Om diskrimination og racisme

af Anne Nielsen (senest redigeret juni 2019)

Diskrimination står her for ulovlig forskelsbehandling. Oftest opfattes ordet som negativ forskelsbehandling, dvs. man behandler en gruppe (eller et medlem af en gruppe) ringere end man ville behandle andre i samme situation.

Hvor kan man henvende sig ved diskrimination?

Diskrimination og racisme er modbydeligt og nedværdigende at opleve for den enkelte, og er derfor vigtigt at forebygge og bekæmpe. Historien har vist os mange eksempler på, at dskrimination, mobning, propaganda og racisme mod bestemte befolkningsgrupper og folkeslag siden er blevet fulgt af konfilkter, krige, etnisk udrensning og folkedrab. Diskrimination og racisme kan sammenlignes med mobning: for at bekæmpe det, må man ikke bare lade stå til, man må ikke acceptere det.

I SOS Racisme har vi ikke jurister tilknyttet, så derfor kan vi normalt ikke påtage os at vejlede om enkeltsager, men må henvise til andre instanser, se nedenfor! Du er dog velkommen til at kontakte os på sos@sosracisme.dk.

Anmeldelse af racisme og diskrimination

AnmeldHad.dk er et site for Center for Forebyggelse af Eksklusion, CFE. Du bør altid registrere dine oplevelser af diskrimination på AnmeldHad.dk  uanset om du er offer eller vidne. Her bliver det registreret anonymt, men IKKE automatisk anmeldt til politiet. 
Hvis du har været udsat for chikane, verbalt overfald eller vold, der kan betegnes som en hadforbrydelse, bør du også ALTID anmelde din oplevelse hos politiet.

Ved anmeldelse af digital racisme  til AnmeldHad.dk, skal du følge de tre trin i anmeldelsen her for at sikre brugbar dokumentation: https://www.cfe.dk/saadan-gemmes-hele-traaden/ 

Opdager man racistiske ytringer på internettet kan man herudover bede redaktøren for sitet om at fjerne dem, i nogle tilfælde ved at trykke på en tast. 

Hvis du vil anmelde en overtrædelse til politiet, kan du gøre det ved at ringe 112 hvis det er akut og alvorligt, eller 114. Du kan desuden anmelde noget, der ikke er akut via https://politi.dk/ . Anmeldelser skal ske til det lokale politi, der hvor forbrydelsen er begået. 

Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet kan rådgive om sager, hvor man har oplevet diskrimination. Nævnet kan også behandle klager, som skal indgives skriftligt. Nævnet kan ikke behandle sager, der kræver vidneafhøring.

Diskrimination på arbejdsmarkedet
Er man i fagforening, er det normalt fagforeningen, der skal føre sagen. Er man ikke i fagforening, eller vil fagforeningen ikke gå ind i ens sag, kan Ligebehandlingsnævnet behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af:
Alder, hudfarve, religion eller tro, national oprindelse, etnicitet, handicap, social oprindelse, politisk anskuelse, seksuel orientering eller køn.

Hvis sagen kræver vidneudsagn eller afhøring, kan nævnet ikke behandle sagen, men sagen kan evt. tages op i retten.

Eksempel: J. nr. 2015-6811-30837  En ansøger fik ved en jobsamtale kommenteret sin etnicitet og blev ikke ansat. 

En danskfødt inder var til en jobsamtale, hvor hans etnicitet blev kommenteret. Det skabte ifølge klager en dårlig stemning, og det var medvirkende til, at han ikke fik jobbet. Uanset at parterne ikke var fuldstændig enige om indklagedes ordvalget ved samtalens indledning, fandt nævnet, at indklagede havde handlet i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod at indhente eller modtage oplysninger om klagers nationale eller etniske oprindelse. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr. 

Diskrimination på andre områder end arbejdsmarkedet

Når det gælder diskrimination på grund af køn, etnicitet, seksuel orientering eller handicap, behandler Ligebehandlingsnævnet også klager om forhold uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet kan f.eks. konstatere at et forhold er i strid med ligebehandlingslovene, fastsætte godtgørelse, samt underkende afskedigelser og evt. tilkende godtgørelser.

