ARN (AntiRacistisk Netværk) Svendborg og SOS Racisme markerer igen i år årsdagen for Krystalnatten.
Vi mødes på Lille Torv i Svendborg, søndag d. 9. november kl 16.00-17.30.
9. november 1938 blev den nat, hvor det nazistiske regime i Tyskland orkestrerede og normaliserede drab og overgreb på jødiske borgere. 2/3 af Europas jøder mistede livet under Holocaust. Historien gentager sig. Højreekstremister har igen og igen brugt samme model som i Det Tredje Rige. – Udskammet bestemte befolkningsgrupper, mistænkeliggjort dem og frataget dem rettigheder og statens beskyttelse. – Rwanda, Darfur, Kosovo, Kurdistan, Palæstina – er alle eksempler på, hvor hurtigt medmennesker betragtes som ikke-mennesker uden menneskerettigheder.
Vi markerer Krystalnatten under parolerne:
Stop normalisering af den yderste højrefløj
Aldrig mere Krystalnat
Aldrig mere Folkemord
Talere:
Jens Galschiøt
Morten Andersson
Asta Jernholm
Musik:
Kjartan Bue
Der vil være fællessang og varm te. Medbring gerne lys i mørket.

