SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
sos@sosracisme.dk
www.sosracisme.dk
- marts 2025
Uopfordret høringssvar vedrørende ændringer i Sundhedsbekendtgørelsen, sagsnr. 2023-05432
Til Justitsministeriet!
Att. straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk ; NISI@jm.dk ;
Når vi reagerer på det viste forslag til ændring af Sundhedsbekendtgørelsen for indsatte i
Kriminalforsorgens institutioner er det rent faktisk for at sikre, at bekendtgørelsen, i alt fald hvad
gælder tandbehandling og tilbud om lægeundersøgelse ved ankomst til institutionen også kommer
til at omfatte Ellebæk, Sjælsmark og Kærshovedgård – og også voksne på Avnstrup.
Det forholder sig sådan at de fleste udviste udlændinge i dag, som ikke medvirker til hjemrejsen,
er indsat i Ellebæk eller er forpligtet til at opholde sig i et af udrejsecentrene Avnstrup, Sjælsmark
eller Kærshovedgård, eller hvis de er syge nok: et sted på en omsorgsafdeling. Manglende
medvirken til hjemrejse kan skyldes mange ting: at hjemlandet ikke vil modtage personen, eller at
de ikke selv vil tilbage –fordi de ikke kan eller tør; er blevet for syge til at klare sig alene i
hjemlandet; ikke kan få behandling i hjemlandet – eller fordi en hjemsendelse vil overtræde
konventionerne og udgøre refoulement.
Om end kun Ellebæk er en lukket institution, er beboerne på de tre udrejsecentre undergivet et
hårdt regis med pligter, der straffes hyppigt og hårdt ved pligtforsømmelser – hvad enten der er
tale om en rigtig forsømmelse, eller den er anmeldt fejlagtigt af Hjemrejsestyrelsen, uden at
styrelsen har sikret sig, at de ikke er lovligt undskyldt. Opholdspligt og meldepligt har næsten alle
på udrejsecentrene, og mange har også underretningspligt. Ellebæk, Sjælsmark og Kærshovedgård
drives af Kriminalforsorgen; Avnstrup drives af Røde Kors. Man kan dog på nogle punker sidestille
Avnstrup med Kærshovedgård og Sjælsmark, da kun mindreårige børn under 18 år, har ret til
tandbehandling og tandforebyggelse.
Vedr. tandbehandling og tandeftersyn
Fælles vilkår er, at de indsatte/indkvarterede ofte har opholdt sig i årevis i asylsystemerne, og ikke
har tjent penge. Og at straffene for pligtovertrædelser i tidens løb rammer de fleste, så de kan
tilbringe måneder i landets fængsler – og især i arresthusene, hvor kortere domme ofte afsones
fuldt ud, før de kommer for en dommer.
Derfor vil vi foreslå, at Justitsministeriet tydeliggør, at også udviste udlændinge, som er
indkvarteret i Kriminalforsorgens Institutioner: Ellebæk, Kærshovedgård og Sjælsmark alle kan
få tandbehandling betalt af Kriminalforsorgen – også når det ikke er hyperakut. De vil selv typisk
2
ikke have råd til det – og de fleste har ikke et gyldigt sundhedskort. Det kunne fx tydeliggøres ved
ændring af § 15 til:
§ 15. Indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og skal opholde sig i institution under
kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover, samt indsatte i Ellebæk og indkvarterede i
udrejsecentrene Kæshovedgård, Sjælsmark og Avnstrup, har ret til:
1) tandbehandling, hvortil der efter sundhedsloven og regler udstedt efter denne ydes tilskud
2) tandbehandling omfattende aftagelig protese, og
3) nødvendig lokalbedøvelse eller enorale røntgenundersøgelser i tilknytning til behandling
efter nr. 1 og 2.
Stk. 2. Andre indsatte har ret til nødbehandling, det vil sige tandbehandling, som ikke kan
udsættes til efter den indsattes løsladelse, og som efter en tandlægefaglig vurdering er nødvendig
på grund af smerter, andre gener eller af hensyn til den indsattes helbredstilstand.
§ 16. Kriminalforsorgsområdet afholder udgiften til tandbehandling efter § 15, i det omfang
1) udgiften ikke afholdes af andre offentlige myndigheder efter sundhedsloven og regler udstedt
efter denne, og
2) den indsatte ikke selv har midler til at afholde udgiften.
