SOS Racisme
Nørre Allé 7, 2200 København N.
sos@sosracisme.dk – www.sosracisme.dk
Telefon: 4233 1969
Pressemeddelelse: udsendt 28. maj, let ændret 31. maj 2022
Til medierne: Inkludér minoriteterne!
SOS Racisme holdt sammen med:
Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination, PND, Center for muslimers rettigheder i Danmark, CEDA, ENAR Danmark, Alle Må Være i Danmark og Fælles Fagligt Forbund, 3F og med MF Sikandar Siddique, Frie Grønne som vært en stor konference på Christiansborg lørdag d. 28. maj kl. 10 – 16:
Strukturel racisme – Har medierne et medansvar?
Vi havde et brag af en konference med 11 gode oplæg – ét var aflyst på grund af sygdom, blandt oplægsholderne var fem journalister. Publikum bestod af cirka 150 personer af stor diversitet, og af medierne var net-avisen Arbejderen.dk og Sameksistens.com samt Tidsskriftet SOS Racisme repræsenteret.
Men der manglede repræsentanter for alle de store medier: Nyhedsbureauer, DR, TV 2 og de store dagblade, selv om medierne var inviteret flere gange!
Synd, for der er meget god viden derfra, som kan være til nytte!
Se udplukket, og se programmet neden for!
Så har I selv mulighed for at stable en konference eller et undervisningsforløb på benene – eller for at få råd fra oplægsholderne eller bruge dem som konsulenter!
Venlig hilsen,
Anne Nielsen og Henriette Mentzel, SOS Racisme
Udpluk fra konferencen
Repræsentation: En ny undersøgelse fra Ansvarlig Presse og RUC viste, at mens der i Danmark er 14% af befolkningen, som Danmarks Statistik betegner som: af ”udenlandsk herkomst”, bruges minoritetsdanskere kun som nyhedskilder i 3,5% af journalistiske artikler i medierne, og næsten kun på områder om flygtninge, integration og kriminalitet. 10 år før var der ca. 10% af ”udenlandsk herkomst”, og de udgjorde 4,4% af nyhedskilderne, så andelen er gået den forkerte vej.
En gang blev kilder af udenlandsk herkomst næsten ikke brugt i medierne pga. sprogproblemer, men det gør sig jo ikke gældende nu, hvor mange er født i Danmark og taler godt dansk, og mange har en videregående uddannelse. Effekten af det er, at sagerne ikke høres fra minoriteternes side, når de ikke inkluderes i samfundsdebatten. Medierne taler meget om minoriteterne – ikke med dem. Og kun en meget lille del af journalisterne er minoritetsdanskere.
Det er svært at komme igennem med positive historier om en god udvikling
Det er som om, at medierne og politikerne ikke har fået øje på, at de ”ikke-vestlige” minoriteters beskæftigelse er steget. Politikerne har kun sans for en stor nedtur i beskæftigelsen, som fandt sted fra 1981 til 1995, herefter en stigning indtil 2009, hvor den faldt igen, men efter 2017 er den steget op til cirka samme niveau som i 1981, selv om gruppen nu rummer mange flygtninge med traumer. Politikerne taler om fejlslagen integration – men hvorfor konfronterer medierne dem ikke med fakta?
Der er udviklet redskaber til journalisters og mediers arbejde med mangfoldighed og repræsentation. Her er almindelig ordentlighed, omhu, loyalitet over for den interviewedes tilkendegivelser, ordvalg og respekt, samt vinkling af emnet afgørende for, om journalistikken skaber inklusion og samhørighed. Modsat kan udelukkelse af minoriteter, generalisering af fordomme og negativ vinkling være med til at skabe misinformation, konflikt, fjendtlighed, nedværdigelse og diskrimination.
Der var mange gode råd til, hvordan medierne kunne blive mere inkluderende, og se og høre minoriteterne som hele mennesker, som har meninger om mange ting: børn, skole, dagpasning, arbejde, klima og miljø – og ikke kun som muslimer, sorte, brune og romaer.
Somalierne der i de sidste 25 år, har været ofre for flere negative mediekampagner, har selv skabt et modtræk med Mediegruppen for somaliere i Danmark. Den anerkender somaliere, der har gjort noget særlig godt ved prisuddelinger ved Award-show, og den giver mulighed for diskussioner og samtaler om forskellige emner ved debatmøder fysisk og på nettet. Og gruppen rådgiver om hvordan man skal sikre sig, hvis man interviewes af medierne.
Program for konferencen: Strukturel racisme – Har medierne et ansvar?
