Taler d. 21. februar 2026 af Hamid og af Carsten Jensen
Anne Nielsen:
Trods kulden og den glatte sne og is var – måske 1000 mennesker – mødt op til en stor demonstration for at lukke lejrene, lørdag d. 21. februar 2026 kl. 15.00 – 17.30 fra Christiansborg Slotsplads over Nørreport til Kongens Nytorv.
Der var mange med fra udrejsecentrene Kærshovedgård og Avnstrup, og fra asylcentrene Sandholm, og Holmegaard på Langeland. Ved den store demonstration, arrangeret af Close the Camps, Ellebæk Kontaktnetværk og Crisis Mirror var der mange talere, dels af tidligere og nuværende beboere på centrene, dels af personer, som er aktive i debatten for at lukke udrejsecentrene og Ellebæk og for at gøre dansk asylpolitik menneskelig igen: tænk – det var den i langt højere grad for 26 år siden.
For dem, der kender udrejsecentrene: Her er det hele kun blevet værre, med daglig meldepligt, og med at ingen af de indsatte må føre en privat bil.
Og selv om det er så stramt, at man ikke ville byde tilsvarende forhold i danske fængsler, er der ved at blive endnu værre:
Der er et lovforslag i høring som udgør en direkte overtrædelse af menneskerettighederne – nemlig retten til privatliv og familieliv, og som danske dommere har fået besked på, at de skal se bort fra, hvis de har dømt en person til 1 års fængsel eller mere – for så skal alle udlændinge ud – medmindre an dre ting står i vejen, fx at tilbagesendelse er forbudt grundet risiko for tortur, fænsgel eller at blive dræbt. Desuden foreslås det, at alle på udrejsecentrene, der har fået en straf for i overtrædelser af meldepligt og andre pligter, skal straffes ekstra med at skulle have fodlænke på i et år!
Der er som så meget andet ingen begrundelser for denne ekstra straf, men sådan er det med udlændingeområdet: regeringen vil vise sin brutalitet og have så skør en udlændingelovgivning som muligt! Og den vil hellere deportere – måske 50 personer mere end nu hvert år, og som er idømt mindst et års fængsel for mindre kriminalitet – oftest i den lettere ende med tyverier etc., end den vil overholde menneskeretten.
Vi bringer her taler af Hamid og af forfatter Carsten Jensen.
Hamid: Flugten fra Helvede til Helvede
Jeg hedder Hamid, og jeg er fra Sudan. Jeg er flygtet fra krigens rædsler i håb om at nå frem til min destination. På vejen brugte jeg forfalskede papirer.
Dette var den anden fase af det helvede, der ventede mig her i Danmark.
Det begyndte med 40 dages fængsling og en beskrivelse af mig som en fare for det danske samfund.
Asylsamtalen foregik bag tremmer, og derfra blev jeg overført til det største helvede, Kærshovedgård, hvor alle menneskelige værdier står magtesløse foran porten.
Ingen kan forestille sig, hvad vi oplever derinde: falsk frihed, psykisk tortur, fratagelse af rettigheder og et apartheid-system.
Ingen ordentlig sundhedspleje: Nogle gange beder de dig om at vente i dagevis på at modtage behandling, og andre gange beder de dig om at købe medicin for dine egne penge.
Ingen ordentlig mad: Dårlige måltider serveres for os, og nogle gange er maden fordærvet. De fleste beboere lider af maveproblemer på grund af maden.
Chefen mødes med os hver tredje måned for at spørge beboerne om de ting, der gør ondt. Beboerne taler i håb om, at han er her for at hjælpe, men desværre var formålet med spørgsmålet at finde ud af, hvor smerten sidder, for at kunne presse på det.
Det er systematisk psykisk tortur, der finder sted under den danske regerings velsignelse.
At leve der er næsten umuligt, men valgmulighederne er død, død eller død.
At vende tilbage til dit land og dø med værdighed er den mulighed, regeringen foretrækker, og de tilbyder dig endda penge for det.
At blive her i årevis ender enten med, at du mister forstanden, eller at du begynder at tage stoffer, og til sidst ender du med at afslutte dit liv!
Alle veje fører til døden.
Jeg indrømmer, vi har misforstået menneskerettighederne!
Retten til liv er ikke for os, værdighed og retfærdighed er ikke for os, frihed er ikke for os, retten til arbejde og uddannelse er ikke for os.
