SOS Racisme

Ved diskrimination

af Anne Nielsen (senest redigeret juli 2016)

Diskrimination står her for ulovlig forskelsbehandling. Oftest opfattes ordet som negativ forskelsbehandling, dvs. man behandler en gruppe (eller et medlem af en gruppe) ringere end man ville behandle andre i samme situation.

Hvor kan man henvende sig ved diskrimination?

Diskrimination og racisme er modbydeligt og nedværdigende at opleve for den enkelte, og er derfor vigtigt at forebygge og bekæmpe. Historien har vist os mange eksempler på, at dskrimination, mobning, propaganda og racisme mod bestemte befolkningsgrupper og folkeslag siden er blevet fulgt af konfilkter, krige, etnisk udrensning og folkedrab. Diskrimination og racisme kan sammenlignes med mobning: for at bekæmpe det, må man ikke bare lade stå til, man må ikke acceptere det.

I SOS Racisme har vi ikke jurister tilknyttet, så derfor kan vi normalt ikke påtage os at vejlede om enkeltsager, men må henvise til andre instanser, se nedenfor! Du er dog velkommen til at kontakte os på sos@sosmodracisme.dk.

Desuden skal du altid registrere sådanne oplevelser på AnmeldHad.dk, uanset om du er offer eller vidne. Her bliver det registreret anonymt, men IKKE anmeldt. Det skal du gøre til politiet.

Se ENAR's tegnefilm (engelsk) om racistisk kriminalitet i EU her

Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet kan rådgive om sager, hvor man har oplevet diskrimination. Nævnet kan også behandle klager, som skal indgives skriftligt.

Diskrimination på arbejdsmarkedet
Er man i fagforening, er det normalt fagforeningen, der skal føre sagen. Er man ikke i fagforening, eller vil fagforeningen ikke gå ind i ens sag, kan Ligebehandlingsnævnet behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af:
Alder, hudfarve, religion eller tro, national oprindelse, etnicitet, handicap, social oprindelse, politisk anskuelse, seksuel orientering eller køn.

Diskrimination på andre områder end arbejdsmarkedet
Når det gælder diskrimination på grund af køn eller etnicitet behandler Ligebehandlingsnævnet også klager om forhold uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet kan f.eks. konstatere at et forhold er i strid med ligebehandlingslovene, fastsætte godtgørelse, samt underkende afskedigelser og evt. tilkende godtgørelser.

Når Ligebehandlingsnævnets sekretariat har modtaget klagen sender de et brev om at klagen er modtaget. Ligebehandlingsnævnet skal sørge for at fremskaffe de nødvendige oplysninger for at kunne afgøre, om man har været udsat for diskrimination, men man skal selv komme med information til sagens oplysning, og man kan få vejledning i nævnets sekretariat. Som en del af sagsbehandlingen vil klagen blive sendt til høring hos den/dem, man har klaget over. Sagens oplysninger bliver ikke anonymiseret. Ligebehandlingsnævnet har gennemsnitligt en sagsbehandlingstid på 5 måneder. Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at der er sket diskrimination, og indklagede ikke vil efterkomme nævnets afgørelse, kan nævnet evt. tage sagen til domstolene på vegne af klageren.

Sagsresummeer og afgørelser offentliggøres i anonymiseret form på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.

Ligebehandlingsnævnet
Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K
Telefon: 33 41 12 00, mandag - fredag 9-15
Mail: ast@ast.dk

Ligebehandlingsnævnets Nyhedsbreve indeholder en lang række afgørelser samt udtalelser i sager om diskrimination. Her er gengivet enkelte sager, hvor diskriminationsgrunden er etnisk oprindelse. Mange klager har dog ikke kunnet afgøres af nævnet.

Eksempler på afgørelser:
J. nr. 2013-6811-39360   Afrikansk mand afvist fra bar
Klager, der oprindeligt var fra Congo, blev afvist fra en bar, mens hans fire nordiske venner blev lukket ind. Klager fik at vide, at der var for mange mennesker på baren. Under sagens behandling i nævnet oplyste indklagede, at de var opmærksomme på en person i nattelivet med samme navn som klager, som vidner havde set handle med og indtage euforiserende stoffer. Klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om forskelsbehandling. Klager blev afvist sammen med en anden person, der oprindeligt kommer fra Congo, og indklagede havde givet forskellige oplysninger om grunden til afvisningen. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kroner.

