Både PET og Center for Terroranalyse , CTA har gentagne gange gjort Folketinget opmærksom på det uheldige i at placere udviste terrordømte og islamistisk radikaliserede sammen med andre udviste udlændinge. De to instanser har vurderet, at det er sandsynligt, at nogle terrordømte og personer med sympati for militant islamisme vil søge at danne et nyt netværk eller udbygge et eksisterende netværk, og at personer på udrejsecentret kan være særligt modtagelige over for radikalisering og påvirkning fra militant islamisme.
Pressen har skrevet om en beboer på Kærshovedgård, der mentes at være al-Qaedaleder, og udlændinge- og integrationsministeren og justitsministeren har besvaret spørgsmål om beboeren fra Retsudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Af et svar fra justitsministeren til Retsudvalget om indberetninger af mistanke om radikalisering af beboere på Kærshovedgård, fremgår, at Udlændingestyrelsen havde registreret 22 indberetninger, som tilsammen vedrørte 18 unikke personer fra 2016-2023. Indberetningerne var steget meget efter et øget myndighedssamarbejde om indberetninger af radikalisering – fra starten af 2022, og fordelte sig således:
2016: 1. 2017: 0. 2018: 1. 2019: 2. 2020:0. 2021: 0. 2022: 9. 2023: 11.
Rigspolitiet havde for samme periode fundet i alt 15 indberettede kriminalpræventive undersøgelsessager om radikalisering fra Ikast-Brande, Herning og Silkeborg Kommune. ”Henvendelser om radikalisering dækker i disse tilfælde over konkrete hændelser eller henvendelser, hvor der er bekymring for radikalisering og ekstremisme, herunder bekymringshenvendelser fra kommuner”.
SOS Racismes kommentar: Denne problematik er bare én af grundene til, at det er urimeligt at tvangsplacere personer, dømt for rigtig kriminalitet – dvs. ikke blot for pligtforsømmelser – i samme center som afviste asylansøgere og andre udviste, der ikke er dømt for noget – udover pligtforsømmelser, der i realiteten måske ikke har fundet sted.
I Vurdering af terrortruslen mod Danmark i 2023 skrev CTA (side 15):
”Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede asylansøgere, afviste asylansøgere, anerkendte flygtninge samt migranter, der opholder sig i Danmark, og som påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces efter ankomsten til Europa. Der kan desuden være tale om enkeltpersoner eller mindre grupper, der er tilrejst med det forsæt at begå terrorangreb i Europa enten inspireret eller dirigeret af en militant islamistisk gruppe. Udnyttelse af flygtninge- og migrantruter har tidligere indgået som et centralt element i angrebsplanlægning fra Islamisk Stat mod mål i Europa, og det er muligt, at militante islamister fortsat har intention om at udnytte aktuelle ruter.
Det er muligt, at enkelte udviste udlændinge med sympati for militant islamisme, og hvis udsendelse fra Danmark ikke kan effektueres, udgør en terrortrussel. Dette gælder også udlændinge på tålt ophold i Danmark, personer udvist på grund af fare for statens sikkerhed m.fl.
Der er en koncentration af tidligere terrordømte og andre muligt radikaliserede løsladte, som er udvist i forbindelse med dom, på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Det er sandsynligt, at nogle udviste terrordømte og personer med sympati for militant islamisme vil søge at etablere nye netværk eller styrke eksisterende netværk med ligesindede under ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård. Kontakten er ikke nødvendigvis drevet af en interesse for militant islamisme og kan eksempelvis være motiveret af en fælles fortid og/eller sammenlignelige livssituationer. CTA vurderer, at personer på udrejsecentret kan være særligt modtagelige over for radikalisering og påvirkning fra militant islamistiske dagsordener.”
I Vurdering af terrortruslen mod Danmark i 2024 skrev CTA (side 15):
”Det er sandsynligt, at den primære terrortrussel, der udgår fra militante islamister i Danmark, udgår fra enkeltpersoner i periferien af de fysiske grupper eller fra soloaktører radikaliseret online med sporadisk eller ingen forbindelse til det etablerede fysiske miljø.
CTA vurderer, at konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina indeholder et væsentligt radikaliserings- og mobiliseringspotentiale, som kan påvirke militante islamister i Danmark. For mere om emnet, se s. 8-9.
CTA vurderer, at der findes relationer mellem personer fra det kriminelle miljø og det militant islamistiske miljø. Sådanne relationer skyldes i de fleste tilfælde en fælles fortid eller familiære bånd og kan øge militante islamisters kapacitet til at udføre terrorangreb med skydevåben og sprængstoffer i Danmark. CTA vurderer imidlertid, at personer i de organiserede kriminelle miljøer i Danmark først og fremmest er motiverede af at tjene penge og opnå personlig status. Der har derfor i disse miljøer historisk været en generel modvilje mod at pådrage sig det potentielle myndighedsfokus, som det afstedkommer at være involveret i terrorrelaterede aktiviteter.
Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede asylansøgere, afviste asylansøgere, anerkendte flygtninge samt migranter, der opholder sig i Danmark. Det er muligt, at enkelte udlændinge på tålt ophold i Danmark med sympati for militant islamisme udgør en terrortrussel. Der er en koncentration af løsladte terrordømte og andre radikaliserede løsladte, som er udvist i forbindelse med dom, på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Det er sandsynligt, at nogle udviste terrordømte og personer med sympati for militant islamisme vil søge at etablere nye netværk eller styrke eksisterende netværk med ligesindede under ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård. Kontakten er ikke nødvendigvis drevet af en interesse for militant islamisme og kan eksempelvis være motiveret af en fælles fortid og/eller sammenlignelige livssituationer. CTA vurderer, at personer på udrejsecentret kan være særligt modtagelige over for radikalisering og påvirkning fra militant islamistiske dagsordener”.
Senest opdateret 7. januar 2025
Anne Nielsen