Når Ligebehandlingsnævnets sekretariat har modtaget klagen sender de et brev om at klagen er modtaget. Ligebehandlingsnævnet skal sørge for at fremskaffe de nødvendige oplysninger for at kunne afgøre, om man har været udsat for diskrimination, men man skal selv komme med information til sagens oplysning, og man kan få vejledning i nævnets sekretariat. Som en del af sagsbehandlingen vil klagen blive sendt til høring hos den/dem, man har klaget over. Sagens oplysninger bliver ikke anonymiseret. Ligebehandlingsnævnet har p.t. en sagsbehandlingstid på 5 måneder. Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at der er sket diskrimination, og indklagede ikke vil efterkomme nævnets afgørelse, kan nævnet evt. tage sagen til domstolene på vegne af klageren. Hvis sagen kræver vidneudsagn eller afhøring, kan nævnet ikke behandle sagen, nogle sager vil kunne kan tages op i retten som civile søgsmål.

Sagsresummeer og afgørelser offentliggøres i anonymiseret form på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside og i Nævnets Nyhedsbreve.

Ligebehandlingsnævnet
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Telefon: 33 41 12 00, mandag - fredag 9-15
Mail: ast@ast.dk
Personlige oplysninger via sikkermail@ast.dk

Tre sager om diskrimination i nattelivet:

To mænd med anden etnisk oprindelse end dansk blev en nat afvist ved indgangen til først en natklub og kort efter en café. Mændene fik ingen begrundelse for afvisningerne. De kunne konstatere, at flere personer med etnisk dansk oprindelse fik adgang.

Mændene klagede til Ligebehandlingsnævnet, fordi de mente, at afvisningerne var udtryk for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
LIGEBEHANDLINGSNÆVNETS AFGØRELSER
Ligebehandlingsnævnet afgjorde sagerne i 2016. Natklubben og caféen henviste under sagernes behandling til deres generelle retningslinjer med hensyn til adgang, men nævnet fandt ikke, at det herved var bevist, at de to mænd ikke havde været udsat for forskelsbehandling.
De to mænd blev hver tilkendt 5.000 kr. i godtgørelse fra henholdsvis natklubben og caféen. Afgørelsen blev anket til Byretten og senere til Landsretten. Den 17. september 2018 tiltrådte landsretten i sagerne Ø.L. B-1860-17 og Ø.L. B-1861-17, at de to mænd havde været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. begge tiltrådte Ligebehandlingsnævnets afgørelse. 

J. nr. 2015-6811-41916 Person afvist fra natklub grundet etnicitet

En mand blev afvist fra en natklub og indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet. Han mente det skete på grund af hans etnicitet, da han efterfølgende kunne se at danske mænd blev lukket ind. Afvisningen blev ikke begrundet, og Nævnet fandt, at det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til natklubben. Natklubben skulle betale en godtgørelse på 5.000 kr til manden.

Endnu et eksempel på diskrimination i nattelivet: Politiken, 9. marts 2013. En 24-årig mand af mellemøstligt udseende blev sammen med 3 andre venner afvist ved Miami Café og Bar på Gammeltorv i København. Afvisningen skete med henvisning til, at der var tale om et lukket arrangement, mens etniske danskere blev lukket ind både før og efter; de skulle ikke ind til et bestemt arrangement. Læs artiklen her: 

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1917298/apartheid-stortrives-i-det-koebenhavnske-natteliv/ 


Testing night 2011
Natten 5. - 6. marts 2011 testede SOS mod Racisme sammen med CePI, om der forekom diskrimination ved diskoteker i København, som led i en fælles europæisk testning af nattelivet. Grupper med tre personer hhv. med dansk baggrund og med etnisk baggrund søgte at komme ind på 8 diskoteker i København. Ved det ene diskotek blev gruppen med etnisk baggrund afvist med henvisning til, at de ikke stod på gæstelisten, mens gruppen med dansk baggrund kom ind uden at blive checket af på nogen gæsteliste.

Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder yder bistand til ofre for diskrimination på grund af køn og race eller etnisk oprindelse ved at give rådgivning om retten til ikke at blive diskrimineret, og om hvor man kan gå videre med sin sag. Instituttet yder desuden juridisk bistand i forbindelse med sager, der allerede har været truffet en afgørelse om ved Ligebehandlingsnævnet. Det kan for eksempel være, hvis nævnet har afvist en sag, fordi den er bedre egnet at blive prøvet ved domstolene, og hvor du ønsker at gå videre med sagen. Instituttet fortæller, hvordan du bærer dig ad. 

