Det har vakt berettiget opsigt, at et nyvalgt folketingsmedlem for Borgernes Parti, Nadja Isaksen, har udtalt, at man ikke nødvendigvis er dansker, selv om man har dansk statsborgerskab. Hun mener, at dansker er ‘noget genetisk’, og noget man er født til. Det er ikke et synspunkt, som partiet vil afvise. Det er fra mange sider blevet betegnet som racisme.
Man må spørge sig om Borgernes parti anerkender Kongehuset som dansk. Dronning Margrethes gener er kun halvt danske, Kong Frederiks kvartdanske og Kronprins Kristians kun en ottendedel.
Desværre har det i flere år været praksis i ‘udlændingepolitikken’, at dansk statsborgerskab ikke er en garanti for at blive betragtet som en ligeværdig dansker. Flere af de senere års lovtiltag rettet mod ‘udlændinge’ har diskrimineret danske statsborgere med indvandrerbaggrund. Indvandringsår, ikke statsborgerskab, er bl.a. brugt som kriterie for forringede sociale ydelser. Det har medført, at danske statsborgere med indvandrerbaggrund er blevet dårligere stillet end andre statsborgere.
Nadja Isaksen kan derfor have en pointe, når hun siger, at Folketinget i forvejen på en lang række områder opdeler folk på baggrund af ‘nationalitet’.