Af Anne Nielsen og Henriette Mentzel
Den 7. marts havde de to ministre en kronik i Politiken: “Æreskulturen har for godt fat i indvandrermiljøer”. De benyttede dagen før kvindernes internationale kampdag til at komme med deres holdning til æresdrab, og etniske minoritetskvinders frigørelse gennem og arbejde og assimilering til dansk kultur. De to ministre har regeringsansvaret for udlændinge, integration og kønsligestilling, derfor opfatter vi kronikken som udtryk for regeringens holdninger og retorik. Kronikken er pinlig, fordomsfuld og lægger op til diskrimination – under dække af, at man vil frigøre minoritetsdanske kvinder.
Kronikken der tager afsæt i et 20 år gammelt æresdrab, er fuld af negative omtaler og generaliseringer af indvandrere, “ikke-vestlige”, af muslimer, af folk fra fjerne verdensdele, også de, der er født i Danmark, synes den at gælde. Kronikken er fuld af os – og – dem retorik, hvor alt dansk er godt, mens andet er mindre godt og især det muslimske, “ikke-vestlige” er ondt, gammeldags, anti-vestligt og fjernt fra vores lille Danmark. Den er både overdramatiserende, nedladende, fuld af disrespekt, fordømmende og afstandtagende. Så kan det nok ikke blive mere forfejlet, hvis de to ministre har et ønske om at komme æresdrab og uønsket social kontrol af piger og kvinder til livs! For hvis det, som regeringen ønsker var dialog med organisationer der kæmper for ligeret og ligeværd, herunder kønsligestilling og ligebehandling uanset herkomst, nationalitet, sprog, race og religion, – eller dialog med nationale foreninger og bestemte trossamfund, må man begynde samtalen med en anerkendelse af, at der kan være forskellige synspunkter.
Antidemokratiske værdier ?
“Når man opdrager sine børn med udgangspunkt i antidemokratiske værdier fra fjerne verdensdele, som slet ikke passer ind i et lille samfund som Danmark, så får man alt for mange personer, der skiller sig negativt ud fra normen”.
Folketingets flertal har gennem tiltagende og meget omfattende krav til dansk statsborgerskab medvirket til at 77 procent af de indvandrede voksne og 18 procent af minoritetsdanskere født i Danmark ikke kan stemme til Folketingsvalg. Der er i 2024 i alt over en halv million mennesker – 11 procent af befolkningen over 18 år – med bopæl i Danmark, der ikke har valgret. Og hvis andelen af ansøgninger om indfødsret fra borgere uden for Europa et år stiger med mere end 25 procent, vil man begrænse tildelingen af dansk statsborgerskab yderligere. Når 11 procent af voksenbefolkningen i Danmark ikke har stemmeret – er det så ikke mest fordi det udlændingepolitiske flertal ikke er meget for at lukke borgere med rødder i udlandet ind i demokratiet? Og kan det ikke udlægges som en “indvandrerfjendtlig og larmende dominansadfærd og herskerattitude”? En politisk stil, som har medvirket til at forpeste livet i boligområder, hvor beboerne skal tvangsflyttes, fordi politikerne synes, der bor for mange “ikke-vestlige” beboere?
“De fleste danskere vil formentlig kunne genkende visse indvandreres fjendtlige og larmende dominansadfærd og herskerattitude. En livsstil, som er med til at forpeste hele bydele og boligområder , og som bidrager til utryghed i nattelivet, særligt for unge kvinder”, lyder det endvidere i kronikken. Ja, unge mennesker kan støje, især når de er i grupper. Det betyder dog ikke at de er voldsmænd.
Ministrene fremhæver akademikere fra Mellemøsten som ekstremistiske, fordi de holder med palæstinenserne i Gaza krigen. Men er det ikke en af demokratiets grundpiller, at man gerne må ytre sig med synspunkter, der forskellige fra regeringens, så længe man overholder loven?
37 timers arbejdspligt
Kaare Dybvad Bek har ret i én ting, nemlig at kvinderne i Danmark fik mere magt og respekt, da de kom på arbejdsmarkedet i 60´erne og 70´erne og selv tjente penge. Men i stedet for at glæde sig over minoritetsdanskeres kraftigt stigende deltagelse på arbejdsmarkedet og i stedet for fx at anerkende dem for at have holdt Danmark i gang under Corona-nedlukningerne, fokuserer man på de kvinder, der ikke har været i arbejde i lang tid.
Man slår alle i hartkorn og vil snarest fremsætte et forslag om 37 timers arbejdspligt for alle på Selvforsørgelses – og hjemrejse eller overgangsydelsen (SHO-ydelsen). Det er den ydelse, man får, hvis man søger kontanthjælp, og man ikke har arbejdet fuldtids mindst 2, 5 år ud af de sidste 10 år, og enten ikke er født i Danmark, eller har boet over et år i udlandet. Loven er især målrettet udlændinge. Man regner med at den vil ramme 20.000 mennesker – især kvinder, som samtidig bliver sat markant ned i ydelse, og ender i yderligere fattigdom. Indsatsen skønnes højst at kunne få 300 flere i arbejde på den måde. resten komme i en slags ligegyldige “nyttejobs” som at rense strande for efterladenskaber. Lovforslaget er både direkte og indirekte diskriminerende og vil især gå ud over minoritetsetniske kvinder! Hvis de ikke kommer i reelt, lønnet arbejde , betyder den yderligere fattiggørelse, at de får færre muligheder og mindre selvbestemmelse.
