Er parallelsamfundsløsningen virkelig løsningen?
Det var titlen på et fyraftensmøde d. 26. november i Roskilde, afholdt af SOS Racisme.
Der var to gode oplæg fra Hans Skifter Andersen, pensioneret professor på BUILD, Aalborg Universitet, som kom med et godt overblik med mange oplysninger i. og fra Ditte Danielsen fra Almen Modstand. SOS Racisme har tidligere arbejdet sammen med Ditte i nogle boligsager i Blågården, og vi har haft fokus på “parallelsamfundsloven” i mange år, og bl.a. været med i henvendelser til komitteerne om FN’s konvention om sociale, kulturelle og økonomiske forhold (ECOSOC), ECRI og CERD, som er hhv. Europarådets og FN’s Komité mod racisme, og til UPR, hvor vi også har bedt landene om at tage loven op, da den diskriminerer etniske mindretal.
Hans Skifters powerpoints
Hans’ power points er der lagt link til HER – omformet til pdf-fil. Konsekvenserne af “Parallelsamfundspakken” er dels stigmatisering af beboerne, dels stigmatisering af alle “ikke-vestlige”. Desuden er det blevet sværere at finde billige familieboliger – især for folk med rødder i udlandet uden for de vestlige lande. At en del af boligmassen direkte rives ned, kan også mærkes på boligmarkedet, ligesom det går ud over miljøet, og de evt. nybyggede boliger bliver typiske meget dyrere end de nuværende boliger er. Landsbyggefonden, som stammer – især fra beboernes opsparinger i skulle betale for det meste af gildet – de penge skulle egentlig være brugt til forbedringer af boligområder. Prognosen i 2018 var at der skulle nedlægges eller omdannes ca. 10.000 boliger. Aktuelt er knap 3.986 boliger revet ned, 673 er solgt eller sammenlagt, og 1.629 er omdannet til andre boligtyper, så der er stort tab af gode familieboliger.
Ditte Danielsen, Almen Modstand
Almen Modstand er et netværk af beboere, der er imod parallelsamfundsplanen, og især er mange fra de truede boligområder.
Ditte fortalte, hvordan Almen Modstand havde stemt dørklokker hos beboerne i et boligområde på Ydre Nørrebro, for at de , der kom fra udlandet med en uddannelse, skulle få den vurderet i forhold til danske uddannelser og få danske papirer på den, for at andelen af beboere med “kun grundskoleuddannelse” blev lavere og kom under grænsen på 60% af alle i en bestemt aldersgruppe, hvilket medvirkede til at få boligområdet af listerne. I et andet tilfælde blev beboere uden arbejde opfordret til at forsøge at få et deltidsjob, for at komme over indtægtsgrænsen, og for at få tilknytning til arbejdsmarkedet.
International opmærksomhed på loven og afgørelsen ved EU-Domstolen
Selv om der ikke har været gehør for kritikken om diskrimination i Folketinget, er det noget, man i resten af verden har taget alvorligt – og ikke for det gode! Bl.a. var FN’s rapportør mod racisme og FN’s boligrapportør og Institut for Menneskerettigheder bi-intervenenter i sagen ved Østre Landsret og ved CURIA: EU-domstolen. Fem beboere i Afdelingen Schackenborgvænge førte en proces mod Slagelse Almennyttige Boligselskab; og beboere i Mjølnerparken førte en retssag mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet om lovligheden af at ministeriet pålagde boligselskabet at beboerne skulle fraflytte deres lejligheder i bestemte områder i en bebyggelse, og Østre Landsret havde bedt om en præjudiciel afgørelse. Mht. det sidste lå der allerede en udtalelse fra EU-domstolens Generaladvokat, som mente der var tale om direkte diskrimination, og hvis dommerne ikke ville acceptere det, så i at fald indirekte diskrimination, – for nedrivninger gik ikke kun ud over personer med ikke-vestlig baggrund, men gik ud over alle beboerne i boligområdet. Desuden var stigmatiseringen endnu en bet for beboerne. Udtalelsen fra Generaladvokaten ved EU-Domstolen kan ses HER . Mit eget gæt er, at den danske regering må skrotte parallelsamfunds-lovpakken, så snart sagen har været for Østre Landsret.