Afslutningsvis håber jeg, at det danske folk vågner af deres sløvhed, og at alle udrejsecentre og lejre for asylansøgere lukkes.
Tro ikke på regeringen og det, den siger.
I bør besøge disse steder for at kende sandheden.
Tale af forfatter Carsten Jensen
Jeg er dagens sidste taler, så jeg vil starte med at takke de talere før mig, som kommer fra udrejsecentre og asyllejre. Deres ord går lige til hjertet, og de minder os om al den menneskelighed, vi går glip af, fordi de nedbrydes med langvarige, meningsløse ophold i klaustrofobiske lejre, hvor det i bedste fald ender med midlertidige opholdstilladelser, i værste fald med hjemsendelse til en usikker skæbne. Deres tab er også vores.
Udlændingeminister Rasmus Stoklund har skrevet en bog, hvis titel betyder det modsatte af det, den siger. “Ingen over domstolen” hedder den, og Stoklund mener helt bestemt, at der skal være nogen, der står over domstolen, nemlig ham selv og den regering, han sidder i.
Det er den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassburg, Stoklund tænker på, som ofte blokerer for udsendingen af kriminelle til lande, hvor deres retssikkerhed ikke kan garanteres. Det mener Stoklund og med ham regeringen, at vi skal skide på. De skal hjem til Iran, Irak, Afghanistan Somalia, eller hvor de nu er flygtet fra, og hvor de med stor sandsynlighed vil blive afhentet i lufthavnen for derpå at forsvinde sporløst. Men det er ikke vores problem, det er deres, også selv om de kun har fået en dom på et år og har familie i Danmark. Og skulle det af en eller anden grund være umuligt at slippe af med dem, skal deres fængselsdomme ifølge Stoklund forlænges til livstid, så de kan kukkelure i et dansk fængsel til deres dages fortjente ende.
Lige nu må både afviste asylansøgere og tidligere kriminelle tilbringe deres liv på de såkaldte udrejsecentre, som er opdaterede udgaver af koncentrationslejre, hvor der ganske vist ikke opereres med gasovne eller stærkt nedsatte madrationer til de indsatte, men ellers gøres et ihærdigt arbejde på at nedbryde dem psykologisk, så de i selvopgivelse ender med at lade sig sætte på et fly med deres egen undergang som sikker destination.
Stoklund og med ham regeringen vil gerne forvandle det kommende folketingsvalg til en uofficiel konkurrence om dødstraf til udvisningsdømte straffede. Skal de sendes til et land, hvor en modtagelseskomitéen udrustet med knive, knipler og skydevåben venter på at afgøre deres skæbne?
Hvis du stemmer på socialdemokratiet, stemmer du ja.
I sidste ende er det en folkeafstemning for og imod menneskerettighederne, vi om nogle måneder kommer til at stå overfor. De samme internationale konventioner, som er vores sidste beskyttelse mod Donald Trump, ser socialdemokratiet gerne afskaffet.
Udrejsecentrene gør allerede stor skade på mennesker, både afviste asylansøgere og kriminelle, der har udstået deres straf.
“Hvad!” vil nogen udbryde. “Skal kriminelle nu også regnes for mennesker!” Ja, det skal de. De er mennesker, der som alle andre fortjener en chance til, når deres straf er udstået. Kriminalforsorgen kaldte vores straffesystem sig indtil for kort tid siden, og ordet handlede om netop det: En chance til. Nu er det omdøbt til Danmarks Fængsler. Brutaliteten i nationalismen står nøgent frem.
“Vi hjælper folk videre til et liv uden kriminalitet”, står der på fængslernes hjemmeside. Men altså bare ikke i Danmark, hvis du er udlænding. Så kan du leve et liv uden kriminalitet i en grav i Iran, Somalia eller Afghanistan.
I nationens misbrugte navn bliver vores menneskesyn mere og mere afstumpet.
Det er derfor, vi står her i dag. Fordi vi tror, at der findes et bedre Danmark end det, der eksisterer i hovederne, der ikke har andet perspektiv på fremtiden end at appellere til det værste i mennesker.
Vi skal ikke være en nation, hvis sammenhængskraft er baseret på racisme, had og frygt, men på åbenhed, omsorg og generøsitet. Vi står her på Kgs. Nytorv og stirrer på facaden til et prangende hotel. Så lad Hotel d ´Angleterre være stedet, hvor den næste asylansøger bydes velkommen.
Og lad os så lukke de fucking lejre!