Stk. 2. Udgiften til tandbehandling dækkes dog kun af kriminalforsorgsområdet, hvis
1) tandbehandlingen efter en tandlægefaglig vurdering er rimelig i forhold til den pågældendes
tandstatus ved indsættelsen,
2) det efter en tandlægefaglig vurdering findes påkrævet at udføre behandlingen, og
3) behandlingen ikke uden ulempe kan afvente den indsattes løsladelse.
§ 17. Kriminalforsorgsområdet kan helt eller delvist afholde udgiften til behandling i videre
omfang, hvis der er tandlægefaglig indikation herfor, og ganske særlige behandlingsmæssige eller
pædagogiske grunde i det enkelte tilfælde taler herfor.
Og – når de udviste udlændinge er indsat i varetægtsfængsel for pligtforsømmelser mv. bør de
tilbydes eftersyn:
Tandeftersyn § 18. Varetægtsarrestanter og indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og
som skal opholde sig i institution under kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover, skal tilbydes
tandeftersyn, når
1) den pågældende har været indsat i 3 måneder, og
2) det er mindst 12 måneder og højst 24 måneder siden, at den pågældende sidst var til
tandeftersyn.
Stk. 2. Indsatte tilbydes i øvrigt tandeftersyn, når den behandlende tandlæge efter en individuel
tandlægefaglig vurdering findervurderer, at der er behov herfor.
§ 19. Udgiften til tandeftersyn efter § 18 afholdes af kriminalforsorgsområdet, i det omfang den
ikke afholdes af andre offentlige myndigheder efter sundhedsloven og regler udstedt efter denne.
3
Lægeundersøgelse ved ankomst til en ny institution under Kriminalforsorgen
Et meget stort problem igennem årene for udviste asylansøgere har været, at der ikke foregår en
grundig lægeundersøgelse af nye indsatte ved ankomsten til Ellebæk. Det samme kan siges ved
ankomst til Kærshovedgård og Sjælsmark, hvor der heller ikke systematisk bliver foretaget
lægeundersøgelse af Røde Kors.
I Ellebæk har manglende lægeundersøgelser været årsag til mange konflikter og til brug af
strafcelle og isolationsfængsel. Det er sket fx når en nyankommen udlænding –evt. en asylansøger,
evt. en asylansøger der afventer Dublinoverførsel, eller an afvist med udenlandsk statsborgerskab
– ikke kan få udleveret sin vante medicin – fx hjerte- og blodtryksmedicin eller psykofarmaka. Et
afbræk som kan medføre store lidelser, evt. katastrofer såsom gennembrud af en psykose, eller
hjerteanfald eller andre skader, hvis vedkommende ikke har medicin på sig, eller kan få den.
Den manglende lægeundersøgelse har også bevirket, at en stor del af de tilbageholdte i Ellebæk er
torturoverlevere, der aldrig burde været spærret inde. Andelen var steget fra 27% (6 ud af 22) i
2013 mod til 50% (5 ud af 10) i 2024 jf. rapporter fra Amnestys Lægegruppe. Desuden fik en svært
psykotisk mand ikke medicin for sin sindssygdom. Både CPT: 2020 og 2023 , CAT: 2024 og
Europarådets Menneskerettighedskommissær: 2023 har kritiseret dette voldsomt i deres
rapporter. Det samme har Ellebæk Kontaktnetværk 2020 og 2023 samt mange andre instanser i
Danmark. Det fremkalder ofte flashbacks fra torturinstitutioner og mishandlinger, når en
torturoverlever sættes i fængsel eller under fængselslignende forhold – og det medfører unødig
lidelse!
Derfor er det nødvendigt her at understrege, at torturofre ikke må indsættes i Ellebæk,
og at der i institutionen bør sikres at:
der tilbydes en grundig lægeundersøgelse til alle nyankomne i Ellebæk,
- oplysninger om den indsattes medicin indhentes med vedkommendes tilladelse,
- der spørges om tilladelse til at bede om kopi af journalnotater fra evt. tidligere
institutioner/ eller fra Røde Kors sundhedsafdeling under asylafdelingen - der herunder spørges ind til, om vedkommende har været udsat for tortur, for i så fald bør
han/hun ikke være i Ellebæk men sættes fri, - der spørges ind til sindslidelser og selvmordsrisiko, og hvis der findes selvmordsrisiko, at
vedkommende overføres til vurdering af en psykiatrisk speciallæge, fx i psykiatrisk
modtagelse – eller ved tilkald af en speciallæge i Fængselsvæsenet - der ikke anvendes isolationscelle til personer, der er selvmordstruede, men at disse i stedet
indlægges på psykiatrisk afdeling, eller i alt fald vurderes af en psykiater.
Med venlig hilsen,
for SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen, talsperson