 

J. nr. 2013-6810-24558   Spørgsmål om løntilskud efter integrationsloven

En kvinde kunne ikke få del i en løntilskudspulje, fordi hun var berettiget til løntilskud efter integrationsloven og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den indklagede kommunes praksis ramte en gruppe mennesker, hvoraf en stor del måtte antages at være af anden etnisk oprindelse end dansk. Indklagede havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kroner.

 

J. nr. 2015-6811-41916 Person afvist fra natklub grundet etnicitet
En mand blev afvist fra en natklub og indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet. Han mente det skete på grund af hans etnicitet, da han efterfølgende kunne se at danske mænd blev lukket ind. Afvisningen blev ikke begrundet, og Nævnet fandt, at det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til natklubben. Natklubben skulle betale en godtgørelse på 5.000 kr til manden.


J. nr. 2015-6811-30837  En ansøger fik ved en jobsamtale kommenteret sin etnicitet og blev ikke ansat.
En danskfødt inder var til en jobsamtale, hvor hans etnicitet blev kommenteret. Det skabte ifølge klager en dårlig stemning, og det var medvirkende til, at han ikke fik jobbet. Uanset at parterne ikke var fuldstændig enige om indklagedes ordvalget ved samtalens indledning, fandt nævnet, at indklagede havde handlet i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod at indhente eller modtage oplysninger om klagers nationale eller etniske oprindelse. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.

 

Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder yder bistand til ofre for diskrimination på grund af køn og race eller etnisk oprindelse ved at give rådgivning om retten til ikke at blive diskrimineret, og hvor man kan gå videre med sin sag. Instituttet yder desuden juridisk bistand i forbindelse med sager, der allerede har været truffet en afgørelse om ved Ligebehandlingsnævnet. Det kan for eksempel være, hvis nævnet har afvist en sag, fordi den er bedre egnet at blive prøvet ved domstolene, og hvor du ønsker at gå videre med sagen.

Instituttet fortæller, hvordan du bærer dig ad: RÅDGIVNING

Anonym registrering af diskrimination til statistikbrug:
Institut for Menneskerettigheder har lavet en hjemmeside: www.sigfranu.dk til indsamling af oplevelser om diskrimination og hadforbrydelser, uanset om det sker på grund af alder, handicap, etnicitet, køn, religion og tro eller seksuel orientering. Man kan registrere en hændelse, og det kan ske enten på dansk, engelsk, tyrkisk, urdu, arabisk eller somali. Registreringen er anonym og indgår i statistikken, men den konkrete sag bliver ikke behandlet ved at man blot registrerer den. Så hvis man ønsker at ens sag skal have konkrete konsekvenser, er det ikke nok blot at registrere den.

Institut for Menneskerettigheder
menneskeret.dk
Strandgade 56, 1500 København
Telefon: 32 69 86 66, tirsdag og torsdag kl. 10 - 15
Mail: ligebehandling@humanrights.dk

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC
DRC er en selvejende institution, der har til formål at forebygge og modarbejde racediskrimination i Danmark. Står for rådgivning og hjælp til personer, som har været udsat for eller som har været vidne til racediskrimination. Tager sager op over for myndigheder og evt. i pressen. Fører også sager til domstolene.
DRC har åbent for rådgivning (gratis)

Mandag kl. 17:00-19:00 - Særligt for kvinder fra kl. 16:00

Nørre Allé 7, lokale 201, 2200 København N

Telefontid mandag 17:00-19:00 og tirsdag 12:00-16:00 -  

Telefon: 35363850

Lukket i sommerferien og omkring jul og nytår. P.g.a. ombygning vil rådgivningen desuden blive delvist lukket i løbet af maj -juni 2016.

mail: drc@drcenter.dk

Borgerrådgivere i kommuner
I nogle kommuner er der etableret en borgerrådgiver, som i nogle af kommunerne har mandat til at behandle klager over diskrimination. Borgerrådgiveren er ansat af kommunen, men er samtidig uafhængig af kommunen. Borgerrådgiveren behandler klager over kommunens sagsbehandling, personalets optræden og den praktiske opgavevaretagelse. Desuden yder borgerrådgiveren vejledning og konkret vejvisning i det kommunale klagesystem. Borgerrådgiveren kan endvidere være behjælpelig med at formulere klager over kommunens afgørelser. Man kan prøve at søge på kommunens hjemmeside efter Borgerrådgiver .