Del 1: Racisme i medierne
10:00-10:05 Sikandar Siddique. Medlem af Folketinget, Frie Grønne: Velkomst
10:05-10:10 Iram Khawaja, Psykologfagligt netværk imod Diskrimination, PND: Introduktion
10:10-10:30 Peter Hervik. Professor i migration, Ph.d. i antropologi, etnicitet, medier og migration:
Hvis nyhedsmedierne er problemet, hvad er så løsningen?
Refleksioner i et historisk perspektiv over mediernes dækning af etniske og religiøse minoriteter.
10:30-10:50 Aydin Soei. Sociolog, journalist og forfatter:
Medier og modborgerskab.
Ansvarlig Presses store undersøgelse om repræsentation af etniske minoriteter.
10:50-11:10 Maia Kahlke Lorentzen, researcher i internetkulturer og træner i digitalt selvforsvar:
Er sociale medier for alle? Minoriteter får fjernet indhold, bliver “shadowbannet” eller får lukket deres konti på sociale medier. Er der ytringsfrihed for alle på de sociale medier?
11:10-11:30 Spørgsmål
11:30-11:45 Pause
Del 2: Strukturel Ulighed / Diskrimination
11:45-11-55 Anne Nielsen, SOS Racisme: Introduktion
11:50 -12:10 Mira Skadegård, Ph.d., adjunkt & diskriminationsforsker, specialist i DIE og EO og antidiskrimination: Diskrimination er integreret i vores fælles hverdag. Det er ikke altid let at opfange situationer, hvor diskrimination opstår, eller hvor man selv medvirker i diskrimination. Selv om mange hverken ønsker eller søger at tænke eller handle racistisk eller diskriminerende, så sker det, at vi ’kommer til’ det. Men hvorfor – og hvordan – sker det?
12:10 -12:30 Lamies Nassri, cand. mag. i sprogpsykologi: projektleder hos Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA). NÅR POLITISKE BEGREBER NORMALISERES. Hvordan bidrager medier med at depolitisere og naturalisere politiske begreber, og derigennem legitimere en politisk agenda?
12:30-12:50 Hans Lassen, Konsulentfirmaet Sisyfos, Ph.d., forfatter, foredragsholder, samfundsdebattør
DEN ANDEN VIRKELIGHED: Når medierne og politikerne omtaler integrationen, tales der ofte om noget, der er slået fejl. Men der findes en anden integrationsvirkelighed: Den anden virkelighed. Det er den, hvor integrationen er vellykket, og hvor der sker fremskridt hele tiden.
12:50-13:10 Spørgsmål
13:10-13:40 Pause med sandwichesDel 3: Løsninger & handlemuligheder
13:40-13:45 Iram Khawaja: Psykologfagligt netværk imod Diskrimination, PND:Intro
13:45- 14:00 Knud Lindholm Lau, talelærer, forfatter, rådgiver, ekstern lektor ved SDU:Kvalitetskriterier for journalistik om minoriteter. Hvordan pressen kan sikre et bedre beslutningsgrundlag?
14:00- 14:20 Pluralisterne: Mette Mut Andreasen, stifter, og Silja Thøgersen, journalist og medinitiativtagertil Pluralisternes Periskop-projekt:
Repræsentationsarbejde, værktøjer og Best Practice.
14:20-14:35 Kristian Lindhardt, journalist:Løsninger indefra/udefra. Erfaringer fra forsøg på at ændre rigide, syge strukturer fra indersiden og ydersiden. Om at kanalisere sin tid og energi i den rigtige retning.
14:35-14.50 Mohamed Yassin, Mediegruppen for somaliere i Danmark, Talsperson:Kampen om den offentlige mening, narrativer og fortællinger. Nuancering af dækningen af somaliere I Danmark.
14:50-15:05 Elias Ramadan, journalist,radiovært hos 24syv, –Det, muslimer taler om: MEDIEFORTÆLLINGEN OM ISLAM. Fortællingen om Islam er ofte vinklet på en bestemt måde. Vinkling er et yderst effektivt medieværktøj. Dog har der længe eksisteret en stor overvægt i de vinkler, som vi bliver eksponeret for.
15:05-15:20 Lotte Rosdahl, forfatter,journalist: Inkluderende journalistik. Hvordan undgår medierne egne blinde vinkler? Sikrer repræsentation, mangfoldighed og inklusion, behandler problemer uden at stigmatisere hele grupper? Inkluderende journalistik præsenterer nye redskaber, der ændrer vanetænkning til eftertanke i journalistikken.
15:20-15:55 Debat
15:55-16:00 Afslutning