Det var en stor fejl, da blasfemiparagraffen blev afskaffet. Den stod ikke i vejen for kritik, og gav en vis beskyttelse af muslimer mod forhånelser. Den medførte kun få domme, men der var også kun få sager, der blev taget op, og som oftest endte med tiltalefrafald. Straffelovsrådet og Socialdemokratiet havde forudset, at en afskaffelse kunne give problemer; det samme havde den tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen. Straffelovsnævnet havde også nævnt, at hvis en koran blev afbrændt samtidig med racistiske forhånelser af tilskuerne, ville det være strafbart; men reelt har racismeparagraffen været anvendt meget lidt, efterforsket for lidt og dømt meget mildt.
Det på trods af stigende racisme og islamofobi i Danmark. Det er forkert, når ledere af venstreorienterede partier tale om, at man kun skal bruge argumenter for at imødegå racismen; det har i alt fald ikke virket på Paludan og Danske Patrioter! Og Paludan forsøger oftest bevidst at konfrontere og ophidse tilskuerne for at fremprovokere en strafbar handling!
Den administration af racismeparagraffen, som vi hidtil har set, har ikke standset islamofobien i Danmark, tværtimod har den fået fri bane. I et demokrati skal der være ret til kritik af politik og religion, men ikke til hadefulde ytringer og handlinger mod befolkningsgrupper på grund af deres hudfarve, etnicitet eller religion. Når man foran troende mennesker håner deres religion ved at afbrænde eller tilsvine en koran, bibel, torarulle eller andre religiøse symboler, er det en forhånende, nedværdigende handling – ikke en ytring. Og handlingen er ofte ledsaget af hadefulde og sårende bemærkninger!
Danmark bruger millioner af kroner på politi, som netop gør Paludans provokationer mulige, også selvom Paludan er dømt for overtrædelser af racismeparagraffen. Det ødelægger minoritetsdanskeres tillid til politiet og regeringen! Og det ødelægger også andre landes tillid til Danmark!
Ytringsfriheden er ikke en håneret!