SOS mod Racisme

CERD om Danmark

The Committee on the Elimination of Racial Discrimination (CERD), FN's Racediskriminationskomitë

CERDs konklusioner på den nyeste rapport om Danmark fra eksaminationen i maj 2015, kan ses her

På nedenstående link kan du finde rapporter fra de FN kommitteer der overvåger Danmarks overholdelse af menneskerettighedskonventionerne. http://www.ohchr.org/EN/countries/ENACARegion/Pages/DKIndex.aspx 

På linket kan man også se hvilke menneskerettighedskonventioner Danmark har ratificeret, dvs tilsluttet sig til at ville overholde.

Under rapporterne om Danmarks overholdelse af de nævnte konventioner, er der link til en database med øvrige officielle dokumenter om Danmarks overholdelse af menneskerettighedskonventionerne, herunder CERDs afgørelser i klager over Danmark. >>Full list of documents in the Treaty Body Database 

Den forrige rapport fra CERD er fra 2010, konklusionerne på engelsk kan ses her . 

Udover CERD's rapport om overholdelse af racediskriminationskonventionen (2010 og 2006), er der på hjemmesiden om Danmarks overholdelse af menneskerettighedskonventioner rapporter om overholdelse af børnekonventionen (2006), konventionen mod tortur (2007), konventionen mod diskrimination af kvinder (2006), konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (2004), og konventionen om civile og politiske rettigheder(2008), sidstenævnte kan ses på:  http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrc/hrcs94.htm

CERD: om Danmarks overholdelse af Racediskriminationskonventionen

1. maj 2008                                               af  Anne Nielsen
 
CERD's eksamination af Danmark i Racediskriminationskonventionen blev offentliggjort den 18. august 2006.
 
 

De vigtigste punkter i CERDs rapport er refereret nedenfor på dansk, der er således ikke tale om en autoriseret oversættelse.
 
Rapporten indeholder både positive aspekter (pkt. 3-9) og bekymringer og anbefalinger (pkt. 10-25).

1. Rapporten er baseret på Danmarks 16. og 17. rapport og vedtaget på et møde 18. august.

2. Konklusionen er baseret på de indsendte rapporter, som gav svar på spørgsmål i en tidligere rapport. CERD havde en konstruktiv dialog med den danske delegation og fik grundige svar på mange spørgsmål.

Positive aspekter

3. En national handleplan mod racisme i 2003

4. Lov om ligebehandling af 2003

5. Institut for Menneskerettigheders Aktiviteter mod racediskrimination og dialog med regeringen

6. At racistiske og lignende grunde til kriminatlitet anses for aggraverende i Straffeloven (fra 2004)

7. At der er indført rapporteringssystemer for racistisk kriminalitet og overtrædelser af Lov om ligebehandling

8. At Roma børn nu ikke længere kommer i særlige klasser pga. deres etniske oprindelse

9. Kampagnen: Giv racismen det røde kort, som involverer professionelle fodboldspillere

CERD er bekymret for - og kommer med anbefalinger om:

10. At Racediskriminationskonventionen ikke er implementeret i dansk lovgivning. CERD opfordrer hertil, så at den får gennemslagskraft.

11. Stigningen i racistiske forbrydelser og klager over hadsk tale - også fra nogle politikere. Og at anklagemyndigheden undlader at forfølge sager efter racismeparagraffen, også i sagen om karikaturtegninger, der forbandt islam med terrorisme (art. 4a og 6). Den danske stat opfordres til at gøre mere for at forebygge racistisk kriminalitet og hadsk tale og sikre at racismeparagraffen bruges. Staten opfordres til resolut at modarbejde enhver tendens til at stigmatisere og stereotypificere en befolkningsgruppe på basis af race, hudfarve, aftsamning og national og etnisk oprindelse, især blandt politikere, og at minde anklagemyndigheden om vigtigheden af, at racistiske forbrydelser bør retsforfølges, da sådanne underminerer samfundet og samfundets sammenhængskraft.