Borgerrådgiveren i Københavns Kommune
Københavns Kommune har ansat en borgerrådgiver, der yder gratis rådgivning og vejledning til borgere i kommunen, der har oplevet diskrimination og ønsker at klage, hvad enten diskriminationen er sket på grund af race, køn, alder, religion, handicap eller lignende. Borgerrådgiveren kan hjælpe dig med at indgive en klage. Borgerrådgiveren kan desuden tilbyde mægling mellem forvaltning og borger i sager om diskrimination.
Københavns Kommune har lanceret kampagnen: "Stemplet" mod diskrimination i nattelivet. Her kan man registrere den diskrimination, man har oplevet - enten som vidne eller som offer ved at udfylde et skema med nogle få spørgsmål i på hjemmesiden: http://www.sigfranu.dk/stemplet

Borgerrådgiveren
Vester Voldgade 2A 1552 København V.
Tlf.: 33 66 14 00
http://www.kk.dk/diskrimination/
email: borgerraadgiver@kk.dk

Politiet
Politiet kan modtage anmeldelser for overtrædelser af racismeparagraffen, og af Lov om etnisk ligebehandling, fx ved nægtelse af adgang til et diskotek pga. race eller etnicitet. Det er politiet, der afgør, om de vil rejse sag. Sagen skal anmeldes til politiet i den politikreds, hvor den har fundet sted, telefon og adresse og åbningstider kan findes på http://www.politi.dk .

Offerrådgivning
Ved trusler og vold kan det også være relevant at få offerrådgivning. Information om Offerrådgivningen i de forskellige politikredse kan ligeledes findes på www.politi.dk .

Definitioner på diskrimination og racisme:

Læs Maja Skadegård Thorsens kronik om diskrimination her:

http://pol.dk/2331897

Diskrimination
Man skelner mellem handlinger, der har til formål at behandle en bestemt gruppe ringere end andre: direkte diskrimination, og handlinger, der har en uforholdsmæssig negativ virkning over for en gruppe: indirekte diskrimination. De tidligere danske familiesammenføringsregler unde VK-regeringen ansås at indebære direkte diskrimination af etniske mindretal - og blandt etniske mindretal, hvor ægtefæller fra nogle lande kun kunne blive familiesammenført til Danmark, hvis de udover at opfylde en lang række uddannelses- og abejdsmæssige krav, også havde bestået en dansk sprogprøve af omfattende art; medens ægtefæller fra andre lande kunne få opholdstilladelse uden at bestå denne prøve. En række andre tidligere lovregler om introduktionsydelse og starthjælp, begge dele på et niveau meget lavere end kontanthjælpen, ansås for indirekte diskrimination, for skønt reglerne om starthjælp også ramte danske statsborgere, der havde boet i udlandet i mere end 1 år ud af de sidste 8 år, ramte starthjælpen i særlig grad indvandrere og flygtninge. Starthjælpen er nu afskaffet.