Min egen anekdote:
I forbindelse med, at FN hvert 5. år undersøger Danmark for Racediskrimination, var der to “eksamensdage”, hvor en lang række regeringsembedsmænd var i Geneve og skulle forklare situationen i Danmark i 2021 under Corona-epidemien. CERD-komiteens medlemmer kom jo i princippet fra alle FN’s lande, og de fleste fra ikke-vestlige lande. De måtte lette på maskerne og smile til deres kolleger, da den danske delegation forklarede, hvilke lande, der blev betragtet som ikke-vestlige. Og da de indså, at mange af dem selv ikke kunne få lov til at bo i almenboliger i en lang række danske almennyttige boliger, fik mange af komitémedlemmerne sig et grin: måske fordi det gik op for dem, at uanset de var højt ansete: professorer, advokater, dommere m.v. , ville de også være blevet diskrimineret i Danmark. Det samme kunne gælde i et forebyggelsesområde; loven om forebyggelsesområder blev vedtaget på 1. dagen af CERD’s eksamen af Danmark, november 2021. Og CERD konkluderede også, at der var tale om diskrimination, og bad Danmark svare, hvad de ville gøre ved det.
Omdannelsesområder er de parallelsamfundsområder, der har stået på parallelsamfundslisten i mindst 5 år. For at stå på parallelsamfundslisten, skal mindst 50% af beboerne (børn og voksne) have ikke-vestlig baggrund. De boligområder pålægges en omdannelsesplan, der skal gøre, at højst 40% af boligerne er familieboliger. Den gøres færdig uanset om området kommer væk fra parallelsamfundslisten inden planen er fuldført. Det kan ske ved: fx opdeling og omdannelse af større lejligheder – fx til handicap-boliger; omdannelse af en boligblok til plejehjem eller kollegium, eller ved at nedrive bygninger med familieboliger i. I nogle tilfælde kan området fortættes med flere boliger, som ikke er familieboliger, eller som er privat ejede eller udlejningsboliger af et privat boligselskab, så at andelen af almene familieboliger kommer under 40% af alle boliger i området. I andre tilfælde kan man ændre på områdets grænser ved at sammenlægge eller udskille dele af et boligområde.
Hvert år udgiver Boligministeriet 1. december en ny liste over diverse typer af almene boligområder: Udsatte områder, Parallelsamfundsområder, Omdannelsesområder, samt Forebyggelsesområder; og senest også: Områder med kombineret udlejning.
Alle inddelingerne i områder vedrører kun:
Almene boligområder med mindst 1.000 beboere.
Udsatte boligområder: Her skal der være minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, som er opfyldt – se længere nede!
Parallelsamfundsområder: udsatte områder med over 50% beboere som stammer fra ikke-vestlige lande, og mindst to ud af de fire ovennævnte kriterier skal være opfyldt.
Omdannelsesområder: boligområdet skal have være parallelsamfundsområde eller tidl. “ghettoområde” og stået på listen i mindst 5 år.
Forebyggelsesområder skal have mindst 30% beboere af ikke-vestlig herkomst, og mindst to af de fire kriterier skal være opfyldt – men på et højere niveau end det for de udsatte områder, kun vedr. uddannelse er andelen den samme som for de udsatte områder (med alene grunduddannelse i skolen).
Områder med Kombineret udlejning: Uanset andelen med ikke-vestlig herkomst: Hvis der er mindst 40% uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder i mindst 6 måneder, kan der anvendes kombineret udlejning: dvs. den den fravalgte person skal så tilbydes en bolig i et andet område af kommunen.
Kriterierne er nu ifølge Social- og Boligministeriet:
Udsatte områder:
1.Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
For forebyggelsesområder:
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. (toårigt gennemsnit).
Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit).
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Der er mange tilfældigheder, der kan afgøre, om et område skal omdannes eller ej. Kriminaliteten i Danmark i dag er meget lav, og afspejler i høj grad køns- og alderssammensætningen af befolkningen, mænd dømmes meget hyppigere end kvinder for kriminalitet, og unge hyppigere end ældre. Derfor kan en enkelt person mere, der er dømt for kriminalitet i løbet af de seneste to år medføre at et område kommer på udsatte-listen – og måske omdannelseslisten, hvis området allerede har stået der i fire år og der bor over 50% med “ikke-vestlige” rødder.