Det er svært at se, hvordan disse to ordninger, som hverken gavner kvinderne eller Danmark kan føre til kvindefrigørelse, eller til at kvinderne reelt kommer ind på arbejdsmarkedet – man mister muligheder, når man bliver fattigere, i stedet for at blive mere fri.
Ikke alle kan arbejde 37 timer om ugen, mange af de 20.000 majoritets-og minoritetsdanskere som rammes af lovforslagene, hvoraf den ene har været i høring, vil formentlig være syge eller traumatiserede. Jobcentrene som hellere skulle finde reelle job – eventuelt deltidsjob eller flexjob med mentorstøtte, hvis det er det, man kan bruge. Det er svært at, finde på “nyttejob”, job, som ikke træder andre ansatte over tæerne. Og de job som , de kan finde på giver ofte hverken et reelt arbejdsmiljø eller reel træning og mulighed for at komme videre på arbejdsmarkedet.
Trusler om æresdrab
Ministrene nævner, at Etnisk Konsulentteam i København har fået 43 henvendelser om deciderede trusler om æresdrab 1 2022. Vi er helt enige i, at det er 43 for mange, og at der eksisterer et problem med trusler og negativ, social kontrol.
De to ministre nævner parallelsamfund baseret på klanstrukturer, forstokkede familiehierarkier, kvindeundertrykkelse, ærekære medløbere, etc. og de skriver grimme ting som: “Men vi skal huske at det aldrig var meningen, at de mennesker fra andre verdensdele, vi i sin tid desværre i stort omfang lod strømme ind i Danmark, skulle danne parallelsamfund.” Men de mangler reelt begrundelse for disse påstande. Og de er respektløse over for de mange etniske minoritetsborgere, der dagligt knokler og bidrager til at opretholdesundhedssektoren og velfærdsstaten.
Flere udsagn følger som:
” Vi er simpelthen nødt til at indse, at vi ikke kan uddanne os ud af ekstremisme og antivestlige idéer.”
“Drenge, der ikke møder grænser, krav, regler – ingenting – og derfor ender med en total mangel på respekt og autoritetstro over for skolelærere og myndigheder – og manglende respekt over for kvinder.”
“Parallelkulturen fra hjemlandene, der stadig trives i skuffende høj grad i indvandrermiljøer”. Det er ikke en én kultur, men nærmere mange kulturer, – ingen af dem i helt rendyrket form, men typisk blandet med den danske! Og hvorfor må man ikke bevare sin vigtige dele af sin kultur, så længe man respekterer dansk lovgivning og behandler andre mennesker ordentligt?
Hele tiden er “dansk” altid godt, mens – indvandrere og etniske minoriteter og muslimer er forkerte, dårlige, ufrie, antidemokratiske, undertrykkende eller undertrykte og ikke moderne – alt det selv om mange er veluddannede.
Dem og os retorik
Vi kan ikke se, at den førte retorik i kronikken gavner nogen som helst! Vi vil opfordre de to ministre til at læse Etnisk Konsulentteams anbefalinger til fagpersoner om, hvordan de kan tale med forældre og unge for at løse problemer om “negativ, social kontrol og æresvold. Det kan ministrene bl.a. gøre her:
https://etniskkonsulentteam.kk.dk/sites/default/files/2021-06/Social_kontrol_i_etniske_minoritetsfamilier_2010.pdf
Man kan undres over, at politikerne i forbindelse med deres nyoprettede Nationale Center mod Æresrelaterede Konflikter ikke ønsker et samarbejde med nogle af de foreninger, der netop forsøger at modarbejde vold og negativ social kontrol af etniske minoritetskvinder og som har rod i – og et godt kendskab til – de forskellige minoritetsmiljøer. Vil regeringen “strikke” et team sammen af fagpersoner, der støtter V og S` egne generaliserende holdninger og lave mere symbolpolitik?
De to ministre er imod tvangsægteskaber, vold mod kvinder, æresdrab, genopdragelsesrejser, og imod social kontrol- Men – de vil selv gerne kontrollere minoritetsetniske kvinder 37 timer om ugen, som ministrene mener de skal bruge på arbejdspligt. ikke fordi det gavner nogen, men for at de skal arbejde. Og det fremføres som: “Det er en frihedskamp og en ligestillingskamp!”
Kæden hopper dog helt af for de to skribenter, når de inddrager “Me Too”-bølgen. Der glemmer de faktisk, at den kamp er langt fra overstået, især set ud fra de kvindedrab og overgreb mod kvinder i Danmark, hvor en stor del er begået af ofrets partner eller ekspartner – oftest mænd med rod i den vestlige kultur.