Racisme: Troen på visse racers overlegenhed over andre, samt diskriminerende handlinger, der knytter sig til denne forestilling. Racisme bygger på den antagelse, at mennesker kan inddeles i racer, som ikke bare har forskellige fysiske kendetegn, men også forskellige psykiske og moralske egenskaber, og at der eksisterer et hierarkisk forhold mellem racerne. Disse antagelser vandt tilslutning i 1700- og 1800-tallets vestlige videnskab: racebiologien. Inden da var racistiske ideer dog også forekommet. Racisme kan inddeles i en biologisk og en kulturel racisme.
Den biologiske racisme påstår, at der findes et hierarki af racer indenfor menneskeheden, der er underordnet hinanden og baseret på arvelige egenskaber såsom hudfarve, hovedform og ansigtstræk.
Den kulturelle racisme – af nogle betegnet nyracisme – er modsat den biologiske udbredt i dag, både herhjemme og i andre europæiske lande. Den hævder, at nogle folkeslag er så forskellige, at de ikke kan leve sammen på grund af forskelle i religion, kultur eller etnicitet. Der er ikke et fast hierarki inden for denne ideologi, men der er en tendens til at underordne andres kultur i forhold til ens egen.
I Danmark inddeles indvandrere og efterkommere ofte efter oprindelse i vestlige lande og ikke-vestlige lande, hvilket antyder en hierarkisk opfattelse.
Ved institutionel racisme forstås, at racistiske forestillinger er indbygget i lovgivning, regler og praksis hos offentlige myndigheder i et land. Dette medfører diskrimination, der mindsker bestemte etniske eller religiøse gruppers rettigheder.
Ved hverdagsracisme eller hverdagslivets racisme forstås racisme, som den viser sig ved nedsættende bemærkninger eller fjendtlige handlinger og forskelsbehandling af visse grupper blandt almindelige mennesker.

FN's defnition af racediskrimination:

Efter FN's Racediskriminationskonvention omfatter racediskrimination enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.

Etnisk profilering: 

Ved etnisk profilering forstås retshåndhævende personers brug af generaliseringer baseret på race, etnicitet, religion eller national oprindelse- snarere end individuel adfærd eller objektive beviser - som skønsmæssigt grundlag for at håndhæve loven. Etnisk profilering er en form for diskrimination.
DRC (se længere oppe) udgav i 2011 en rapport om politiets brug af etnisk profilering i forbindelse med visitationszoner i København:
Visitationsrapport 

Dansk lovgivning om ligebehandling og racisme:

Lov om etnisk ligebehandling indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling pga. race eller etnisk oprindelse.
Det er fx strafbart at nægte personer adgang til et sted, en forestilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Ligeledes må man ikke nægte at betjene alle personer på samme vilkår. Den regel brydes ofte, når udlændinge eller personer, der ikke er hvide, nægtes adgang til diskoteker.

Lov om etnisk ligebehandling

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Racismeparagraffen, Straffelovens § 266 B:
Stk 1: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk.2: Ved straffens udmåling skal det betragtes som skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Efter § 81 i Straffeloven vil straffen for en forbrydelse normalt skærpes, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Videoer om diskrimination, fordomme, stereotyper og racisme

På ovenstående website om Videoer...  er der en række virkelig gode engelske/amerikanske videoer om diskrimination, fordomme og stereotypisering. De er valgt ud af eksperter fra Social Psychology Network. De kan downloades gratis eller afspilles fra en pc . Man kan se videoerne selv, eller de kan bruges i undervisning og i diskussioner. Hjemmesiden indeholder i øvrigt litteratur, links og spørgeskemaer om fordomme og viden om racisme, alt sammen på engelsk og med fokus på racisme og fordomme i USA.

Diskrimination i nattelivet

Et eksempel på diskrimination i nattelivet: Politiken, 9. marts 2013. En 24-årig mand af mellemøstligt udseende blev sammen med 3 andre venner afvist ved Miami Café og Bar på Gammeltorv i København. Afvisningen skete med henvisning til, at der var tale om et lukket arrangement, mens etniske danskere blev lukket ind både før og efter; de skulle ikke ind til et bestemt arrangement. Læs artiklen her: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1917298/apartheid-stortrives-i-det-koebenhavnske-natteliv/ og se videoklip her:
http://politiken.dk/poltv/nyheder/debattv/ECE1917514/dokumentation-24-aarige-alaa-mohsen-optager-afvisning-i-nattelivet/

Testing night 2011
Natten 5. - 6. marts 2011 testede SOS mod Racisme sammen med CePI, om der forekom diskrimination ved diskoteker i København, som led i en fælles europæisk testning af nattelivet. Grupper med tre personer hhv. med dansk baggrund og med etnisk baggrund søgte at komme ind på 8 diskoteker i København. Ved det ene diskotek blev gruppen med etnisk baggrund afvist med henvisning til, at de ikke stod på gæstelisten, mens gruppen med dansk baggrund kom ind uden at blive checket af på nogen gæsteliste.