12. At Danmark ikke har givet nok oplysninger om Roma befolkningen i Danmark, og om hvorfor romaerne ikke anerkendes som et nationalt mindretal.

13. At Flygtningenævnets afgørelser ikke kan appelleres til domstolene. At asylsøgere og deres børn kan leve i asylcentre i mange år uden ret til at engagere sig i sociale, kulturelle, professionelle og uddannelsesmæssige aktiviteter uden for centrene bortset fra et meget begrænset omfang, og at de kan flyttes fra center til center mange gange. CERD anbefaler ret til domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser, og at staten kritisk gennemgår sin politik over for asylsøgere, for at sikre, at deres rettigheder efter konventionen respekteres fuldt ud.

14. At udenlandske kvinder udsat for hustruvold ikke søger hjælp eller separation/skilsmisse af frygt for at blive udvist, og anbefaler at staten tager alle nødvendige skridt til at fjerne hindringer for at søge hjælp eller separation.

15. De danske restriktive regler for familiesammenføring. Især 24-års reglen og reglen om stærkest tilknytning til Danmark medfører diskrimination af etniske og nationale mindretal i deres ret til familieliv, ægteskab og valg af ægtefælle. Desuden at retten til familiesammenføring er begrænset til børn under 15 år.

CERD anbefaler at Danmark kritisk gennemgår lovgivningen for at sikre, at alle har ret til familieliv, ægteskab og valg af ægtefælle og familiesammenføring med børn under 18 år, uden diskrimination pga. national eller etnisk oprindelse. Bestemmelserne om en bankgaranti og at man ikke må have fået offentlig hjælp det sidste år før ansøgning om familiesammenføring anses at resultere i indirekte diskrimination af etniske minoriteter, som oftere er socio-økonomisk marginaliseret.

16. CERD er bekymret for den meget højere arbejdsløshed blandt indvandrere og efterkommere fra lande uden for EU, Nordamerika og Norden end blandt folk af dansk afstamning, og anbefaler staten at undersøge i hvor høj grad det skyldes diskrimination på arbejdsmarkedet samt tage midler i brug for at modvirke dette.

17. CERD er bekymret for, om statens indsats mod "ghettoisering" samtidig går ud over etniske mindretals rettigheder på boligområdet og deres kulturelle rettigheder og ønsker mere detaljeret information om, hvad indsatserne mod "ghettoisering" betyder for minoriteter på disse områder.

18. CERD er bekymret over, at starthjælpen, som blev indført i 2002, har skabt fattigdom, marginalisering og større afhængighed af bistandssystemet hos dem, der ikke er blevet selvforsørgende, og noterer, at denne politik især rammer udlændinge, og anbefaler at Danmark kritisk gennemgår denne politik for at sikre, at nye udlændinge ikke skubbes ud i fattigdom og marginalisering.

19. CERD bifalder, at skoleelever fra EU-lande, EEA-lande, Færøerne eller Grønland har ret til modersmålsundervisning i kommunerne, men beklager, at kommunerne siden 2002 ikke har pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til andre tosprogede børn, og ikke får refunderet udgifter til det. Det betragtes som diskrimination efter national eller etnisk oprindelse uden rimelig grund. Staten bør kritisk gennemgå sin politik på dette område.

20. CERD er bekymret over at Højesteret ikke anerkendte Thulebefolkningen som en selvstændig, indfødt befolkning, og anbefaler staten at tage særligt hensyn til, hvordan et indfødt folk selv identificerer sig.

21. CERD er bekymret over Klagekomiteens begrænsede muligheder, og anbefaler at den styrkes og bl.a. får mulighed for at anbefale fri proces.

22. CERD er bekymret for at Danmarks integrationspolitik og -programmer synes at fraråde etniske mindretal at udøve deres kultur, og at deres kultur heller ikke afspejles i undervisningen i skolerne eller i kultur- og informationssammenhænge. CERD anbefaler at staten bruger midler på, at den kulturelle mangfoldighed synliggøres på disse områder, og at integrationspolitiken ikke begrænser etniske mindretals kulturelle rettigheder. Desuden, at de etniske mindretal inddrages i design og implementering af integrationspolitiken.

