Persondatapolitik
Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Nørre Allé 7, 2200 København N
Tlf. 42331969
Mail: sos@sosracisme.dk,
Formand: Sheku Jalloh
Website: www.sosracisme.dk
CVR: 29070601
Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme
SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.
SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Desuden har administrator af vores website www.sosracisme.dk adgang til relevante data, da indmeldelse i SOS Racisme sker via hjemmesiden.
Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme. Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.
Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.
Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten medlemmer eller bidragydere.
Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.
- Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
- Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt. medlemsnummer.
- Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om dit navn, og postadresse og/eller mail.
- Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.
Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via ovennævnte kontaktoplysninger, helst via sos@sosracisme.dk. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger
Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.
- Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at vi har overblik over medlemskaber.
- Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger bogføringslovens regler.
- I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.
Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.
Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.
Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.
Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.
Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til: Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 32 00, dt@datatilsynet.dk. Website: https://www.datatilsynet.dk/
Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.
Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018 og igen 5. juni 2023.