Danmark foretager ulovlig forskelsbehandling af børn og unge, der fødes her i landet. Kun nordiske børn kan få statsborgerskab ved erklæring – og de behøver ikke engang være født her.
Se Tabel 1 og 2 i Minileksikon 2020 – Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination!
Politiken: “… ifølge videncenteret er der givet færre statsborgerskaber gennem de sidste 20 år, hvor der i øvrigt er kommet markant flere udlændinge til landet.
Udviklingen skyldes Folketingets stramninger af adgangen til statsborgerskab”, siger Rasmus Brygger fra Danmarks Videnscenter for Integration og påpeger, at udviklingen har en slagside.
“Statsborgerskab har klar betydning for integration i forhold til beskæftigelse og tilhørsforholdet til det danske samfund, så udviklingen risikerer at forværre integration”, siger han til Politiken.
I strid med konvention
Samtidig fastslår Institut for Menneskerettigheder (IMR) i en omfattende undersøgelse af adgangen til statsborgerskab for unge, som er født og/eller opvokset her i landet, at Danmark ikke gør det nemmere at blive dansker for den gruppe. Det er vi ellers forpligtet til ifølge den europæiske statsborgerskabskonvention, forklarer Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef hos IMR.
»Ordningen i Danmark er i strid med konventionen, som stiller krav om, at man skal anerkende de unges særlige tilknytning til landet og gøre det nemmere for dem at få statsborgerskab. I øjeblikket er de, der er født og opvokset her, ikke stillet anderledes end voksne udlændinge, som er kommet hertil«, siger hun.
Instituttets undersøgelse offentliggøres, netop som Folketinget har indledt forhandlinger om yderligere stramninger af adgangen til statsborgerskab.
Institut for Menneskerettigheder beskriver, hvordan den nuværende proces mod statsborgerskab er »meget lang« og præget af omfattende dokumentation og regelændringer. Yderligere skal man først have opnået permanent opholdstilladelse for at få adgang til statsborgerskab, hvilket i sig selv er en omfattende proces.
Den gennemsnitlige opholdstid, før myndige indvandrere får statsborgerskab, er steget fra knap 11 år i midten af 00’erne til 19 år i 2019.
Forskelsbehandling
Institut for Menneskerettigheder påpeger, at Danmark forskelsbehandler nordiske og ikkenordiske unge, idet unge fra de øvrige nordiske lande kan opnå statsborgerskab blot ved at afgive en erklæring til myndighederne. Den mulighed blev lukket af et flertal i Folketinget for ikkenordiske unge i 2004 og igen i 2016 efter en kort åbning på to år.
En så klar forskelsbehandling mellem unge født og opvokset i landet findes ikke noget andet sted…”
Læs artiklen i Politiken 7. februar 2021:
Det var en besværlig og lang proces for Ilknur Kekec Coban at få et dansk statsborgerskab. Det får historisk få