23. CERD anbefaler at regeringen offentliggør sine rapporter om Danmark, straks de sendes ind til CERD, og at CERDs kommentarer offentliggøres.

24. Danmark skal inden et år melde tilbage til CERD om, hvordan man har fulgt op på CERD's anbefalinger i paragraf 11, 13 og 15.

25. Danmarks 18. og 19. rapport bør indsendes til CERD 9. januar 2009 og forholde sig til alle de rejste bekymrende punkter.

Danmark blev eksamineret af (CERD) den 9. - 10. august 2006 i Geneve. Se referatet til pressen her:

http://www.um.dk/NR/rdonlyres/C016A6ED-28FC-4B6A-8EFE-158379E29A47/0/cerd24.dochttp://www.um.dk/NR/rdonlyres/C016A6ED-28FC-4B6A-8EFE-158379E29A47/0/cerd24.dochttp://www.um.dk/NR/rdonlyres/C016A6ED-28FC-4B6A-8EFE-158379E29A47/0/cerd24.doc   


Regeringens egen racismerapport fra 2005 er fuld af fejl

8. juli 2006                                                                                                  af Karen Høi

I begyndelsen af august skal regeringen forsvare sin egen rapport om racisme i Danmark for FN´s særlige komité mod racediskrimination (CERD). Rapporten kan læses på Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk) ved at taste søgeordet "CERD" og så klikke på:

Danmarks 16. og 17. periodiske rapport til Racediskriminationskomitéen

"Ifølge regeringens rapport viser en undersøgelse foretaget af et analyseinstitut angiveligt, at hele 42 procent af indvandere og flygtninge i DK skulle føle sig diskriminerede i år 2000. Et alarmerende højt tal. Belejligt nok for regeringen skulle der så "kun" være 27 procent i 2005 på rapporteringstidspunktet. Men at næsten 1/3 af indvandrere og flygtninge føler sig generelt diskriminerede, er et tal der burde få alle alarmklokker til at ringe!"

En rapport uden angivelse af kilder.

Nu gør en række eksperter, bl.a. Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder, opmærksom på, at regeringens egen rapport er lige så præget af faktuelle fejl og manglende kildehenvisninger, som den brugte som påskud for at afvise ECRI-rapporten.

F.eks. angiver regeringen selv, at danske domstole kun har behandlet 3 sager om diskrimination på arbejdsmarkedet siden 2000. For det første er det nævnte tal på 3 sager faktuelt forkert. For det andet siger disse tal i sig selv ikke noget om, hvor mange klager der er blevet afvist.

Landsretten har lige stadfæstet en dom fra byretten fra 2005, hvor en elev har indgivet en klage over diskrimination i forbindelse med en praktikpladssøgning, hvor hans skole havde angivet , hvilke arbejdspladser, der ikke ønskede en "perker" i praktik , med et "P" ud for vedkommendes navn. Skolen blev pure frikendt, skønt den selv indrømmede at have begået diskrimination. Og der er mange andre tilsvarende sager.

Nedlæggelsen af Nævnet For Etnisk Ligestilling med udgangen af 2002 har ikke gjort det lettere at dokumentere diskrimination inden for arbejdsmarkedet som f.eks. inden for taxabranchen, hvor det er dokumenteret, at man nogle steder kan bede om en "hvid" chauffør. Klagekomiteen har netop påvist diskrimination i Aalborg Kommune, idet man dér har kunnet anmode om en "hvid" hjemmehjælp inden for ældreplejen. Både Pia Kjærsgaard og mindst én lokal embedsmand har tidligere forsvaret denne grove diskrimination med , at "man bør tage hensyn til de ældres behov" uden at nogen anmeldte dette forhold. Klagekomiteen tog sagen op på eget initiativ.