Institut for Menneskerettigheder
menneskeret.dk
Strandgade 56, 1500 København 
Telefon: 32 69 86 66, tirsdag og torsdag kl. 10-12 og 13-15
Mail: ligebehandling@humanrights.dk

Andre rådgivninger 

Du kan få gratis mundtlig rådgivning ved fremmøde hos en af Advokatvagterne på listen, men ikke hjælp til at føre en sag eller skrive et brev eller en anmeldelse. Der er desuden mange andre gratis rådgivninger, fx Borgerretshjælpen . Se også i Minileksikon under Rådgivninger.

Råd om Digital sletning på forskellige medier

https://redbarnet.dk/sletdet/

Offerrådgivning

Hvis man er offer for en forbrydelse, ved trusler og vold, og ved behov for hjælp i det videre forløb hos politiet og i retsvæsenet, eller hvis man er mærket af diskrimination eller racistiske handlinger er det relevant at få offerrådgivning. Det kan være en stor hjælp at genfortælle oplevelsen til én, der lytter, og en frivillig fra Offerrådgivningen kan nogle gange støtte som bisidder eller som mentor. 
Landsdækkende telefon: 72 21 72 21. På Facebooksiden er der  telefonnumre til den lokale offerrådgivning i politikredsen, de fleste telefonnumre er døgnåbne. 

Borgerrådgivere i kommuner

I nogle kommuner er der etableret en borgerrådgiver, som kan have mandat til at behandle klager over diskrimination. Borgerrådgiveren er ansat af kommunen, men er samtidig uafhængig af kommunen. Borgerrådgiveren behandler klager over kommunens sagsbehandling, personalets optræden og den praktiske opgavevaretagelse. Desuden yder borgerrådgiveren vejledning og konkret vejvisning i det kommunale klagesystem. Borgerrådgiveren kan endvidere være behjælpelig med at formulere klager over kommunens afgørelser. Man kan prøve at søge på kommunens hjemmeside efter Borgerrådgiver.

Københavns Kommune har ansat en borgerrådgiver, der yder gratis rådgivning og vejledning til borgere i kommunen, der har oplevet diskrimination og ønsker at klage, hvad enten diskriminationen er sket på grund af race, køn, alder, religion, handicap eller lignende. 

Borgerrådgiveren
Vester Voldgade 2A 1552 København V.
Tlf.: 33 66 14 00
http://www.kk.dk/diskrimination/
email: borgerraadgiver@kk.dk

Politiet

Politiet kan modtage anmeldelser for overtrædelser af racismeparagraffen, og af Lov om etnisk ligebehandling, fx ved nægtelse af adgang til et diskotek pga. race eller etnicitet. Det er politiet, der afgør, om de vil rejse sag. Sagen skal anmeldes til politiet i den politikreds, hvor den har fundet sted, telefon og adresse og åbningstider kan findes på http://www.politi.dk . Ved afvisning fra et diskotek el. lign., hvor der er mistanke om at det skyldes diskrimination, kan man ringe til politiet: 112, hvis akut; 114 hvis mindre akut. Det er politiet selv der afgør, hvordan de prioriterer deres ressourcer. Akut udrykning vil være det mest sikre, idet diskoteket el. lign. ellers vil kunne nå at slette overvågningen, inden  politiet evt. kommer ud.
Det er dog kun i få tilfælde, at det lykkes den afviste at dokumentere, at årsagen til afvisningen er diskrimination eller racisme enten for over for politiet, Ligebehandlingsnævnet eller en domstol. 

Definitioner på diskrimination og racisme

Diskrimination

Man skelner mellem handlinger, der har til formål at behandle en bestemt gruppe ringere end andre: direkte diskrimination, og handlinger, der har en uforholdsmæssig negativ virkning over for en gruppe: indirekte diskrimination. Manglende mulighed for som flygtning på midlertidigt beskyttelsesophold at få lov til at sammenført sin familie til Danmark må anses som direkte diskrimination

En række andre lovregler om integrationsydelse, som er på et meget lavere niveau end almindelig kontanthjælp, kan anses for indirekte diskrimination. Selv om danske statsborgere, der har boet i udlandet i mere end 1 af de sidste 8 år også kan rammes af den lave ydelse, rammer ydelsen særlig hyppigt flygtninge og nytilkomne indvandrere. Noget lignende er tilfældet for sociale ydelser og kompensationer som dagpenge og børnefamilieydelser, kontanthjælpsloftet rammer alle, men da nytilkomne indvandrere og flygtninge særlig hyppigt rammes af nedsatte børnefamilieydelser, bliver de hyppigere endnu fattigere end de danske familier. 

