Det er på tide at sætte børnene først skriver Astrid Krag, Pernille Rosenkrantz og Mattias Tesfaye i en kronik den 28. januar. Jeg er helt enig, når det gælder alle børn, men de tre ministre mener, som den øvrige del af regeringen, at det ikke gælder en lille gruppe danske børn, som befinder sig i de syriske fangelejre.
Disse børn betaler en meget høj pris for deres forældres forbrydelser, selvom politikerne gentagne gange slår fast, at børnene hverken tilhører forældrene, staten eller noget som helst parti. Hvis forældrene svigter barnets grundlæggende ret til tryghed og omsorg, skal fællesskabet tage over. Det har vi pligt til. Vi lader lige den sidste sætning stå og gentager den: Det har vi pligt til.
Hvem er VI, hvis ikke det er regeringen?
De børn skal hjem til et trygt liv, som alle børn jo har krav på. Mødrene skal selvfølgelig med hjem til Danmark, så må det være domstolenes vurdering, om mødrene har begået noget strafbart og derfor ikke kan tage vare på deres børn.
Det er patetisk, dobbeltmoralsk og uværdigt at være vidne til politikernes skriverier, når svigtet til børnene i de syriske lejre ikke omgående bringes til ophør.