Ét af anklagepunkterne i ECRIs rapport var netop, at der er et afgrundsdybt gab mellem antallet af ammeldte og afgjorte sager , når det drejer sig om overtrædelse af racismeparagraffen. Der blev anmeldt hele 129 sager i perioden fra 2001-3, og kun i 21 sager blev der fældet domme. Og det er naturligvis kun toppen af isbjerget, idet man må formode, at størsteparten af disse overtrædelser , slet ikke bliver anmeldt.

Diskrimination og forskelsbehandling

Et andet springende punkt i regeringens fremstilling er det, der drejer sig om diskrimination af indvandrere på barer og diskoteker i form af at blive nægtet adgang. Blandt andet har en gruppe unge på video dokumenteret, hvordan en gruppe etnisk danske unge kunne få adgang til forskellige diskoteker, hvorpå en tilsvarende gruppe af anden etnisk baggrund umiddelbart efter blev nægtet adgang de samme steder. Der har i gennem en længere årrække været sager af denne karakter i hele Danmark- men alligevel har justitsministeriet kun opgivet antallet af domme der drejede sig om overtrædelse af Lov om Forskelsbehandling: der blev kun afgivet 4 domme i rapportperioden og kun i Københavns Politikreds.- SOS mod Racisme har indledt et samarbejde med Københavns Politi, hvilket formentlig er årsagen til , at man registrerer antallet af domfældelser. Man har simpelt hen ingen samlet indrapportering på landsplan.

Den nuværende regering har gansk vist etableret en Klagekomité for Etnisk Ligebehandling som følge af et EU direktiv i forbindelse med omlægningen og kort efter nedskæringerne i det nuværende Institut for Menneskerettigheder med henblik på at undersøge sager vedrørende forskelsbehandling. Men det nævnes ikke i rapporten, at kontoret kun er bemandet på deltid af 2 personer, og at der kun i meget begrænset omfang er resurcer til selv at tage sager op; - endsige foretage løbende overvågning af overgreb på området. Og netop Lov om Forskelsbehandling anvendes sjældent, fordi det er vanskeligt at føre tilstrækkeligt bevis.

Ifølge regeringens rapport viser en undersøgelse foretaget af et analyseinstitut, Catinet, angiveligt, at hele 42 procent af indvandrere og flygtninge i DK skulle have følt sig diskriminerede i år 2000. Et alarmerende højt tal. Belejligt nok for regeringen skulle der så "kun" være 27 procent i samme gruppe i 2005 der følte sig diskriminerede !!! At næsten 1/3 af indvandrere og flygtninge føler sig generelt diskriminerede, er et tal der burde få alle alarmklokker til at ringe, selv om rapporten påstår at fremmedfjendtligheden er faldet markant. Man kan bare henvise til den seneste sag med hundredevis af flygtninge i Jylland der hart modtaget anonyme nazistiske trusselsbreve.

Sprogundervisning

I forhold til rapporter om daginstitutioner, hvor det angiveligt er forbudt at tale barnets modersmål, savner man også nogle tal der kan af- eller bekræfte dette. At forbyde at tale sit modersmål er åbenlyst i modstrid med FN´s børnekonvention. Regeringen roser derimod sig selv for at forberede en vejledning om "tvungen sprogstimulation for tosprogede førskolebørn."

Regeringen taler i sin rapport om den fleksible og effektive sprogundervisning der forefindes - men der er ikke et ord om de stadigt stigende sprogkrav der udmønter sig i f.eks. krav om en danskprøve 3 for at opnå dansk statsborgerskab. Det seneste påfund for at begrænse udlændinges adgang er at indføre en såkaldt "integrationstest" for at opnå permanent opholdstilladelse.

Vi er mange der afventer regeringens redegørelse til FNs komite mod racediskriminiation med spænding, blandt andet en forklaring på, hvorfor der stadig er under 3,5 % med anden etnisk baggrund inden for politiet og hvordan den såkaldte starthjælp, indført i 2002, til flygtninge på ca. 5000 kr. om måneden, kan være med til at fremme incitamentet til at arbejde.

Fortsættelse følger.


Danmark beskyldes i en rapport fra FN´s Komité for Menneskerettigheder for ikke at overholde sine internationale forpligtelser, og den fordømmer hele håndteringen af Muhammed-sagen skarpt.

