Udskamning af ikke-“vestlige” (=ikke-hvide)

Du kan gøre en forskel

Bliv medlem

Ved at blive medlem af SOS Racisme kan du støtte vores arbejde mod racisme og diskrimination ved at betale et årligt kontingent. Som medlem får du også mulighed for at engagere dig aktivt i foreningen og bidrage til at skabe positive forandringer. Din støtte vil hjælpe os med at udvide vores indflydelse og nå ud til endnu flere mennesker, mens du samtidig bliver en del af et stærkt fællesskab, der er dedikeret til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark.
Bliv Medlem

Nu vil regeringen sætte grænsen for, hvor mange ikke-“vestlige” beboere der skal til for, at det bliver et alvorligt problem, ned fra 50% til 30%. Til gengæld afskaffer man betegnelsen “ghetto”.

Ikke-“vestlig” er oprindeligt Danmarks Statistiks påhit, og det betyder hverken mellemøstlig eller muslimsk. Muslimer udgør nemlig under halvdelen af ikke-“vestlige” borgere i dette land. Det betyder nærmere ikke-”hvid”, for Australien og New Zealand tæller med som “vestlige”, ikke fordi de ligger mod vest, men fordi deres majoritetsbefolkninger er hvide med rødder tilbage i Vesteuropa.

Ikke-“vestlig” omfatter 157 forskellige lande, og at antyde, at mennesker derfra skulle være af samme slags, er ikke kun noget sludder. Det er også racistisk. Grundtanken er, at alle andre kulturer end Vestens (vores) er et problem, er dybt problematisk, etnocentrisk – og racistisk. Vi er tilbage til 2. Oktober 2001, hvor Pia Kjærsgård proklamerede sin racistiske grundholdning: “Der er kun én civilisation – og det er vores!” Nu vil regeringen så indføre det i dansk lovgivning.

Og læg mærke til, at de er holdt op med at tale om kriminalitet. Kriminaliteten en er nemlig støt faldende – både i “ghettoerne” og i landet som helhed – så det argument kan ikke bruges mere.

Informations leder, 20. marts 2021:

“…Målet er, at der om ti år ikke er boligområder i Danmark, hvor der bor mere end 30 procent borgere med ikkevestlig baggrund. For at nå dertil foreslår ministeren blandt andet, at personer, »som ikke har statsborgerskab i europæiske lande«, ikke kan få anvist en almen bolig i udpegede områder.

Det skal ifølge Kaare Dybvad til for at undgå, at folk med en bestemt kultur samler sig i områder, hvor de lever uden for danske normer og værdier. »Jeg tror, at et område med for eksempel 50 procent med ikkevestlig baggrund risikerer at udvikle parallelle værdier, som vi for eksempel har set i Mjølnerparken,« skriver han på Twitter.

Der er flere problemer ved udspillet.

Først og fremmest må man stille spørgsmålet, om det er fair. Skal vores regering virkelig have lov til at forhindre ikkevestlige indvandrere at bo i områder, hvor der bor mange andre, som kommer fra samme himmelstrøg som dem selv?

At man selv kan bestemme, hvor man vil bo, uanset kulturel baggrund og levevis, er en central frihedsrettighed i et demokrati. Der skal være ekstremt tungtvejende grunde til at afvige fra denne rettighed, og det er der ikke.

Som man bare kan se på Kaare Dybvads tweet, så bygger det på en frygt eller en antagelse – han »tror«, at et område, hvor over halvdelen af beboerne har ikkevestlig baggrund, »risikerer at udvikle parallelle værdier«.

Det er ikke det samme som at sige, at man ikke skal se de problemer, der er i udsatte boligområder, i øjnene. Det er korrekt, at der er særlige områder, hvor der bor mennesker med flere udfordringer end befolkningsgennemsnittet.

Men faktisk vender vi ikke det blinde øje til i Danmark.

I et årti har vi haft særligt fokus på udsatte boligområder. Der er iværksat boligsociale indsatser, og kommunerne har haft beskæftigelsesrettede tiltag i almene boligområder. Og selv om der fortsat er udfordringer, så er det en udbredt misforståelse, at der ikke er sket fremskridt.

For eksempel er der flere og flere unge med ufaglærte forældre, som får en uddannelse i de almene boligområder.

Almene Boliger (BL) har regnet ud, at andelen af mønsterbrydere er steget fra 44,9 procent i 2013 til 59 procent i 2019. Dermed nærmer andelen af mønsterbrydere sig landsgennemsnittet på 60,1 procent.

Ulovlig diskrimination

Der skal fortsat være fokus på udsatte områder, men de bør udpeges udelukkende ud fra socioøkonomiske kriterier.

I regeringens forsøg på at løse problemerne bliver den nødt til at skille kultur og etnicitet fra socioøkonomiske faktorer. Mens det er legitimt at se på udsathed, er det ikke i orden at agere et slags tankepoliti ved at se på folks kulturelle baggrund.

Her vil den socialdemokratiske regering nok indvende, at der i nogle familier med mellemøstlig baggrund hersker usunde og kvindeundertrykkende værdier. At der er et problem med social kontrol. Det er korrekt, og det problem skal tages alvorligt. Men der er ikke belæg for, at det løses ved at sprede en gruppe mennesker med en bestemt kultur lidt mere ud over landkortet.

Og det er absolut ikke i orden at skære alle med ikkevestlig baggrund over én kam i så vidtgående en politik. Det taler ind i en allerede eksisterende kritik om, at det er ulovlig diskrimination.

…”

Læs resten af lederen i Information 20. marts 2021 I Danmark skal vi ikke flytte mennesker rundt baseret på kulturel og etnisk baggrund