REDOX
Dokumentationsgruppen REDOX havde i 2011 lagt dokumentation ud på deres hjemmeside: www.redox.dk om det hemmelige netværk ORG : en organisering af danske højre-ekstremistiske indvandrerfjendtlige grupper. Det drejede sig bl.a. om rapporterne: ORG - logen bag det ekstreme højre og Århus 08 . Websitet er siden blevet lukket, men rapporterne kan muligvis findes på andre websider eller blogs.

Rapporter om racistisk kriminalitet i Danmark:

Rigspolitiet har i 2015 overtaget den landsdækkende registrering af hadforbrydelser anmeldt til politiet, opdelt efter motiver: race (inkl. hudfarve og etnicitet), religion og seksuel orientering (LGBTI). Tidligere stod PET for registreringen.

Rigspolitiets årsrapport for 2015

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/7D32F8BC-CDE3-494B-907B-6D8E22D4B0F3/0/%C3%85rsrapport_hadforbrydelser_2015.pdf

PET - Politiets Efterretningstjeneste har til og med 2013 udarbejdet  en årlig rapport om racistisk kriminalitet i Danmark. Rapporten fra 2012 omfater ikke kun racistiske forbrydelser, men også anden kriminalitet med en mulig ekstremistisk baggrund.

Uddrag fra PETs årsrapport om racistisk kriminaitet i Danmark i 2012

Eksempler på kriminelle forhold i 2012 med mulig ekstremistisk baggrund

1. Racistisk motiverede forhold
Forskelsbehandling
En person af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte, at hun den 16. september 2012 blev afvist af dørmændene ved en café med den begrundelse, at hun var af afrikansk afstamning (Fyns Politi).
Chikane
Den 1. januar 2012 anmeldte en person af anden etnisk oprindelse end dansk, at han var blevet chikaneret af en dansk mand på sit arbejde. Anmelder oplyste, at manden havde opfordret ham til at rejse hjem og ”skride ud af Danmark” (Fyns Politi).
En person af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte, at hun den 10. august 2012 ved indgangen til en forretning var blevet chikaneret af en dansk mand, der havde sagt til hende,at ”det var da utroligt, så mange perkere, der er i så lille et land” (Østjyllands Politi).
Graffiti
Den 29. februar 2012 anmeldte en person af anden etnisk oprindelse end dansk, at ukendte gerningsmænd havde skrevet ”Perker So” på hendes hoveddør (Nordsjællands Politi).
Hærværk
Den 7. december 2012 anmeldte en person af anden etnisk oprindelse end dansk, at der var blevet tegnet hagekors på hendes bil og postkasse samt knækket en vinduesvisker på bilen (Københavns Vestegns Politi).
Propaganda
Den 10. februar 2012 modtog politiet anmeldelse om, at der var skrevet ”Luk grænserne og smid perkerne ud, mindsker indbrud med op til 90 %” på Rigspolitiets Facebook-side (Københavns Politi).
Trusler
En taxachauffør af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 21. oktober 2012, at han var blevet truet af en ukendt dansk mand. Han oplyste, at manden kom hen til taxaen og udtalte ”jeg slår dig ihjel, din perker” samt krævede, at taxachaufføren kørte ham hen til en bestemt adresse. Dernæst smadrede manden bagruden på bilen. Han forsvandt fra stedet, men kom efterfølgende tilbage med en kniv i hånden, som han også truede taxachaufføren med (Københavns Vestegns Politi).
En person af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 29. oktober 2012, at han havde modtaget et brev med teksten ”Kineser, jeg kidnapper en af jeres børn. Jeg er dansker. Perkersvin” (Københavns Politi).
Vold
Den 28. april 2012 anmeldte en person af anden etnisk oprindelse end dansk, at han på vej hjem fra byen havde gået bag to danske mænd, som havde sagt, at ”der gik en abe bagved dem”. Da han konfronterede dem med udtalelsen, slog de ham med fem knytnæveslag i ansigtet (Nordsjællands Politi).
En person af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 10. juni 2012, at han om natten ud for en beværtning var blevet kaldt ”perker” og slået med adskillige knytnæveslag på halsen og i ansigtet (Østjyllands Politi).