Racisme

Troen på visse racers overlegenhed over andre, samt diskriminerende handlinger, der knytter sig til denne forestilling. Racisme bygger på den antagelse, at mennesker kan inddeles i racer, som ikke bare har forskellige fysiske kendetegn, men også forskellige psykiske og moralske egenskaber, og at der eksisterer et hierarkisk forhold mellem racerne. Disse antagelser vandt tilslutning i 1700- og 1800-tallets vestlige videnskab: racebiologien. Inden da var racistiske ideer dog også forekommet. Racisme kan inddeles i en biologisk og en kulturel racisme.
Den biologiske racisme påstår, at der findes et hierarki af racer indenfor menneskeheden, der er underordnet hinanden og baseret på arvelige egenskaber såsom hudfarve, hovedform og ansigtstræk.
Den kulturelle racisme – af nogle betegnet nyracisme – er modsat den biologiske udbredt i dag, både herhjemme og i andre europæiske lande. Den hævder, at nogle folkeslag er så forskellige, at de ikke kan leve sammen på grund af forskelle i religion, kultur eller etnicitet. Der er ikke et fast hierarki inden for denne ideologi, men der er en tendens til at underordne andres kultur i forhold til ens egen.
I Danmark inddeles indvandrere og efterkommere ofte efter oprindelse i vestlige lande og ikke-vestlige lande, hvilket antyder en hierarkisk opfattelse.
Ved institutionel racisme forstås, at racistiske forestillinger er indbygget i lovgivning, regler og praksis hos offentlige myndigheder i et land. Dette medfører diskrimination, der indskrænker bestemte etniske eller religiøse gruppers rettigheder.
Ved strukturel racisme forstås, at etniske, religiøse eller seksuelle minoriteter ikke har lige adgang til fx uddannelse, arbejdsmarked, boliger og samfundets institutioner såsom politi, retsvæsen osv., fordi medlemmer af majoriteten normalt får fortrinsret. Der er altså ikke nødvendigvis tale om en oplevelse af mere-/mindreværd, men snarere en præference for det velkendte.
Ved hverdagsracisme eller hverdagslivets racisme forstås racisme, som den viser sig ved nedsættende bemærkninger eller fjendtlige handlinger og forskelsbehandling af visse grupper blandt almindelige mennesker i dagligdagen.

Etnisk profilering 

Ved etnisk profilering forstås retshåndhævende personers brug af generaliseringer baseret på race, etnicitet, religion eller national oprindelse- snarere end individuel adfærd eller objektive beviser - som skønsmæssigt grundlag for at håndhæve loven. Etnisk profilering er en form for diskrimination. Se en rapport fra 2011 om politiets brug af etnisk profilering i forbindelse med visitationszoner i København:
Visitationsrapport 

Konventioner, rapporter fra CERD og ECRI og lovgivning

FN's racediskriminationskonvention (RDK, ICERD) 

Efter FN's Racediskriminationskonvention omfatter racediskrimination enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet. Personer, der ikke mener at Danmark har gjort nok for at modvirke racisme i bestemte sager kan klage til CERD. 

Ca. hvert 4. år skal Danmark indberette om udviklingen på området til den komité, CERD, der overvåger, om Danmark overholder racediskriminationskonventionen. Såvel regeringen som NGO'er og borgere kan indsende information om Danmark til CERD. Herefter vil der være dialog og til sidst et møde mellem komiteen og relevante embedsmænd og ministre, herunder opsamling på, hvad Danmark har gjort for at leve op til kritikken fra tidligere eksaminationer af CERD. Til slut vil CERD efter høring af regeringen udsende en rapport om Danmarks tilstand vedrørende diskrimination, med positive og negative forhold og anbefalinger til forbedringer, ofte med krav om rapportering heraf. 

Se CERD's seneste rapport om Danmark fra 2015 

Her anbefales bl.a. en national handleplan mod racisme og diskrimination. Se regeringens svar fra 2016

Se CERD's gensvar, hvor CERD kræver at Danmark ved næste rapportering informerer om fremskridt med at lave en handleplan, der bekæmper racisme og diskrimination, og for at inkludere flere med minoritetsbaggrunde på arbejdsmarkedet. 

