rimelig afbalancering og vurdering af kildematerialer i den nyeste landerapport om tilbagesendte til Syrien. Og at Udlændingestyrelsen ikke har lagt nok vægt på de undersøgelser, der pointerer at der er en risiko alene ved at vende hjem som syrer, hvis man har forladt landet under krigen, og at den enkelte efterretningsofficer har magt til at bestemme undersøgelsen af den returnerede. Uanset om de findes på en liste over efterlyste eller ej, og uanset de garantier, de har fået. Amnesty International og Human Rights Watch har begge udgivet rapporter om hjemvendte, der var blevet udsat for tortur, voldtægt, kidnapning eller fængsling efter at være vendt tilbage til Syrien. DRC mener heller ikke, man tillægger retten til familieliv tilstrækkelig vægt ved afgørelser om inddragelse/nægtelse af forlængelse af beskyttelsesophold. Flygtningenævnet mener ikke at risikoen for alle ved hjemvending er høj nok til at give opholdstilladelse alene af den grund, og vil ikke gennemgå sagerne påny. En sag om ret til familieliv er genoptaget, i en anden sag var de pågældende forsvundet. Selvom syrerne ikke kan tvangshjemsendes – fortsætter Udlændingestyrelsen med at gennemgå Syriens-sager fra bestemte regioner, for at ophæve flere opholdstilladelser. Men – hvilken glæde har Danmark af, at placere dem på Kærshovedgård, Avnstrup eller Ellebæk, ødelægge de unges uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet, og true dem med hjemrejse til Syrien, som er ramt af en humanitær katastrofe og hvor de risikerer forfølgelse? Drenge, der er flygtet for at undgå at gøre militærtjeneste, eller fædre, der har kæmpet imod regimet eller kritiseret regimet, kan – hvis man tror på dem, få asyl. Men nære familiemedlemmer til dem risikerer undersøgelser, inkl. tortur og afpresning. De syriske piger har fået afbrudt deres uddannelse, mistet gode ungdomsår, og mistet tillid til Danmark – og til sig selv. En syrisk midaldrende mand, der ellers var rask, blev syg og døde pludseligt, kort efter han i 2021 havde modtaget et brev med indkaldelse til møde med Udlændingestyrelsen om ophævelse af opholdstilladelsen.
Somaliere
De seneste år, hvor mange somalieres opholdstilladelser er blevet ophævet, har Hjemrejsestyrelsen gennemført flere tvangsudvisninger med grænsefremstilling i Somalia. Somalia er ramt af omfattende krig og sult, grænsende til hungersnød, efter en tørkeperiode over 2 1/2 år, er der i øjeblikket problemer med oversvømmelser. Ophævelserne af opholdstilladelserne og tilbagesendelser til Somalia, hvor der fortsat er krig mange steder, er kritiseret af UNHCR. Risikoen for at komme på udrejsecenter eller i Ellebæk har fået mange somaliere til at flygte til andre lande, så generelt har der været relativt få afviste somaliere på udrejsecentrene de senere år. Mange flygter til et andet land, når de indkaldes til samtale om ophævelse af opholdstilladelsen. Somalia har været verdens skrøbeligste eller næstskrøbeligste stat siden 2008 efter FSI-indexet. Udover af krig mod al-Shabaab, har der været mange andre konflikter, og vold i forbindelse med det seneste valg. Det er ramt af tørke og sult, gennem 2 1/2 år; og nu også af oversvømmelser grundet klimaforandringer. I 2022 og starten af 2023 var den på randen af hungersnød, og havde meget høje dødsrater af sult, tørst og infektioner, især blandt nomadiske folk og i IDP-lejrene. 43.000 døde af sult i Somalia i 2022, og 909 civile blev dræbt af al-Shabaab, andre soldater og politi, mod 561 civile dræbte i 2011 ifølge ACLEDdata.com. 2011 var det år, hvor UK tabte, og kunne ikke hjemsende to borgere fra UK til Nigeria med SUFI- og ELMI-dommen mod UK ved EMD. Ifølge dommen ville ufrivillig tilbagesendelse af enhver til Mogadishu overtræde forbuddet mod refoulement, fordi de ville være i risiko for tortur, drab, nedværdigende og umenneskelig behandling. SOS Racisme har henvendt sig til Flygtningenævnet to gange om at der fortsat er farligt i Somalia og megen vold, der kan ramme enhver samt over 3 millioner internt fordrevne, og at vi mener, at tilbagesendelse overskrider artikel 3; men det var Flygtningenævnet ikke enig i, og heller ikke enige med UNHCR i, at man ikke kunne bruge henvise til at tage ophold i et IFA i Mogadishu og Kismayo.