Den 24. juli 2012 anmeldte en person af anden etnisk oprindelse end dansk, at han på vej hjem fra arbejde var blevet antastet af to danskere, som havde sagt ”Du nasser på os, og du er ikke en skid værd”, hvorefter de sparkede ham i brystkassen (Midt- og Vestjyllands Politi).
2. Religiøst motiverede forhold
Chikane
En mand af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 25. maj 2012, at han følte sig forfulgt, og at han var blevet ringet op fem gange af en ukendt mand, som var utilfreds med, at han var konverteret fra islam til kristendommen (Nordsjællands Politi).
Hærværk
Den 26. februar 2012 anmeldte en jødisk mand, at en gruppe personer af anden etnisk oprindelse end dansk havde kastet sten mod anmelders vinduer, mens de råbte ”jøder” (Københavns Politi).
Propaganda
Den 5. april 2012 anmeldte en person, at der var hængt et banner op på en motorvejsbro med teksten ”FUCK ISLAM” (Sydøstjyllands Politi).
Trusler
En kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk anmeldte den 16. april 2012, at en dansk mand havde sagt til hende, at han ville slå alle muslimer ihjel, og at han ville starte med hende (Midt- og Vestjyllands Politi).
Vold
Den 2. maj 2012 anmeldte en jødisk mand, at han var blevet tildelt knytnæveslag i ansigtet af en gruppe personer af anden etnisk oprindelse end dansk, der havde råbt ”jødesvin” og ”død over Israel”. Han forklarede, at det var sket i forbindelse med et arrangement i Fælledparken, hvor han deltog for en jødisk forening (Københavns Politi).
En person anmeldte den 9. november 2012, at han var blevet slået med et knytnæveslag i hovedet af en ukendt mand, da han stod og ventede på bussen. Han mente, at overfaldet var sket, fordi han havde haft en synlig davidsstjerne om halsen (Fyns Politi).
3. Politisk motiverede forhold
Chikane
Den 8. oktober 2012 anmeldte en kvinde, at ukendte gerningsmænd havde påklistret en mærkat med hagekors på hendes postkasse ledsaget af teksten ”Raceblandinger er folkemord” med DNSB (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse) som afsender. Anmelderen
oplyste til politiet, at hun er gift med en person af anden etnisk oprindelse end dansk (Københavns Vestegns Politi).
Graffiti
Den 30. maj 2012 anmeldte en person, at der på et mindesmærke for kommunister ved Frihedsmuseet i København var malet hagekors og skrevet ”C18” som er en reference til en nynazistisk organisation. Københavns Politi)
Hærværk
Den 5. september 2012 modtog politiet en anmeldelse om, at en nyopsat mindesten for faldne soldater var blevet overhældt med rød maling forud for mindestenens afsløring (Østjyllands Politi).
Propaganda
Den 11. oktober 2012 anmeldte en person, at der var blevet påsat klistermærker med teksten ”www.danskernesparti.dk” på et indgangsparti til en forretning (Sydøstjyllands Politi).
Trusler
Den 13. november 2012 modtog politiet anmeldelse om, at et medlem af Folketinget havde modtaget trusler på mail, idet der var skrevet: ”Hæng dig selv, inden vi hænger dig i galgen. Hilsen Danmark” (Københavns Politi).
Vold
Den 12. juli 2012 anmeldte en person, at han var blevet spyttet i ansigtet, fordi han uddelte brochurer i forbindelse med en politisk demonstration (Østjyllands Politi).
Den 22. marts 2012 modtog politiet en anmeldelse om, at tre mænd var blevet kaldt ”røde svin” og efterfølgende overfaldet med knytnæveslag under demonstrationen ”Aarhus for Mangfoldighed” (Østjyllands Politi).
4. Seksuelt orienterede forhold
Forskelsbehandling
Den 19. september 2012 anmeldte en lesbisk kvinde, at hun var blevet smidt ud fra en restauration af ejeren, idet han sagde, at ”I skal ikke komme her med jeres kysseri og homoliv. Jeg vil ikke have det i min bar” (Københavns Politi).
Chikane
Den 20. juli 2012 anmeldte en homoseksuel mand, at han var blevet kaldt ”fucking bøssesvin” af en anden mand, mens han luftede sin hund (Københavns Politi).
Trusler
Den 11. september 2012 anmeldte en homoseksuel mand, at han og en ven var blevet truet med en kniv af fem drenge, fordi de kyssede offentligt (Københavns Politi).
Den 13. juli 2012 modtog politiet en anmeldelse om, at et homoseksuelt par var blevet truet på livet af en gruppe unge. Det homoseksuelle par havde blandt andet fået at vide, at de ikke ville have bøsser siddende der” (Københavns Politi).