 

26.03.2006 af Karen Høi

Det konkluderer FN's særlige rapportør i spørgsmål om moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance, senegaleseren Doudou Diène, i en rapport til FN's Menneskeretskommission.

Rapporten er dateret 13. februar 2006 og handler om situationen for muslimske og arabiske befolkningsgrupper i forskellige dele af verden navnlig efter Al Qaidas terrorangreb mod USA 11. september 2001.

Doudou Diène beskæftiger sig med situationen i lande som USA, Storbritannien og Spanien og konstaterer, at udviklingen navnlig er bekymrende i Europa, hvor islamofobien har været på fremmarch i de seneste år.

Krisen omkring Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fylder adskillige sider i den 15 sider lange rapport, og den særlige rapportør lægger ikke fingrene imellem. Sagen er det alvorligste udtryk siden 2001 for det voksende had mod islam og banaliseringen af ærekrænkelser over for religioner, fordi tegningerne spiller på gamle fordomme og knytter islam til terrorisme, mener han.

Ved at afvise at tage officiel stilling til tegningerne afslørede den danske regering ikke blot, at islamofobi er blevet politisk banaliseret, juridisk forbrød regeringen sig også mod tre paragraffer i den internationale pagt om civile og politiske rettigheder, lyder påstanden.

Både SF-lederen Villy Søvndal og den radikale partileder, Marianne Jelved, mener, at regeringen burde have tilkendegivet sin holdning til tegningerne over for FN. Senest har Rigsadvokaten undladt at sigte Jyllandsposten for overtrædelse af blasfemi- og racismeparagraffen.

Pia Kjærsgaard har, måske ikke så overraskende, efterfølgende krævet FN-observatøren fyret . At kritisere Danmark er måske en overskridelse af grænserne for ytringsfrihed? Men så langt rækker hendes magt heldigvis ikke! "Vi er nødt til at finde balancen mellem ytringsfrihed på den ene side og respekten for menneskerettigheder på den anden" (direktør Morten Kjærum, DCR)

Regeringen bør lytte rigtig godt til kritikken fra FN's særlige rapportør i spørgsmål om moderne former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance, senegaleseren Doudou Diène.
Det siger ekspert i menneskerettigheder og internationale forhold, lektor, ph.d. Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet.

Central pointe
Han mener, at FN-rapportøren har fat i en central pointe, når han skriver i sin kritiske rapport, at regeringen har svigtet sine internationale forpligtelser ved at nægte at tage stilling til Jyllands-Postens tegninger med henvisning til ytringsfriheden.
»Jeg mener godt, man kan kritisere regeringen for ikke at tage forpligtelsen i artikel 20 alvorligt. Det er, som om regeringen kun er nået til artikel 19. Og det er en misforståelse af gældende ret«, siger Sten Schaumburg-Müller.

Overordentlig slem
Morten Kjærum , Direktør for Institut for Menneskerettigheder mener at,
»Det er generelt regeringens ansvar, at de danske love overholder gældende internationale konventioner, og konventionerne foreskriver, at der skal ske en afvejning af forskellige rettigheder. Som jeg læser den særlige rapportørs rapport, påpeger han staternes pligt til at fremhæve, at der er tale om en balancering af rettigheder. I det konkrete tilfælde er det dog op til retten at afveje ytringsfriheden over for blasfemi og racisme - og det har rigsadvokaten gjort«, siger han.

»Vi er simpelthen nødt til at tage kritikken alvorligt. Vi er ikke gode nok herhjemme til at finde balancen mellem ytringsfrihed på den ene side og respekten for minoriteter på den anden«, siger Morten Kjærum.

»Det handler ikke om straf og paragraffer, men om simpel kommunikation mellem mennesker. Vi skal lære at tale til det nye Danmark. Sagen om Muhammedtegningerne har vist, hvor uheldigt det kan gå«, tilføjer han.

Kommentarer til Statsadvokatens afgørelse i Muhammed-sagen.