Øvrige FN konventioner

I Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, artikel 2 står der: 

Artikel 2. Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

I stort set alle FN's konventioner står der i indledningen, eller i en af de første paragraffer, at rettighederne i konventionen gælder alle uden forskelsbehandling af nogen art. Det vil sige: Menneskerettighederne er universelle: de gælder alle og må ikke begrænses.

ECRI

ECRI er en komité under Europarådet, som har til formål at holde øje med, hvordan Europarådets medlemslande bekæmper racisme, diskrimination, fremmedhad, antisemitisme og intolerance. Ligesom FNs Racediskriminationskomité CERD indsamles data fra regeringer, fagfolk og NGO'er, og der aflægges rapport om situationen i de enkelte lande hvert 5. år. Der afholdes møder og rundbordssamtaler med deltagere fra det enkelte land. Rapporterne indeholder ligesom CERD's rapporter hvad der er godt, hvad der er negativt, og hvilke forbedringer, man kunne ønske sig. 

Se ECRIs seneste rapport om Danmark   (2017)


Dansk lovgivning om ligebehandling, diskrimination  og racisme

Lov om etnisk ligebehandling indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling pga. race eller etnisk oprindelse.
Det kan fx være strafbart at nægte personer adgang til et sted, en forestilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden, hvis det sker pga. bestemte diskriminationsgrunde. Ligeledes må man ikke nægte at betjene alle personer på samme vilkår. Den regel brydes ofte, når udlændinge eller personer, der ikke er hvide, nægtes adgang til diskoteker.

Lov om etnisk ligebehandling 

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Racismeparagraffen, Straffelovens § 266 B: 

"Stk 1: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk.2: Ved straffens udmåling skal det betragtes som skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed."

Se afgørelser efter racismeparagraffen i nogle principielle domme her

Skærpet straf pga. racisme og lign., Straffeloven § 81, stk 6:

"Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, (...) 
6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,"

Redskaber mod racisme

Videoer og quiz om diskrimination, fordomme og racisme - hvordan siger man fra?

Websitet: Understanding Prejudice handler om fordomme, racisme og diskrimination. Under Multimedia Center findes videoer om, hvordan man kan imødegå det, videoerne er udvalgt ud af eksperter fra Social Psychology Network. De kan downloades gratis eller afspilles fra en pc. Man kan se videoerne selv, bruge dem i undervisning og i diskussioner.

Hjemmesiden indeholder også anden litteratur, links og spørgeskemaer om fordomme og viden om racisme, alt sammen på engelsk og med fokus på racisme og fordomme i USA.

ENAR's tegnefilm (engelsk) om racistisk kriminalitet i EU her

 

Rapporter og statistik om racistisk kriminalitet i Danmark

REDOX
Dokumentationsgruppen REDOX holder øje med de højre-ekstremistiske og anti-muslimske grupper i Danmark. Se nærmere på   www.redox.dk .

Rigspolitiet og PET

I ca. 25 år har PET stået for at samle underretninger om racistisk og antireligiøs kriminalitet i Danmark. Rigspolitiet har i 2015 overtaget den landsdækkende registrering af hadforbrydelser anmeldt til politiet, opdelt efter tre grupper af motiver: race (inkl. hudfarve og etnicitet), religion og seksuel orientering (LGBTI). Det er politiet, der bestemmer, om og med hvilken prioritering sagerne skal efterforskes, og om der skal rejses tiltale, ofrene kan ikke indklage en person i retten udover ved civil søgsmål for æreskrænkelse. Rigspolitiet bruger søgenøgler for at identificere sager, der ikke af det lokale politi er behandlet som  hadforbrydelse eller racistisk overgreb. Antallet af racismesager er meget lavere i Danmark end i Sverige, hvor der ses med strengere øjne på racisme. 

Der er i Danmark et stort mørketal. Ud fra offerundersøgelser skønnes der at være mindst 4.000 personer om året, der udsættes for hadforbrydelser.

PETs RACI-rapporter fra 2003 - 2013 

Rigspolitiets årsrapport for 2015 

Rigspolitiets årsrapport for 2017

Minileksikon med tal fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik foretager kørsler over antal anmeldelser efter racismeparagraffen pr. år, og for antal afgørelser for overtrædelse af racismeparagraffen pr. år, samt dommenes alvor. 
SOS Racisme offentliggør disse tal i Minileksikon hvert andet år, se Tabel 7. Der findes ikke nogen statistik over domme, hvor § 81 stk 6 har været anvendt.

Nogle domme efter racismeparagraffen er oplistet her