Video med Jettes Møllers tale ved demonstrationen Danmark forenet mod racisme 27 06 2020

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Her er talen:

Gennem de sidste 20 år er retorikken i det danske folketing og blandt de danske politikere blevet værre og værre.

Under nazi-diktaturet var der en sprogforsker, en jødisk tysker, som overlevede, fordi han var gift med en hvid, arisk tysker, som skrev ned, hvordan nazisterne brugte sproget. Og han sagde:

”Ord kan virke som bitte små doser af arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.

Victor Klemperers ord skal vi huske. Fordi ord harbetydning.

Kun én civilisation?

Hvis vi går tilbage til Folketingets åbning den 2. oktober 2001, så sagde den daværende formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard: ”Der findes kun én civilisation – og det er vores”.

Vi er nemlig holdt op med at tale om hudfarve. Nu taler vi i stedet om kultur eller om religion. Og så kan vores politikere sige: ”Nej, der findes ikke racisme i Danmark, fordi vi har ikke noget imod andre racer.”

Det er da muligt. Kan vi forestille os, at de samme vil påstå, at det, jøderne blev udsat for under Det tredje Rige, ikke var racisme? Det var trods alt en religion! 

Men her siger Pia Kjærsgaard direkte, at hun er racist: “Der findes kun én civilisation” – og det er den hvide civilisation. Fordi den vestlige civilisation er lig med den hvide.
Så kom valget. Og Dansk Folkeparti blev stuerene. Fordi lige pludselig var det dem, der blev tungen på vægtskålen. Og de tog sig betalt for at støtte den blå bloks regering ved at få stramninger i udlændingepolitikken uafbrudt.

Nå ja, og så en ældrecheck hist og pist. 

Vestlige lande mod sydøst

Året efter fandt Danmarks Statistik på at lave en ny opdeling, når de lavede beskrivelser af den danske befolkning. De holdt op med at tale om folk fra “udviklede” og “mindre udviklede” lande og begyndte i stedet for at tale om ”vestlige” og ”ikke-vestlige” lande. 

Og se, i virkeligheden så er det ikke, som det er i resten af verden, hvor vestlige lande de ligger i Vesten. For Danmarks Statistik tog for det første EU og EØS og så de små hvide lilleputstater. Så tog de USA og Canada. Og derefter tog de to af de lande, der ligger længst mod øst: Australien og New Zealand. 

Vestlige er lig med ”hvide”

Og hvorfor gjorde de det?

Jo, for så kunne man sige ”vestlige” og i virkeligheden mene “hvide”. Og det vil også sige, at man uden at nævne hudfarven – det gør vi jo ikke så gerne her i Danmark – i stedet kan sige ”ikke-vestlige”. 

Det betyder ”ikke-hvide”. Der er 157 lande tilbage, når vi har taget vores egne hvide lande ud. 

For 2 år siden kom så for første gang udtrykket ”ikke-vestlige” i dansk lovgivning. Hidtil har det bare været noget, som Danmarks Statistik har fundet på som de eneste i verden med den opdeling. Men lige pludselig blev det en del af den danske lovgivning. 

Ingen parallelsamfund i Danmark

Man talte også om ”parallelsamfund”. Der findes adskillelige forskere her i landet, som siger: ”Der findes ikke parallelsamfund i Danmark”. Parallelsamfund er f.eks. Amish-folket i USA, der har deres helt eget samfund, som lever fuldstændig afsondret fra det omgivende samfund. Dét er parallelsamfund. 

Ordet har fået en ny betydning. Ligesom “ikke-vestlig” fik en ny betydning, så har “parallelsamfund” også fået en ny betydning. 

Det kom så også ind i lovgivningen, men det var lidt sværere. Fordi hvad er de for nogen, de der parallelsamfund? 

Øh, det er dem, der ikke vil Danmark.

Plukkede i statistikken hist og pist

Hvordan er det lige, sådan nogle ser ud? 

Ja, de er i hvert fald “ikke-vestlige”. Det ligger fast. Men da man skulle til at lave en lovgivning, hvor man gerne ville gøre noget ved de der parallelsamfund, så sad man og kiggede på Danmarks Statistiks befolkningsstatistikker, og så plukkede man lidt hist og pist. 

Man tog dem, der ikke har haft deres børn i daginstitutioner, eller dem, som boede i alment boligbyggeri med over 25 procent “ikke-vestlig” befolkning. Og så sagde man: ”Det er nok til, at de tilhører et parallelsamfund.” 

Ghetto som etnisk mangfoldighed?

“Ghetto” var et andet ord, man fandt på. Det plejer at angive en jødisk ghetto, hvor jøderne blev tvunget til at bo under nazismen – eller en etnisk gruppe, der bor i slum. 

Det er det ikke i Danmark. I Danmark er der op til 157 forskellige nationaliteter og endnu flere etniske grupper. Det bruger man som begrundelse. For hvis der er 50 procent af dem i et udsat boligområde, så kaldes det en “ghetto”. Og det er det eneste kriterium, der kan gøre det til en ”ghetto”. Og det er hamrende ligegyldigt, om de er danske statsborgere eller ej! 

Så det er det, man kalder en “ghetto” her i landet. Og det bruger man som begrundelse for at rive gode boliger ned, smide folk ud af deres boliger, dem og deres naboer, som er fattige eller har lave uddannelser – det er sådanne kriterier, man bruger. 

Det er ét stort angreb på den almene boligsektor. Og man kan undre sig over, at den nuværende regering har været med til at vedtage den lov. 

Integrationen er en succes

Der er to myter, som ligesom danner grundlag for hele udlændingedebatten. 

Den ene er, at der kom flygtningestrømme væltende ind over grænserne i 2015. Vi gav dog dobbelt så mange asyl i 1995, så 2015 var ikke noget rekordår. 

Den anden påstand er, at integrationen er slået fejl. Der findes masser af tal, som viser, at integrationen – på masser af områder – har været en stor succes. 

Men det gider pressen ikke at skrive om, og det gider vores politikere ikke at tale om. 

Love mod etniske grupper

Der er love, vedtaget af det danske folketing, som i virkeligheden er rettet imod bestemte etniske grupper:

Man har forbudt jødisk slagtning. 

Man har forbudt “burkaer” – har I set en burka her i landet? 

Man har forbudt romaer at slå lejre op – og tigge. 

Man har forbudt såkaldte “hadprædikanter” – det er så åbenbart ikke sådan nogle som ham der, I ved nok… det er åbenbart kun islamiske. 

Så må man heller ikke have tørklæde på, hvis man er dommer, og man må heller ikke, hvis man skal være inden for forsvaret. 

Og det sidste man har, det er så “skærpede strafzoner”.

Nok er nok!

Og der er flere ting på vej! Derfor er det rigtig vigtigt, at vi siger fra:

Det her vil vi simpelthen ikke finde os i! Vi vil ikke finde os i ghettolovgivningen, og vi vil ikke finde os i alle de love, man vedtager, som er vendt mod bestemte mennesker.

Det er derfor, vi siger:

Nok er nok!

Dette er afskrift af Jette Møllers tale ved demonstrationen ”Danmark forenet mod Racisme” den 27. juni i København. Transkriberet af Morad Sabab fra “Sameksistens” som bragte talen som kronik. Se den her.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018