Vold
Den 26. marts 2012 anmeldte en kvinde, at hun var blevet spyttet i ansigtet på en banegård, efter at hun havde bekræftet, at hun var lesbisk (Fyns Politi).
Den 13. maj 2012 anmeldte en homoseksuel mand, at han var blevet overfaldet af en ukendt person, som havde kaldt ham ”bøsse” og slået ham i ansigtet med knytnæveslag (Midt- og Vestsjællands Politi).
5. Tvivlsomme forhold
Forskelsbehandling
Den 25. december 2012 modtog politiet anmeldelse om, at en mand af anden etnisk oprindelse end dansk var blevet udsat for diskrimination, idet han af dørmænd på stedet var blevet nægtet adgang til et diskotek, fordi han lignede et bandemedlem. Politiet observerede, at der på det pågældende tidspunkt allerede befandt sig en del unge af anden etnisk herkomst end dansk på diskoteket (Midt- og Vestsjællands Politi).
Chikane
Den 20. december 2012 modtog politiet anmeldelse om, at en butik jævnligt modtog breve med pornografiske og racistiske tekster og billeder. Sagen indeholder ikke oplysninger, der kan belyse om handlingen var ekstremistisk motiveret (Københavns Vestegns politi).
Graffiti
Den 4. juli 2012 anmeldte bestyreren af et diskotek, at ukendte gerningsmænd havde malet et nazistisk tegn samt ”Brabrand” på væggen til diskoteket. Sagen indeholder ikke øvrige oplysninger, der kan afklare om graffitien var racistisk motiveret (Østjyllands Politi).
Den 17. maj 2012 anmeldte en kirketjener, at der var malet et nazistisk tegn og en jødestjerne på kirkens vestlige gavl. Sagen indeholder ikke yderligere oplysninger, der kan belyse om graffitien var et udtryk for drengestreger eller var ekstremistisk motiveret (Nordjyllands Politi).
Den 10. september 2012 anmeldte en person, at der var malet graffiti på husmuren til en ejendom tilhørende en større boligforening. Der var med sort spray malet ”Fuck politiet”, ”’fuck jøder”, ”Haterz” og ”Politi forbudt”. Sagen indeholder ikke oplysninger, der kan belyse om graffitien var motiveret i beboernes etniske baggrund, politiske overbevisning eller religiøse tilhørsforhold (Midt- og Vestjyllands Politi).
Hærværk
Den 15. juli 2012 anmeldte en person, at der var ridset ”Bøssesvin” på hans bil, mens den holdt på en parkeringsplads. Sagen indeholder ikke oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om forholdet havde relation til den pågældendes seksualitet eller i øvrigt var ekstremistisk motiveret (Syd- og Sønderjyllands Politi).
Propaganda
Den 21. april 2012 modtog politiet anmeldelse om, at ukendte gerningsmænd havde ophængt plakater af blandt andre Hitler og Osama Bin Laden på vinduerne til et forsamlingslokale. Sagen indeholder ikke videre oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om forholdet bundede i ekstremistiske motiver (Sydøstjyllands Politi).
Trusler
Den 13. oktober 2012 modtog politiet anmeldelse om, at en person var blevet truet af en større gruppe af personer af anden etnisk oprindelse end dansk, idet gruppen ville brænde anmelderens bil af. Der foreligger ikke yderligere oplysninger, der kan afklare, om forholdet havde ekstremistisk karakter (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi).
Vold
Den 3. april 2012 anmeldte en mand, at han var blevet spyttet på ryggen af en ukendt mand, som passerede ham. Efterfølgende råbte manden ”bøssekarl” efter anmelder. Det er ikke muligt ud fra sagens oplysninger at afgøre, om handlingen var motiveret af en ekstremistisk opfattelse i forhold til forurettedes seksuelle orientering (Fyns Politi).
Den 16. august 2012 anmeldte en person af anden etnisk oprindelse end dansk, at han var blevet overfaldet af fire unge danske mænd, da han var ude at gå en tur om aftenen. De havde fulgt efter ham og truet ham med en kniv. Da han forsøgte at gøre modstand, havde de slået og sparket ham. Der er ingen oplysninger i sagen, der gør det muligt at afgøre, om volden var racistisk motiveret (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi).