SOS mod Racisme mener at statsadvokatens afgørelse er dybt problematisk. For eksempel er Jyllands-Postens chefredaktør ikke blevet afhørt. Og man kan som advokat Michael Christiani Havemann hævde, at rigsadvokaten burde også have overvejet, om tegningerne udgjorde et forsøg på overtrædelse af straffeloven. Ifølge Berlingske Tidende den 17.03 går han nu på vegne af de muslimske organisationer i Danmark videre med sagen til FN's højkommissær for menneskerettigheder. Ifølge avisen har rigsadvokaten i sin afgørelse slet ikke inddraget FN's Racismekonvention.

Det falder fint i tråd med øvrige afgørelser fra rigsadvokaten, der i en lang række tidligere tilfælde heller ikke har fundet at racismeparagraffen var overtrådt, idet han har pointeret, at den skulle anvendes snævert. Vi her i SOS mod Racisme kan kun glæde os over, at vi får lidt hjælp udefra, når regeringen at nu har forsømt at beskytte mindretallene mod racisme herhjemme. Vi vil opfordre regeringen til at tage kritikken fra FN alvorligt, bruge den eksisterende lovgivning til bekæmpelse af racisme og fremmedhad, så det ikke eskalerer som det hidtil har gjort

SOS_logo_uden_tekst_80.jpg


Webside til gymnasierne: 

Tidsskriftet SOS Racisme

SOS  Racisme udgiver et minileksikon

Minileksikon

Vil du være medlem af SOS Racisme?  

Der er et introduktionskontingent på 50 kr. det første (kalender)år, men du må selvfølgelig meget gerne betale fuld pris.
Det årlige kontingent er herefter 50 kr. for unge under 25 år
og 150 kr for personer under uddannelse, ledige, pensionister, kontanthjælps- og efterløns-modtagere. Personer i (fuld) beskæftigelse betaler 250 kr. årligt. 

Du kan melde dig ind ved at udfylde Indmeldelsesformularen og betale introduktionskontingentet på 50 kr via netbank: Erstat evt. @ i email med AT

Som girokort: Vælg 01 i type-feltet, skriv 1972200 som kontonummer. Skriv navn, mailadresse og tlf. samt NY.

Som bankoverførsel: reg.nr 1551 kontonummer 1972200. Skriv NY + navn, mailadresse og tlf. 

eller 

Via Mobile Pay 86562 - Skriv NY + mailadresse

Hjemmeside: www.sosracisme.dk
Til undervisning i gymnasierne:
sosmenneskerettigheder.dk

www.sosmenneskerettigheder.dk

 

 

 
 
 
Kontakt:
Hvis du vil i kontakt med SOS Racisme, kan du klikke her:"Kontakt os"  

Email:
sos@sosracisme.dk

Postadresse:
Nørre Allé 7, 2.t.v.
2200 København N
tlf. 42 33 19 69

Du kan også prøve at kontakte os på:

Tlf. 60 63 33 99: landsformand Jette Møller 
jette@sosracisme.dk 

Tlf. 42 33 19 68: Steen Eriksen
formand for Københavnsafdelingen
kbh@sosracisme.dk

Tlf. 42 33 19 69: Leif Christensen, landsrådet

Mobile Pay 86562

kasserer Steen Eriksen: 
tlf. 42 33 19 68
kasserer@sosracisme.dk

« forrige| top| næste »
 

SOS Racisme
VerdensKulturCentret, 2. t.v.
Nørre Allé 7
2200 København N
Email: sos@sosracisme.dk

Tlf. 42 33 19 68: formand for kbh-afdelingen Steen Eriksen - 
kbh@sosracisme.dk 

Tlf. 42 33 19 69: Leif Christensen, landsrådet

Tlf. 60 63 33 99: landsformand Jette Møller 
jette@sosracisme.dk 

Mobile Pay: 86 56 2

Tlf. 42 33 19 68: kasserer Steen Eriksen 
kasserer@sosracisme.dk

 

CVR: 29070601

Klik her: Persondatapolitik

 


Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| Login