Børnekonventionen gælder for alle børn

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

Det er på tide at sætte børnene først skriver Astrid Krag, Pernille Rosenkrantz og Mattias Tesfaye i en kronik den 28. januar. Jeg er helt enig, når det gælder alle børn, men de tre ministre mener, som den øvrige del af regeringen, at det ikke gælder en lille gruppe danske børn, som befinder sig i de syriske fangelejre.

Disse børn betaler en meget høj pris for deres forældres forbrydelser, selvom politikerne gentagne gange slår fast, at børnene hverken tilhører forældrene, staten eller noget som helst parti. Hvis forældrene svigter barnets grundlæggende ret til tryghed og omsorg, skal fællesskabet tage over. Det har vi pligt til. Vi lader lige den sidste sætning stå og gentager den: Det har vi pligt til.

Hvem er VI, hvis ikke det er regeringen?

De børn skal hjem til et trygt liv, som alle børn jo har krav på. Mødrene skal selvfølgelig med hjem til Danmark, så må det være domstolenes vurdering, om mødrene har begået noget strafbart og derfor ikke kan tage vare på deres børn.

Det er patetisk, dobbeltmoralsk og uværdigt at være vidne til politikernes skriverier, når svigtet til børnene i de syriske lejre ikke omgående bringes til ophør.

FN’s Børnekonvention gælder for alle børn.