http://www.pet.dk/Publikationer/RACI-indberetning.aspx

J. nr. 2015-6811-30837

En danskfødt inder var til en jobsamtale, hvor hans etnicitet blev kommenteret. Det skabte ifølge klager en dårlig stemning, og det var medvirkende til, at han ikke fik jobbet. Uanset at parterne ikke var fuldstændig enige om indklagedes ordvalget ved samtalens indledning, fandt nævnet, at indklagede havde handlet i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod at indhente eller modtage oplysninger om klagers nationale eller etniske oprindelse.

 

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.

Logo



In English

Nogle dyrker det ensartede...
Men vi tror ikke på ideen om en 'etnisk ren kultur'. Alle kulturer udvikler sig ved gensidig påvirkning. Derfor tror vi på mangfoldighed, medmenneskelig forståelse og venskab mellem verdens folk.

Nogle ønsker at splitte ...
Men ikke os! Vi tror ikke på at der er en 'kulturel modsætning' mellem danskere og indvandrere. Vi tror at langt de fleste indvandrere og flygtninge ønsker at leve i fred og fordragelighed med deres danske medborgere.

Nogle skaber fjendebilleder ...
Vi mener ikke at verden har behov for flere fjendebilleder. Indvandrings- og flygtningepolitik er spørgsmål der kan diskuteres - men fremmedangst fører ingen vegne hen. Og racisme er en forbrydelse mod menneskeheden, og gift for demokratiet!

Derfor ønsker SOS Racisme - gennem oplysning og ved andre ikke-voldelige midler - at virkeliggøre grundsætningen:
Alle mennesker er ligeværdige uanset hudfarve, sprog, nationalitet, etnisk eller kulturel baggrund eller religiøs overbevisning!
I foreningen arbejder vi for at fremme dialog og forståelse mellem mennesker. 

Vi arbejder på at afsløre og bekæmpe diskrimination.

SOS Racisme i Europa, Afrika, Nord- og Sydamerika er en bevægelse uden partipolitisk tilhørsforhold. 
SOS Racisme i Danmark er en landsdækkende forening med selvstyrende lokalafdelinger i København og Randers. Nye lokalafdelinger vil være velkomne!

SOS Racisme har altid brug for flere aktive medlemmer. 
Vi ønsker at sprede vores budskab og få indflydelse og påvirke meningsdannelsen.

 Vores logo - den gule hånd - er åben og symboliserer venskab.

Nogle tror på fjendskab ...
SOS Racisme tror på venskab!

En hånd til min ven

 

« forrige| top| næste »
 

SOS Racisme
VerdensKulturCentret, 2. t.v.
Nørre Allé 7
2200 København N
Email: sos@sosmodracisme.dk

Tlf. 60 63 33 99: landsformand Jette Møller 
jette@sosmodracisme.dk 

Tlf. 42 33 19 69: formand for københavnsafdelingen Steen Eriksen
kbh@sosmodracisme.dk 

Tlf. 42 33 19 68: Mobile Pay

kasserer John Ukpo: kasserer@sosmodracisme.dk

CVR: 29070601

 

 


Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| Login